#63203

David H
Moderator

Jeg er stadig ikke selv voldsomt interesseret i at konkurrencejage, men derfor kan man jo godt have en mening.

Jeg synes, 15m-reglen lyder lidt som en panikhandling. Men jeg forstår også godt, hvorfor den kan blive vedtaget efter det tragiske EM. Hvis det er sådan en foreningsDanmarkting (og nej, det er ikke ment negativt) hvor vi skal være maks inklusive og alle skal kunne konkurrere, så synes, jeg det er at gå lidt galt i byen. Vi taler et udtagelsesstævne hvor formålet ikke kun er, at folk skal have det sjovt – der skal altså også findes et landshold. Og det landshold skal ofte ud i verden og dykke en del dybere end 15m. Så den regel giver altså ikke meget mening.

Hvis man endelig vil have sådan en regel, så kan man overveje at splitte deltagerne op i to grupper. En “pro/avanceret” grupper uden max dybde og en “alle de andre” gruppe med en begrænsning.

På den anden side er jeg tilhænger af, at I prøver at tvinge folk til at makkerdykke. I hvert fald et år eller to. Det kommer ikke naturligt til mange af os, men inderst inde ved vi godt, at det er smartere. Så måske skal der lidt tvang til for at give folk nogle successoplevelser og Morten har  personligt allerede nogle erfaringer, der lettere overraskende viser, at det måske endda er gavnligt for konkurrencefangsten.

Som en sidebemærkning holder Terry Maas desværre op med at sælge FRV-vesten i civil udgave med udgangen af året. Det er stor skam, at det ikke lykkedes at få spearo-folket til at omfavne den opfindelse. Jeg har en og jeg er ikke spor ked af at jeg brugte pengene. Terry har lovet mindst fem års service og et stort reservedelslager, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kommer måske til at lyde lidt kynisk og spekulativt nu hvor den ikke længere er til salg, men hvis man vitterligt vil reducere risikoen for dødsfald drastisk, så skulle man have gjort den obligatorisk i konkurrencer. Og jeg er vitterligt ked af at sige det men jeg er 95% sikker på, at det forgange EM havde været uden dødsfald, hvis der var tvungen brug af FRV. Folk ville stejle over, at de skulle ud at bruge penge, og der ville være nogle romantikere, der synes, at risikoen er en del af gamet. Men kig jer omkring, der er masser af “risikofyldte” sportsgrene, som har tekniske krav, der kun er til for at gøre sporten sikrere. Motorsport er et eksempel. Og hvis du vil krydse Atlanten i en kapsejlads er der også strenge krav til hvilket sikkerhedsgear, der skal være ombord.

Hvis jeg havde en pose penge liggende og gik maks op i min sikkerhed ville jeg skrive til Terry og høre om, han kunne give en god pris på en vest velvidende, at om fem år bliver det måske sværere at servicere den… Når det er sagt, virker min fantastisk “bygget” og den kommer med på min kommende Indonesientur igen.

Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo