Log ind med Facebook

UVJægeren's Blog

  • Hjem
    Hjem Det er her du kan finde alle blogindlæggene fra hele siden.
  • Kategorier
    Kategorier Viser en liste af kategorier fra bloggen.
  • Bloggere
    Bloggere Søg efter din favorit blogger på denne hjemmeside.

Undervandsjagt har givet mig min mandighed tilbage

Skrevet af - i Personlige Blog's
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 3580
  • Tilmeld indlæg

”Undervandsjagt” – For få måneder siden havde jeg ikke den fjerneste idé om, at det ville blive en stor del af mit liv. Mine nærmeste venner har altid været bidt af undervandsjagt, hvorfor jeg har følt mig lidt uden for, når jeg har sagt nej tak til at tage med dem på weekendtur. Mit første blogindlæg skal handle om, hvordan jeg har fået min mandighed tilbage.

Min  hverdag og livsglæde er forandret

Det er omtrent tre måneder siden, at jeg sagde ja til at prøve undervandsjagt for første gang. Jeg overvejede flere gange at melde fra i sidste øjeblik, men denne dag holdt jeg fast i min beslutning og tog med mine venner. Det er en beslutning, som jeg aldrig nogensinde vil fortryde. Jeg blev nemlig hurtigt helt forelsket i denne lidt særlige aktivitet, som optager en stor del af mine vågne timer i dag.

Den første fisk jeg fangede var en Rimte på 3,5 kg. Jeg var virkelig stolt af min fangst og delte straks et billede på de sociale medier. Sidenhen har jeg fanget utallige pelagiske fisk, hvilket er en stor fornøjelse hver eneste gang. Indtil videre har jeg ikke prøvet at tilberede mine fangster, men det skal da prøves en dag.

Det kan måske lyde overvældende, at min hverdag og livsglæde er forandret pga. undervandsjagt, men det er ikke desto mindre en realitet. Jeg har aldrig følt mig så glad og overskudsagtig før, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Såfremt mit arbejde tillader det, så går jeg gerne på undervandsjagt 2-3 gange om ugen, hvor jeg virkelig får koblet af fra den travle og stressende hverdag.

Jeg har for nyligt købt stort ind af udstyr, hvilket ikke blev en helt billig fornøjelse. Du finder min indkøbsliste nedenfor:

  • Våddragt
  • Svømmefødder
  • Handsker
  • Harpun
  • Snorkel
  • Maske
  • Bøjeline
  • Fridykkerur /  Pulsur

Gæt hvad det kostede…. Stakkels kreditkort siger jeg bare

Fra passioneret hæklenørd til mandig UV-jæger

I er måske ligeglade.. Men jeg vil alligevel gerne fortælle om, hvad jeg har lavet førhen. Jeg har været arbejdsløs i 2 ½ år, eftersom jeg blev ramt af en depression. Det har været en hård periode, men jeg er langt om længe ved at være ovenpå igen. Det kan jeg bl.a. takke undervandsjagt for, da det har gjort rigtigt meget godt for mig.

Før jeg begyndte til undervandsjagt brugte jeg hele min dag på at hækle. Jeg brugte hele min kontanthjælp på hæklegarn  og alt, hvad man skal bruge af tilbehør. Det synes mine venner og bekendte var noget mærkeligt, og det blev ikke lige frem tolket som ret mandigt.

// Over and out – Tak for opmærksomheden! (PS: Besøg min nye blog om økonomi) 

Skriv din kommentar

Post comment as a guest

0
betingelser og vilkår.
  • Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer