Efter et par mdr pause kunne jeg alligevel ikke slippe det, jeg begyndte at lave tabeller igen. Jeg startede med en max test, 1:32min. Damn! jeg havde måske ikke mistet så meget som jeg frygtede. 3 uger senere på dags dato, 2.30Min!!! stor personlig rekord.!!
Ups, jeg må lige lære at læse indenad… I al mørket så jeg slet ikke dit fine lyspunkt og flotte forbedring. Tillykke med det.
Sportspsykologer taler meget om, at man skal sætte sig høje, men opnåelige (del)mål, at man skal skal have en høj arbejdsdisciplin og at man skal bevare en positiv attitude. Jeg er ikke i tvivl om din disciplin men som nævnt er du måske i fare for at lave en masse negative forbindelser i din hjerne når det kommer til det at holde vejret. Så på trods af din fremgang er det måske stadig værd at prøve en lidt blødere, positiv træning. Mht. til målene, så ved jeg godt, det er sagt i spøj, men drop sammenligningerne i dybde og tid med andre – især med folk som Anvar:). Sæt dine personlige delmål lidt lavere, så du får en succesoplevelse, når du når dem. Eller endnu bedre, men måske svært for sådan nogle som os, så lav målet om til at det skal føles bedre eller mere afslappet end tidligere.
Jo mere jeg tænker over mine fremskridt i den seneste tid, desto mere kan jeg se, at selvom der selvfølgelig er teknik og masser af tid i vandet involveret, så har jeg mentalt også taget nogle spring især ifht til at tænke mere positivt, afslappet og ikke sammenligne med andre .
Du nævner meditation og der er selvfølgelig en del fridykkere, der praktiserer det (som regel ifbm breathe-up og breath hold), men personligt kan jeg det ikke. Jeg previsualiserer heller ikke dykket super meget – måske bare noget med at gå min EQ igennem i hovedet ganske kort og så ikke så meget andet. Måske er det Morten, der har et interview med en Middelhavsspearo, der taler om, at når han er lige ved at falde i søvn, så er han 100% parat til at starte sit dyk og det samme virker for mig. Målet er at lukke min hjerneaktivititet helt ned og rent praktisk prøver jeg at nå denne der følelse man har minutterne før man falder i søvn, hvor man ikke kan holde fast i en tanke, selvom når de popper op… Hvis jeg har en dag med lidt stress og sovetricket ikke virker, så er det næstbedste positive reenforcement hvor jeg minder mig selv om, at jeg har lavet det her dyk før, så der er ikke noget at være bange for.
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
