#64630

JonasL
Deltager

En ide angående til kontakt land er at investerer de små 2500 kr. i en Garmin InReach Mini (SpejderSport). Den har GPS, som også kan kobles på nettet, så familien kan se hvor du (GPS’en) er via en hjemmeside. Den har en SOS-funktion, som alarmerer et beredskab, som samtidig kan kommunikere med dig (devicen) om, hvad/hvor (fx at du er til søs og ; taget af strømmen og kan ikke svømme i land, motorstop eller RIB’en synker). Dette sker via en 2-vejs kommunikation, som både kan sende til email og telefon. Den har målet “kun” IPX7, så hvis den ligger i/på bøjen skal der nok investeres i en vandtæt box/pose.

Jeg er ca 11 stranddyk og 1 båddyk gammel UV-jæger, hvorfor min tanke er, at have den med på vandet og lade min telefon være på land. Jeg skriver altid til en person på denne form

Lokation; fx Arken, Ishøj
Makker; fx Preben fra Mads & Monopolet
Start; fx kl 12:00
Længde; fx  1.5 time
Slut; fx 13:30
Senest besked; fx kl 14:00

Hvis jeg ikke har givet lyd fra mig efter dette tidspunkt, så bliver der slået 112.

Med Garmin InReach kunne jeg være sikret mod;

  1. Unødvendig alarmering ved stjålet telefon.
  2. Unødvendig alarmering ved utilsigtet længere dyk (måske “bare” taget af længere op ad kysten af strømmen, end planlagt).
  3. Hurtigere alarmering, hvis den allerede er gal efter 15 minutter i vandet (og jeg er ved bevidsthed).
  4. Større chance for at elektronikken overlever end en almen telefon har
  5. sikker forbindelse med satellitkommunikator med 100 % global Iridium®-dækning.
  6. Sikret at de relevante personer får nem adgang til præcis position.

Dog kræver det et abonnement hos Garmin, som jeg ikke kender prisen på. Det er måske et overkill til et stranddyk med 0-0.5 knob strøm, hvor du ikke dykker mere end 3-5 meter.  MEN hvis penge ikke er et spørgsmål, når vi snakker sikkerhed, så tror jeg denne device er en god idé.

 

Link: https://spejdersport.dk/garmin-inreach-mini