foto2.JPG

En øl og to flotte HØ, del 2.

foto2.JPG

En begavet sports ”profet” (Greg Glassman – ejer af Crossfit Inc.) sagde engang: Hvis man skal præstere det ypperste skal der være noget på spil. ”That be a nickle or a life”

I vores tilfælde var der tale om en bajer.

De fleste af Jer har nok med stor interesse læst Marcs beretning om hans SUPER fisk, som kom under hans negle under en mini konkurrence med undertegnede. Jeg vil her, berette om min fisk og hvordan det hele gik til.

Jeg havde et par dage forinden haft et temmelig sent dyk med min efterhånden faste makker ”Tisvildeleje AKA Jesper Kondo, og det sad sgu’ godt nok i kroppen – både i form af træthed men også i form af hoste og hals udfordringer. Det, sammen med en fodboldkamp og Crossfit træning før den på dagen, var MEGET tæt på at jeg trak et afbud til dette dyk. Men jeg havde jo en aftale med et par af mine kammerater, som er temmelig grønne i sporten, så efter en gang mad og kaffe kørte jeg afsted til det aftalte spot. (ikke langt fra hvor Marc tog hen).

Nåh, jeg kommer lidt sent afsted og ankommer 10 min for sent i forhold til aftalte om skynder mig i gearet. Vandet så rolig ud og vinden var svag. De to gutter jeg havde med og jeg strøg langsomt… LAAANGSOMT afsted (mere om det senere) Jeg fik skud på et par torsk og de fik set en masse liv. På et tidspunkt er jeg blevet temmelig presset over hvor langsomt det går, så jeg drejer fra et sted på ruten hvor man enten går op på stranden, eller tager en ”ekstra tur”. Jeg kunne se de ikke havde tid til mere end den lille tur, så alt var godt i forhold til at efterlade dem der.

Jeg svømmer raskt til langs bredden, med et par svipture ud på det lidt dybere i min jagt på de store fisk. Jeg kan ikke sige mig fra, fra at være temmelig presset over at skulle overrække Marc en af mine dyrebare øl, så der er fuld koncentration. Jeg spotter først en godt 2 kilo HØ, som får lov at beholde livet, da den jeg var sikker på den ikke ville vinde konkurrencen alligevel, og med en fryser fuld af fisk var det fint. Jeg kommer rundt om en tange og ser et stort lysglimt stå inde ved kysten. Det lysglimt viser sig at være fisken i hovedrollen. Den ser mig og slår et par finnetag ud på dybere vand. Jeg beslutter mig for, at optage jagten, og sætter efter den i fuld fart. Jeg har den længe i det yderste at lyskeglen, men den holder sig (forståeligt nok) i sikker afstand. Da jeg efter ca. 10 minutters intensiv jagt på fisken begynder at kunne mærke syren i stængerne og genovervejer om det er en fed idé at ligge 400 meter fra kysten midt om natten i farvande hvor også større både befærdes, vælger fisken at vende om og søger nu tilbage til kysten hvor den kom fra. Så var der ikke andet at gøre end at vende om og genoptage jagten. Efter endnu 15 minutter når vi kysten og fisken beslutter sig for at søge efter føde – i hvert fald står det stille et øjeblik og det er nok til at jeg kan komme på skudhold og sætter nææææsten spyddet som det skal. Det skulle have siddet i rygsøjlen, for hurtig død – men nej, fisken ville det anderledes. Linehjulet går nærmest amok og den tager 20-30 meter line ud mod åbent hav. Forfra… Siiigh! Efter endnu et kvarter får jeg endelig gjort en ende på jagten og fisken ligger stille i mine arme. Det viste sig at være en flot 6 kg. havørred han.

Jeg ligger for en stund og beundrer dyret i måneskæret, og søger så tilbage til mine kammerater som er krøbet i ”civil” igen.

Da jeg ringer sammen med Marc samme aften, kan jeg ikke undgå at blive lidt usikker på om jeg har vundet. Marc forsøger på en afdæmpet måde at få sagt, at han nu kan trække sig tilbage som sejrherre. Jeg er faktisk ikke sikker på vægten på min fisk – så jeg får sagt i telefonen at jeg faktisk tror øllen er min.

Jeg får vejet fisken og den viser præcis 6 kg – lækkert!

b2ap3_thumbnail_foto2.JPGb2ap3_thumbnail_foto-1.JPG

Det skal lige afslutningsvis siges, at Marc har betalt sin ”gæld” – de blev nydt med STORT velbehag i undertegnedes have.

Tak for kampen makker J

/Morfar

PS. ” You’re good kid, real good – but as long as I’m around you’ll always be second best see”. Citat The Mask, fra filmen “The Mask”.

 

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *