Log ind med Facebook

Kære alle,

I inviteres hermed til Langeland Cup 2014 som arrangeres af UVJægeren.dk i samarbejde med Halsnæs uvjagt.



Dette storslåede arrangement løber af stablen fra den 30. maj til den 1. juni og bliver afholdt fra den samme hyggelige camp som sidste år, nemlig spejderhytten ved Longelse lige ned til vandet.
Der er plads til 30 personer sovende indendørs og ellers rigelig plads til at slå telt op på pladsen. Der er gode badeforhold og rigelig plads til spisning og hygge.

Det bliver i år et weekend arrangement fyldt med en masse sjove indslag, og allerede nu er der følgende indslag bekræftet:

  1. Takashi Kondo vil lørdag kreere en række spændende retter til os af de mange fisk der bliver hevet op af havet under konkurrencens første dag.(CV: Takashi Kondo er dronningens tidligere chef kok igennem 24 år, har inden da arbejdet på bl.a. hotel d'angleterre og restaurant søstjernen)

  2. Marc Eskelund vil give os en indsigt I havbiologiens forunderlige verden i form af hvordan man aldersbestemmer fisk ud fra øresten.

 

Der kommer løbende nye indslag til. Blandt andet vil rygtet lyde at der kommer indslag om undervands-fotografering samt spændende nyt fra lygte fronten.

Selve konkurrencen bliver lidt anderledes fra sidste år. Det bliver f.eks. muligt at benytte egen båd, derudover har vi besluttet at åbne op for HELE Langeland som jagtmark. Dette for at give større mulighed for at jage i fred langs Langelands fantastiske strande, samt give deltagerne mulighed forud for konkurrencen at finde netop det ”pefekte spot”.

Men som altid er sikkerheden prioriteret som nummer 1. Dette betyder blandt andet at man bliver sat sammen med FAST makker efter princippet ”gruppering efter erfaring”. Dvs. er man helt nybegynder bliver man sat sammen med en af de erfarne folk i sporten i et to mands team. Dette gør vi for at få så mange af de nye med, da alle derved har samme chance for at vinde de mange lækre præmier vi har til de bedste teams.

Prisen for dette storslåede weekend arrangement, som kan betegnes som ”all inklusive”, lyder på 600 dkr som dækker leje af hytte, strøm, vand, mad og præmier, mv.

Så sæt et stort kryds i kalenderen allerede nu. Og tal med Jeres nuværende makkere da vi så gerne vil se så mange af Jer som muligt. Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet – og der bliver rift og sengepladserne!

Du tilmelder dig ude til højre på siden under Kommende Events,  eller ved at trykke her. (OBS - du skal være logget ind)
Når du er registreret, står vores konto nummer i bunden som du bedes overføre de 600 kr. til 

Vi laver en forum tråd i forhold til at arrangere kørsel/transport, så følg med der hvis du skal have et lift.

Vi ser frem til en super weekend med masser af undervandsjagt og røverhistorier. 

VH. Anders, Jesper, Torben og Søren. 

Til inspiration så se videoen fra sidste år. 

 https://www.youtube.com/watch?v=-9YutPhu6eY

Skriv din kommentar

Post comment as a guest

0
betingelser og vilkår.

Kommentarer (4)