David H
Hej David Jeg har ikke læst hele din post men jeg kan genkende det du går igennem. Jeg skal bare kigge på vand så begynde min næse at snotte til. (har det forøvrigt på samme måde med chili, jeg skal bare se chili i fjernsynet,, så begynder jeg at svede. 🙁 ) Jeg har altid følt at mit venstre E-rør er snævre end det højre. Og hvis jeg ikke får trykudlignet ordenligt fra overfladen, så er min max dybte 2m. (min pr. er forøvrigt kun 10m ) så intet i forhold til dine 60+..wow 🙂 Jeg bruger frenzel og kan på sofaen trykudligne både BTV og ved brug af hånden så hårdt at jeg skal passe på mine trommehinder. Min frenzel er altid falde helt naturligt, har aldrig rigtigt brugt tid på at træne den. I vandet er det dog noget helt andet.! Det der hjælper mig i vandet er at have meget luft i munden når jeg lave frenzel. Det jeg er begyndt på, er at trykudligne første gang med snorkel i munden, i overfladen. Førhen gjort jeg det lige efter jeg havde taget snorklen ud af munden i overfladen. Det næste problem er at når jeg tager snorklen ud efter duckdive, så mister jeg den luft jeg havde i munden , så jeg er allerede på hælene når jeg skal trykudligne næste gang. (tip og tricks ønskes) En anden ting der hjælper mig, er at trykudligne ofte, meget ofte, men småt. På et 5m dyk vil jeg typisk trykudligne 10-15 gang, små kort og hurtige trykudligner. Det er sikkert ikke optimalt, og giver heller ikke ro i dykket, når man hele tiden skal tænke på at være meget på forkant med trykudligning. Og det er heller ikke fedt når man skal bruge så meget energi og kræfter på at trykudligne, og samtidig overvejer at lave en post der hedder “Støttegruppe for de holde vejret hæmmet” 🙂
Jeg synes, du har fat i rigtig mange af de samme ting, som har hjulpet mig.
Det med luft i munden hjælper også mig. Jeg laver dog ikke en fuld mouthfill før 20m, da en for stor en af slagsen også gør EQen lidt sværere, men ja, lidt ekstra luft i munden hjælper også i starten af dykket. Og jeg EQer også på overfladen, men måske er din startsekvens lidt for hurtig? Jeg tænker, at du sagtens kan “ofre” tre sekunder af dit breathhold på at tage det endnu langsommere i starten af dykket. Det gør jeg selv på mine dybe dyk hvor jeg f.eks. på FIM (Free Immersion) stadig selv lægger min snorkel i bøjen lige inden dykket fremfor bare at lade min buddy samle den op af vandet. Så mon ikke du kan få dit lille mouthfill plus din første EQ til at funke selv hvis du tager snorkelen ud først? Som sagt er det vel kun et par sekunder langsommere. Så forsøg denne her rækkefølge: Final Breath -> Snorkel ud -> Lille EQ -> Dovent duck dive. Om du vil lave dit mouthfill på overfladen før din første EQ eller lidt senere kan du lege lidt med, men prøv at lave den halvt så stor, som du har gjort indtil videre. Ved godt, at du har taget snorklen ud på overfladen før, men jeg synes du skal prøve det igen, det med at tage snorklen ud på 2m lyder som om, det stresser din EQ.
Som du kan se foreslår jeg også, at du virkelig laver et ultradovent duck dive, så du kan nå at EQ inden du er for dybt. Måske kun et enkelt ben i vejret.
Du kan også prøve et lille trick som hjælper nogle, men ikke alle og det er at lave en N-lyd mens du “ånder ud” og holder for næsen. Jeg gør det på overfladen lige efter jeg har taget snorklen ud og lige før min overflade-EQ. N-lyden fylder luft i mine bihuler, næse og lidt i rørene (altså mest over soft paletten), så jeg føler, det er en god måde at starte EQen på. (For mig, hvis jeg istedet laver en M-lyd lader det til, at jeg mest fylder luftrummene under soft paletten, altså munden og svælget).
MHT. de små, højfrekvente EQer, så er vi helt på samme bølgelængde. Jeg laver ca. 30 til 15m i de her dage. Efter 20m går jeg ned i frekvens og nogle gange skifter jeg til konstant EQ. Det vil sige, at du EQer konstant – holder rørene åbne – indtil du føler, du er løbet tør for luft til at EQ videre med og så slapper du helt af i tungen et sekund for at lade luften fra munden sprede sig igen og så EQer du igen konstant så lang tid du kan. Du kan evt. forsøge det fra overfladen af også.
En anden ting, som hjælper mig til slappe af lige inden duck divet er en lille tilføjelse til min breathe up-rutine. Jeg tror, mange fridykkere tager tre store, fulde indåndinger lige inden dykket og det siges at være nok til at loade dig op på ilt uden at vaske farligt meget CO2 ud. Men det kan godt være lidt stressende med de tre store vejrtrækninger. Du kan godt komme til at spænde lidt i overkroppen og tænke for meget over selve det, at nu skal du have lavet de her indåndinger ordentligt og hvis det er tilfældet, så kan du nøjes med at lave 80-90% indåndinger. Det gør det hele meget nemmere. Eller gøre det som jeg gør nogle gange og det er – efter mine fulde indåndinger – at tage to helt langsomme, små, lettere dovne indåndinger og så tage den sidste store før dykket. Det lyder ikke af meget forskel, men under de der to små, dovne indåndinger kan jeg virkelig mærke en følelse af absolut fysisk og mental ro brede sig i kroppen og den sidste dybe indånding når ikke rigtigt, at “ødelægge” den ro. Jeg vil helst ikke blive en af dem, der bare prædiker at “ro” er løsningen på alle EQ-problemer, men jeg kan sige, at det helt sikkert hjælper på vej og gør teknikdelen lidt lettere.
Det med snottet kender jeg også. Jeg går i overproduktion, så snart jeg rammer vandet og jeg har haft kæmpe hjælp af at bruge næseskylleflaske både på land og på bøjen og i nødstilfælde endda sniffet havvand. Nogle dage har jeg også “snydt” og brugt næsespray, men jeg har ikke brugt noget den seneste måneds tid overhovedet, hvilket er ret vildt. Jeg har stadig masser af snot og også haft dage, hvor jeg kan mærke, at jeg var en smule bihuleblokeret men stadig har jeg kunnet EQe OK. Jeg tror simpelthen, det er fordi, min EQ er blevet bedre overordnet, så der er lidt mere at gøre godt med – der er lidt mere safe margin. Måske er jeg generelt også mere rolig og har fået en større tro på, at det nok skal gå hvilket også hjælper. Det er noget som er kommet med alle de mange dage jeg har haft i vandet siden jul.
Jeg glæder mig til, at du opretter din tråd for de Holde-Vejret-Hæmmede;). Så kan jeg blive en af de superirriterende som bare siger, det handler om mental og fysisk ro, haha. Jeg har dykket med rigtig mange nybegyndere og folk på mellemniveau gennem tiderne og det er meget sjældent, at jeg har set folk, som vitterlig løber tør for luft. Men jeg har set masser, der tror, de er ved det. Jeg er selv ren Jekyll og Hyde i denne her forbindelse. På en fridykkerline har jeg lavet +4min warm up hangs og nogle 40m dyk på mere end 3min men mine spearodyk ligger som regel på max 1.50 eller deromkring… Så jeg har stadig masser af jeg kan arbejde med på slap-af fronten.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo