Salvimar Pixel Camu race 5,5 mm

Vejl pris. 1.875 kr.

Så blev det tid til at teste en Salvimar 5,5 mm våddragt.
Salvimar pixel camu race er indvendig glatskin og udvendig med nylon linning i henholdsvis sort 
og camo. Buksen er højtaljeret og overdelen med hætte og “bæverhale” med velcroluk.

Umiddelbart virker dragten til at være robust og i god kvalitet. Den er lidt stivere en min tilsvarende 5,5mm Mares som er med open cell indvendig og nylon linning udvendig.

Den udleverede dragt var en størrelse 5, XL. Jeg bruger vanligvis en størrelse 4, large som er rimelig stram. Med lidt vand og shampoo smutter jeg meget nemt i dragten. Størrelsesmæssig var den som forventet en anelse stor til mig, så jeg kan konkludere, at Salvimars størrelser lader til at være på line med andre fabrikater.

Dragten lukker dejlig stramt til i hætten, om håndleddene og anklerne.

Første tur i dragten er fra båd en dejlig lun aften med vand og luft omkring 16 grader. Jeg tog dragten på hjemmefra, så det blev en dejlig lun sejltur. Jeg var i vandet en timet tid, så dragten holdt mig meget fint varm.

Næste tur i dragten blev et natdyk, hvor vandet også var omkring en 15-16 grader. Jeg var ude i tre timer og dragten var tæt og holdt mig stadig helt fin varm.

Dragten er fleksibel nok til at virke både smidig og behagelig at svømme i. Jeg skal sjovt nok tisse, hver gang jeg ser vand, så jeg fik testet velcroåbningen og kunne (hvis jeg tog mit vægtbælte af) trække bukserne ned og klare det uden problemer i mørket.

Velcroåbningen har gjort liningen på bukserne lidt ulden, da den griber fat i den, hvis man ikke er helt præcis med lukningen.

Plusser:

– Varm
– tætsluttende ved hætte, håndled og ankler
– Nem at komme i

Minusser:

– Velcrolukning (jeg er selv mest til knapper)

Anmeldelsen er leveret af Sportsbutikken.dk 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *