UVJagt på lavt vand – Teknik og Tricks

I Danmark, hvor hverken sigt eller dybder er som i troperne, er det ofte helt tæt ved kysten der er godt at jage pelagiske fisk.
Vi har forsøgt at samle lidt af de tekniker og tricks vi oftest anvender når vi  jager på lavt vand.

Den teknik der benyttes til uvjagt på lavt vand er en teknik, hvor fisken forfølges (snige snige). Teknikken er også kendt som en kravle teknikken og det er en populær form for undervandsjagt, der kan give fantastiske resultater. At jage med harpun kræver ikke bare tålmodighed men også vedholdenhed og overblik, da man skal kunne fokusere på et temmelig stort område.
Fiskene kan komme fra alle retninger, fra dybet, overfladen, fra det åbne hav, eller svømme i overfladen ved siden af klipper i vandet. De kan gemme sig bag sten, revler eller huller.

 

Når man som uvjæger kommer tæt nok på en fisk og benytter denne form for jagt, er man nødt til at benytte rolige bevægelser og samtidig omhyggeligt observere hvad der sker omkring sig.

 

Kravle teknikken eller forfølgelse på lavt vand.
Ved fiskeri med harpun på lavt vand er uvjægeren tynget ned med ekstra vægt, men kun så han stadig er i stand til at svømme i overfladen uden besvær. 

Tyngden af vægt skal være afpasset, så det er muligt for uvjægeren at opnå en neutral opdrift, når han er i hvile. Dette er nødvendigt, da fiskene tættere på kysten er mere forsigtige og lettere at skræmme i forhold til de fisk, som befinder sig på dybt vand. 

Undervands teknikken på lavt vand består primært i at trække sig selv hen over sten og klipper med den hånd man har fri.

Ved undervandsjagt på lavt vand benytter man kun finnerne til at styre med. Ved periodiske stop, vælges der et passende skjul, hvor det er muligt at observere det, der sker i vores synsfelt. 

Når man bevæger sig på denne måde, er det samtidig vigtigt, at harpunen er vendt korrekt og det er mellem 10 til 30 grader pegende ud imod det åbne hav.

Årsagen til det er, at når du overrasker en fisk, så vil den altid svømme i retning af det åbne hav, som så vil være i den retning harpunen peger.

Almindelige fejl når man undervandsfisker med harpun på lavt vand er:

  • Når fisken nærmer sig tager vi instinktivt en indånding og dette alarmerer fisken.
  • Når en fisk nærmer sig, holder vi hovedet i overfladen af vandet og dette alarmerer fisken
  • Vi har for meget vægt og en “ra ta ta” lyd vil blive skabt af svømmefødderne, der rammer på bunden og dette alarmerer fisken.
  • At hvile på knæene kan forårsage at dragten vil blive revet i stykker på klipper og sten og dette alarmerer også fisken.

Den eller de korrekte jagt teknikker ved undervandsjagt på lavt vand foregår på to måder:

1. I overfladen, den frie hånd holder kontakt med bunden, mens resten af kroppen flyder. Når fisken er i syne er det ikke nødvendigt at inhalere luft, i stedet lader vi os stille og roligt synke mod bunden. Snorkelen bør ikke skabe luftbobler på dette tidspunkt.

2. På bunden har vi kontakt med den frie hånd, mens resten af kroppen flyder. Apnø kan vare op til 30 sekunder, hvilket gør det muligt for korte pauser på overfladen (2 til 3 inhaleringer). Med denne teknik ved undervandsjagt på lavt vand befinder jægeren sig under vand det meste af tiden. Svømning i overfladen bruges kun i de kystnære områder, hvor man ikke forventer at finde fisk.

Stille og forsigtige bevægelser gør at uvjægeren i åbne områder uden mulighed for at gemme sig, vil kunne bevæge sig hurtigere men stadig lydløst.

Rolige og forsigtige bevægelser, før man nærmer sig større uregelmæssigheder på havbunden anbefales. Det område, der kan tilbyde dækning for os, kan allerede være et tilflugtssted for de fisk, vi er på jagt efter. Du kan derfor også forvente situationer, hvor en fisken ikke længere overrasker jægeren, men en godt positioneret jæger bliver en overraskelse for fisken!

Denne form for jagt er meget effektiv, kombineret med en teknik af at forfølge fisken og bevæge sig langs bunden.

Hvordan er jægeren desuden vægtet?
Ud over det grundlæggende bælte med vægt på hofterne bruges der også vægte på anklerne(hvis nødvendigt), hvis vægt er et sted op til 0,5 kg pr ankel.

En vigtig del af udstyret er en speciel rygsæk med vægte (vægt vest), som er monteret højt oppe på ryggen.

Hver enkelt jæger justerer slags og mængde af vægte så de er tilpasset hans behov og ved at gøre det, opnår han to mål:

  • Korrekt vægt fordeling fremmer horisontal fremfærd under vandet (flydende)
  • En korrekt vægt fordeling letter området omkring den nedre del af ryggen (lænden), hvorimod flere timer med jagt og fejlagtig placering af vægt vil medføre ubehagelig smerter i den nedre del af ryggen.
  • De fleste uvjægere vil ærge sig når de indser, at det er luftbobler fra snorkel lige under overfladen, der regelmæssigt alarmerer fisken.

Det er derfor vigtigt at eliminere boble lyden. Efter at have taget det første åndedrag, vil de fleste jægere placere deres hånd for enden af snorkelen og tage den ud af munden. Denne teknik er ikke hensigtsmæssigt, da den har vist sig at være uden effekt, hvis det er et roligt morgen hav eller i nærhed af en fisk.

Når vi befinder os i forhold såsom helt roligt hav, ringe mulighed for at søge skjul eller uventet møde med en større fisk, bliver følgende teknik med snorkel anvendt:

Vi trækker vejret roligt ind gennem snorkel, og åbner langsomt vores mund under vand, således at vandet lydløst fylder snorklen fra bunden opad og vi vil på et øjeblik kunne komme ned under overfladen i fuldstændig tavshed.

Hvilken støj fra jægeren vil fiskene opfange?
Fisk har ikke ører, men de har en linje på siden, der er yderst følsom og som opfanger vibrationer i vandet.

Det er vigtigt at forstå, at selvom vi benytter teknikken til undervandsjagt på lavt vand og svømmer roligt, så bevæger fisken sig lydløst gennem vand og kan derfor opfange eventuelle vibrationer i dens omgivelse uanset hvilken retning vibrationerne kommer fra.

Det er bevist, at der er en forbindelse mellem fisk af samme art og størrelse og deres følsomhed overfor de vibrationer jægeren fremkommer med.

Med det mener vi bobler, dragten der gnider imod sten, luft der blæses fra snorklen, elastikker der vibrere, udstyr der pludselig rammer havbunden, harpunen der rammer en sten og selv jægerens hjerteslag.

Jagt fisk, som findes langs kysten i de tidlige morgentimer.
Stille forfølgelse af de fisk, langs kysten er mest succesfulde i de tidlige morgentimer, da det er her søgen på føde er mest intens.

De fleste fiskearter bliver aktive ved daggry, mens deres aktivitets niveau kraftigt reduceres efter klokken 09:00

Havørreden er en rovfisk og lever primært af de små fisk langs kysten. Havørreden er kendt som kongen af harpun fiskeri.

Selvfølgelig er en lang række andre fiskearter lige så attraktive og interessante, afhængigt af havet, og hvor der jages.

Det kan også ske, at vi undersøger et idéelt fiske terræn og alligevel finder vi ikke en fisk i syne. Vi kan også bemærke en lidt overdreven frygtsomhed hos fisken.

I sådanne tilfælde har vi brug for at finde et godt skjulested og kigge efter nogle småsten til at smide 5 til 10 m væk fra os. Størrelsen af småsten bør afhænge af vind og bølgebevægelse.

Ønsket med at kaste småsten er, at skabe nysgerrighed uden at alarmere fisken. God erfaring og øvelse vil give dig en præcis idé til hvad størrelsen af sten du skal bruge.

Fisk er nysgerrige af natur og vil reagere på andre ting også. Hvis det gøres korrekt er lyde fra vores hals under vand er yderst interessant for dem.

Også blide tap på det elastik bånd der sidder på harpunen er en lyd der vil tiltrække deres nysgerrighed. Dog skal dine tap eller bank ikke blive for hårde eller for hyppige.. Også i dette tilfælde burde apnø på 30 til 40sec i længden være nok.

Længden på en harpun, som benyttes i forbindelse med undervands teknikken på lavt vand vil varierer på grund af de forskellige fiske arter og størrelser på fiskene, men den mest egnet harpun er 90cm i længden.

Denne harpun giver den bedste manøvre og er i praksis den mest anvendte. Typen af harpun og mærke er ikke så vigtig.

Men en vigtig faktor og egenskab for en harpun er balancen, da denne form for jagt kræver nem kontrol og håndtering.

Hvis du ikke benytter en harpun, der er nemt at håndtere vil en langvarig jagt på det lave vand, hvor fiskene forfølges, medføre ubehagelige smerter i dine håndled. Desuden vil reaktionstiden for jægeren forlænges når han forsøger at fange byttet.

Fiskeri med harpun hvor man benytter teknikken for fiske forfølgelse langs et kystområde kan vare op til 4-5 timer og i visse tilfælde endda længere tid.

Hvis vi er på jagt og holder korte pauser, ved at benytte en båd til at transportere os til nye steder, så vil jagten ikke blive så anstrengende, som hvis vi selv svømmer. At svømme selv i længere tid uden væske, kan forårsage alvorlig dehydrering af jægeren, så sørg altid at få rigeligt at drikke.

Hvis du deltager i en længere jagt, kan brugen af en sikkerhedsbøje/dykkerbøje stærkt anbefales.

I nogle lande er det endda lovpligtigt. Bøjen hjælper ikke kun til at markere placeringen af “dykker i havet” og signale vores tilstedeværelse til de omkringværende fartøjer, men er også meget nyttigt, hvis der skal søges efter en jæger, der ikke er vendt tilbage til en aftalt tid.

Ydermere er en moderne bøje forsynet med lommer, stropper og ringe samt ekstra tilbehør og en obligatorisk plast flaske til vand.

Lommerne vil kunne opbevare en lille plastik æske med tørrede eller kandiserede frugter, som hurtigt vil genskabe brugt energi uden at tynge fordøjelsessystemet hos undervandsjægeren.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *