Dani459e
Jeg var til kredsmesterskab (jyllands kredsen) og valgte efter inspiration af Morten at prøve makkerdyk med en buddy og det gik godt. Der var store bølger 1-1,5 meter og 0,5 meter sigt + en masse brandmænd så forholdene var ikke de bedste. Men det var faktisk meget godt at få makkerdykket prøvet i de forhold. Til at starte med var det lidt svært ift. Hvornår man skulle dykke og blive i nærheden af hinanden. Men efter lidt tid faldt det på plads og vi kunne hjælpe hinanden med at tjekke sten man ikke lige nåede sidst på dykket, og kommunikere og hjælpe hinanden med hvad bund der er hvor, som var ret svært at finde rundt i med den sigt og de andre forhold. Fandt ud af at kommunikationen er meget vigtig især i de forhold der var, og især orientering ift. både, men igen var det her smart at kunne orientere den anden om der var en båd osv. En lille ulempe var at man ikke fik så mange dyk som jeg plejer at gøre, da der lige går lidt med kommunikation osv. Men synes ikke det gjorde noget for dykket blev meget sjovere, og det var fedt at have en at dele oplevelsen med, og ikke mindst gøre situationen mere sikker og tryg nu hvor vi havde de forhold. Vil helt klart gøre noget mere i makkerdyk, især i konkurrencer.