David H
Fisk (ikke EQ)!
Mens Coronavirusen er på vej har jeg forlænget mit ophold på Filipinene. Fridykker stadig og det går langtsom bedre – mere om det senere. Forleden tog vi dog en pause fra linen, smed lidt mere vægt på bæltet, en anden maske på fjæset, en harpun i hånden og rullede motorcycklerne over på den anden side af øen. Selvom Filippinerne generelt er voldsomt overfisket og et svært sted at fange fisk havde jeg en god dag i vandet:
Jeg fandt to groupere, hvilket er ret fantastisk da jeg aldrig har fanget en før i det her land. De er ikke voldsomt store, men stadig god spise. Her er den mindste i en dampet kinesisk ret:
“Sjovt” nok er mine bundtider når jeg UVjager stadig meget korte. Jeg har virkelig arbejdet med min afslapning på linen og har masser af +40m dyk over 2 minutter og “warm up hangs” på 3-4 minutter, men jeg havde ikke et eneste 2 minutters UVjagtdyk forleden…
Som en sidenote kan jeg nævne, at jeg har skudt min Pathos i poolen en del og dagen inden vores jagtdag skød jeg den 15-20 gange og har endeligt lært, hvordan den skal sigtes. Mit første skud på det første dyk på den større af de to groupere var et kebabskud – ind lige under det ene øje og ud ved halen. Det var et relativt langt skud og et jeg kun turde tage fordi, jeg netop har skudt på mål i poolen. Og fordi jeg havde tiltro til skuddet, tror jeg også, jeg var mere afslappet i min stand off med fisken, for grouperne på denne her ø smutter normalt ved den mindste smule tegn på fare.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo