#63734

David H
Moderator

FIM-CTR-EQ

Hva’beha’r…?

Ja, det er nu bare min egen betegnelse for nogle dykøvelser, jeg har lavet de seneste par dage for at arbejde på min EQ til de mere dybe dyk – hvor jeg mistænker, at kontraktioner er grunden til, at jeg enten blokerer min bløde gane eller sluger min mouthfill.

Men først et stort OBS! Jeg var ikke helt sikker på, at jeg ville dele denne her øvelse, da den skal laves under god supervision og ikke skal presses. Men jeg deler den fordi den har virket for min instruktørveninde som altid har battlet med tidlige kontraktioner og nu nærmer sig de 80m med solid EQ på trods af, at hun har kontraktioner langt det meste af vejen. Så hvis en af jer en dag står i en lignende blindgyde som mig eller hende og har et setup og en selvdisciplin hvor I kan lave øvelsen sikkert, så tænkte jeg, at det var OK at dele den.

Med det sagt, så står FIM-CTR-EQ i mit “logsprog” for Free Immersion – Contraction – Equalization. Det går ud på, at man trækker sig ned af linen til 15m, hvor man laver et hang indtil kontraktionerne sætter ind for dernæst at fortsætte i freefall indtil 30-40m. Ideen er, at man på hele freefall’et har kontraktioner og kan arbejde med at trykudligne mens de pumper løs – uden at man bliver trættet af at dykke superdybt. Det handler altså ikke om at flytte tidspunktet for hvornår de starter men istedet om at vænne sig til følelsen af at have dem.

Dykprofilen ser nogenlunde sådan her ud:

Du behøver ikke gå langsomt ned til din hængedybde, men når jeg alligevel starter alle mine dyk langsomt, så kan jeg lige så godt bevare noget konsistens. Hvor mange kontraktioner, du vil vente på inden du begynder din endelige nedstigning er også op til dig. Jeg vil foreslå, at du starter med en enkelt og hvis det er for nemt, kan du gå op til 3-5. Men det er potentielt risikofyldt hvis du venter på for mange kontraktioner da du så kan få nogle meget store kontraktioner inden, du når bundpladen. Vi har en på skolen, der mener, hun squeezede på den konto.

Mine egne tal og dybder giver ikke så meget mening at dele, men de er overraskende anstændige, men det tager jeg som udtryk for, at jeg er kommet i ret god form og ikke hader mine kontraktioner så meget som tidligere. Og så giver de gode tal mig en mental ro ifht. til de fremtidige udfordringer. Hvad der er vigtigere er, at jeg selv med kontraktioner hele vejen ned til 40m har kunnet holde min mouthfill og EQe. Håbet er, at de her øvelser giver mig mere ro på og en bedre EQ, når jeg igen begynder at dykke dybt om et par dage.

More to come:)

 

Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo