#63649

David H
Moderator

Har Du Talt Til Din Fisk I Dag?

Jeg tillader mig at bringe denne her tråd tilbage fra de døde:)

Jeg er på Filippinerne i de her dage, hvor jeg træner fridykning, men jeg har også været i vandet med harpun en håndfuld gange. Generelt er her meget overfisket og selvom min fridykning går godt, så har jeg ofte svært ved at finde den samme dybe ro, når jeg er på jagt.

Men igår havde jeg dykmæssigt en af mine bedste jagtdage – ikke fangstmæssigt, men det var en god dag at to grunde. Først og fremmest havde jeg mere ro i kroppen end tidligere og så lykkedes det mig endelig at fange en fisk ved at bruge et grouper call på aspetto (grouperkaldet er en slags grynten lavet i struben). Jeg har prøvet det masser af gange tidligere uden resultat men denne gang funkede det. (Det har dog virket et par gange på trevallyer midt i vandsøjlen andre steder i Asien).

Dagen bød på 55 dyk med ca. 15 af dem til 19-21m og et par til 27m. Ærlig talt har jeg aldrig rigtigt kunnet slappe af på aspetto – det har stresset mig at ligge på bunden og min hjerne har ofte ræset afsted med negativer tanker om sidde fast eller blive viklet ind i gamle liner eller net. Men denne dag arbejdede jeg meget bevidst med at slappe af og det lykkedes. På et af dykkene lå jeg bag et koralhovede da jeg spottede et par checkered snappere ude i distancen. De var i gang med at svømme i en bue udenom min position, men jeg kaldte og den ene tog straks et halvfems graders sving og kom lige imod mig. Pang og den sad på linen og selvom det var min eneste fisk den dag, var det stadig en superfed oplevelse at eksekvere et godt dyk og se tricket virke i praksis.

Jeg havde en lille håndfuld andre chancer, hvor jeg også lå aspetto og kaldte. F.eks. kom en anden snapper helt op til mig, inden den drejede af sekundet før jeg skød. Jeg fattede ikke, hvordan jeg havde misset før jeg så videoen tilbage på land. Det er iøvrigt mestendels derfor, jeg skyder video; så jeg kan selvdiagnosticere og lære. Jeg formåede også at holde en grouper interesseret, men han var nok 4.5-5 meter ude og det var dog stadig for langt i den dårlige sigt. På et af mine sidste dyk var jeg så fokuseret på en lille makrellignende fisk i distancen, at jeg slet ikke så den store trevally, som svømmede lige ned mod mig – måske også lokket til af kaldet. Havde jeg taget det skud et sekund senere havde jeg kunnet skyde trevallyen. Istedet missede jeg på “makrellen”, haha. Men det er OK. Jeg lærte meget og havde en dag i vandet hvor jeg endelig kunne slappe mere af. Spottede også en krabat af en skildpadde og to havslanger, så som det ofte er tilfældet var der andet liv at se på.

Her er tre skud fra actionkameraet. Det første er den missede snapper, det andet er aftensmad og det tredje skulle have været det. Jeg har iøvrigt sparket voldsomt til kontrasten og også zoomet en hel del ind – i virkeligheden var viz’en dårligere og skudafstandene større end videoen giver udtryk for:

Jeg tror, opskriften til at få kaldene til at fungere er såre enkel: Kald ikke før du ligger helt stille på bunden eller i skjul. Hvis du gør det inden da, så kan det godt være fisken søger mod dig, men den ser også en dykker midt i vandet og holder sig nok oftere på afstand. Men hvis den ikke kan se dig, søger den tættere mod lyden:). Jeg er overbevist om, at grouperkaldet virker på de her fisk på det her spot. Jeg har nemlig aldrig tidligere set en snapper tage et hårdt sving og komme lige mod mig og det skete to gange.

Mine dyktider var for det meste 1.30-1.45, så stadig ikke super meget, men det er helt ok for nu. Viz’en var ikke fantastisk, jeg havde ikke flydeline (men istedet et bæltehjul) og min buddy kunne ikke spotte mig på bunden på de dybe dyk. Med god viz og et super, super tight buddysystem, tror jeg, jeg kan slappe endnu mere af.

Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo