David H
Mon Havfruer Bruger Frenzel?
Glædelig Jul til jer alle. Jepper, det er Juleaften, men jeg sidder med en flok kinesiske fridykkervenner på Filipinerne, så springer højtiden over i år.
Vi har talt lidt om frenzel og BTV (hands free) på et par andre tråde siden Morten relaunchede sitet, men tænkte at jeg ville genoplive denne her tråd, da der egentligt er en del god information at hente her. Og jeg har en lille historie fra den anden dag.
Forleden var jeg i vandet på en fridykkerline for første gang i toethalvt år og en af mine meddykkere – en kinesisk havfrue – BTVede til 14m på hendes første dyk og et par meter dybere på de næste dyk. Hendes BTV PB er vist tæt på de 20m, men hendes mål er 25m.
Tilbage til det med havfruen, for det var ikke bare en dårlig fridykkerfloskel – hun er vitterlig professionel havfrue i Kina til daglig. Fire shows om dagen igennem snart 10 år. I sensommeren besluttede hun sig for, at hun ville lære at BTVe. Det giver god mening, for jeg tror ikke de rigtige havfruer holder sig for næsen. Hun arbejdede på det dag ud og dag ind i akvariet og efter tre måneder begyndte det at klikke for hende, så hun er ikke en af dem, som bare kunne det fra naturens side. Det krævede fokus og masser af tid, men nu begynder det at virke. Fra hvad jeg kunne se, virkede det til 14-18m, hvorefter hun frenzlede. Sådan var ca. 2/3 af hendes dyk og på resten af dykkene, måtte hun af og til lave en frenzel eller to mellem BTVerne.
Jeg ved ikke, om hun stadig er her, men hvis hun er vil jeg prøve at tale lidt mere i detaljer med hende om det hele.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo