b2ap3_thumbnail_Finne-p-gulv.jpg

Nye finner fra Bonbon land.

Nye finner fra Bon-bon land.

 

Kender I det at I tror I er ved at løbe tør for ønsker til nyt dykker gear??

Jeg troede det var sket for mig… MIG???

MEN, så faldt mit blik heldigvis i retningen af mine gamle Cressi HF finner som egentlig havde tjent mig rigtig godt. En temmelig blød finne som man vel kan betegne som en decideret begynder finne – primært beregnet til overflade pjaskeri.

b2ap3_thumbnail_Finne-p-gulv.jpg

Men da Jeg den seneste tid har arbejdet på, interesseret mig for dybde dyk, har sat nogle personlige mål indenfor feltet og med den netop bestilte dykker tur til Azorerne i september med et så prominent navn som Timo Jatto og det ”normale” dykkerslæng, slog mantraet mig: ”du må ALDRIG gå ned på gearet”. Jeg fandt mig derfor, efter nogen tids søgning på nettet samt diverse fysiske shops et par glasfiber finner som passede mit sportslige,- og ambitionsniveau.

 

Jeg valgte en mellemhård finne (hvilket med garanti nok skal få mig af sted ned mod bunden uden at smadre mine glas ankler helt.) Valget faldt mere præcist på et sæt Pathos – Foot Pocket “Fireblade” sko, samt et sæt karbon-Kevlar blade fra Narval, dertil et par længder T-formet gummi lister (for at beskytte bladene mod slid fra sted etc.)

Hvad alle måske ikke ved er, at de fleste karbon finner bliver leveret usamlet – Her vil jeg forklare hvordan man samler dem og hvilke materialer man har brug for til det.

b2ap3_thumbnail_image-2.jpg

 

I bund og grund har man kun brug for følgende ting:

 b2ap3_thumbnail_foto-3.JPG

Sealing masse (silikone) – Vigtigt det er f.eks Sikaflex 291 man benytter da det ikke nedbryder materialet eller bliver ødelagt af saltvandet. Dette er en maritim udgave af meget stærk sealing – fås i sort, hvid og klar.

 

 

b2ap3_thumbnail_foto.JPG

Acetone – Til at fjerne overskydende silikone.

Malertape – Til at holde gummilisten på plads samt skoen mod bladet når det tørrer.

En skruetrækker – til at trykke gummi delene på plads.

Gummi spartel – til at jævne lidt overskydende sealing mens det er vådt.

Beroligende stoffer – mit valg faldt på en CruzCampo bajer!

Men det man gør, er til at starte med, at affedte de flader der skal limes. Så rigeligt med acetone på en klud og gnub bladet og det spor man skal ligge bladet i skoen i – det er vigtigt eller binder sealingen ikke! Det er nok en smule trist at finnen er røget af skoen når man ligger på 30 meter vand og gerne vil op til overfladen og høre fuglekvidder.

b2ap3_thumbnail_image-9.jpg

Derefter påfører man med rolig hånd (husk en slurk øl i ny og næ) sealingen i sporet af skoen – ikke for meget for så vælter sealingen ud over det hele og helle ikke for lidt for så slipper bladet skoen (her må jeg henvise til et par linjer oppe omhandlende fuglekvidder).

b2ap3_thumbnail_image-5.jpg

Når man har lagt et pænt lag på/i den ene skos flader tager man fat om bladet uden at fedte det til igen og fører det ned i sporet på skoen. Det er her skruetrækkeren kommer ind i billedet da man er nødt til forsigtigt at løfte op i skoens gummispor for at få plads til bladet. Vær HELT sikker på at bladet er i bund før du slapper af – der skal arbejdes for sagen. Et tip er at varme gummien op med en varmeblæser (eller fruens hårtørrer) så er gummien mere medgørlig.

b2ap3_thumbnail_image-6.jpg 

Herefter tager du så skoens ”snipper” (som skal holde fast om bladet længere ud) og taper det ind mod bladet med malertape.

Samme proces udføres for det andet sæt.

Kig samlingerne igennem for overskydende sealing – dette fjernes med acetone på en klud. Vent ikke med at fjerne det til det er tørt for det sidder FAST!

Så skal det bare tørre et døgns tid.

Færdig…? Nej ikke helt!

b2ap3_thumbnail_image-4.jpg 

Vi mangler de beskyttende T-stykker fra der hvor snipperne slipper til spidsen af bladet. De monteres for at beskytte bladet for ridser og slag. Det er samme procedure som før bare lidt mere bøvlet – jeg endte med at tage bad i Sikaflex 291 fordi det er lidt bøvlet at holde styr på alle enderne.

Rens med acetone og stil det hele til tørre.

b2ap3_thumbnail_foto-2.JPG 

Tadaaaa!

Så kan du tage den sidste slurk af din øl og læne dig tilbage og se på mesterværket. Selv skævede jeg ondt ud af vinduet på sneen der lå nok så fint på gaden og mindede mig om at jeg inderligt ønskede Voldborg tilbage til vejrudsigten så vi kunne få noget ordentligt dykkervejr J

Dyk og pløk!

/Morfar

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *