#65075

Mads Broe
Deltager

For hvad det er værd.

1. Nej, jeg har ingen kontakt til land, jeg har fortalt hvornår jeg tager afsted, hvor jeg tager hen, og hvornår jeg forventer at være oppe af suppen igen – og når jeg husker det ringer jeg lige og fortæller at nu er jeg oppe.

2. I begyndelsen opbevarede jeg min fangst på en stringer under min torpedo-bøje – da jeg startede havde jeg allerede læst om spearos sydpå der blev nappet af Manden I Det Grå Jakkesæt fordi de havde fangsten hængende i bæltet, og på trods af at “han” ikke kigger forbi i vore farvande, så var det nok til at jeg ikke ville tillægge mig den vane. Efterfølgende har jeg så læst en enkelt beretning om en anden dansk UV-jæger der fik stjålet en havørred fra bæltet af sådan en spæktorpedo der kom drønende ind og var lige lovligt frisk, og det har jeg heller ikke behov for at opleve… I mellemtiden har jeg så lært at når man har en hel bunke fisk hængende under bøjen, så giver det alligevel en god portion drag, så jeg har de sidste par år brugt en flåde, med en af Trawler godkendt mælkekasse (nej, bare en blå plastikkasse) spændt fast ovenpå, så jeg slipper for at skulle hive fangsten gennem vandet. Jeg synes at det virker godt ikke at skulle slæbe mere end nødvendigt, så få fangsten ud af vandet i en fart, folkens.

3. Jeg bruger både bælte og vest, men da jeg sætter min egen sikkerhed meget højt, valgte jeg at overflytte mit quick-release spænde fra min hjemmebyggede vest, over på den nye. Det som er fidusen er at jeg skal bruge ca. 13 kg for at være neutral på 2 m, men jeg ville gerne kunne slippe al vægten på en gang, så jeg designede og byggede et brystspænde til vesten, som er forbundet til bæltet, så vil jeg smide det hele, skal jeg blot åbne bæltet og lade det droppe, så udløse brystspændet og vesten følger med. Min bøjeline sidder i en karabin i bæltet, og løber mellem harpunen og bøjen. Som jeg ser det giver det god mening at man er forbundet på den måde, fordi man så kan stige op og ned af linen som det passer en, selvom spyddet sidder fast i bunden, men brænder det hele på, kan man smide alt i en fart.

4. Jeg tager aldrig ud alene, men skal jeg være ærlig tror jeg ikke at det ville gøre den store forskel om jeg gjorde, som regel ligger min makker og jeg så langt fra hinanden at der reelt ikke er kontakt. Da natjagt stadig var lovligt her i DK endte vi alligevel så langt fra hinanden at man skulle tage sig gevaldigt sammen for at spotte makkerens markeringslys, så jeg har slået mig til tåls med, at den eneste egentlig sikkerhed jeg har, er mig selv.

5. Nah, jeg arbejder ikke rigtigt med at kunne gå dybere, og blive længere nede, jeg træner en smule med mine breath holds, men når jeg kan få de fisk jeg vil have ved overfladeplasekeri og lidt smådyk, så er jeg tilfreds, jeg er ikke noget konkurrencemenneske, jeg vil bare gerne have frisk fisk på bordet.

6. Nope, intet problem for mig, kommer der aldrig.

7. Jeg har altid 3 knive med, jeg har ikke tænkt mig at hænge fast i en situation jeg ikke kan skære mig ud af, jeg har en Akona Talon på indersiden af højre læg, der kan jeg nå den med begge hænder, og som med de andre knive sørger jeg for at den er uhyggeligt skarp fra starten af sæsonen – selvom man ikke bruger sin nød-kniv ender den alligevel med at blive sløv af en eller anden årsag når det er på tide at kravle op af suppen og den er blevet for kold. Så har jeg en aflivningskniv – Salvimar ST – siddende på venstre underarm, for der er den nem at komme til, og det er afgjort den kniv der bliver slidt mest på, slutteligt har jeg en line-cutter af dem Lamberto importerede for et par år siden siddende i bæltet, bare for en sikkerheds skyld.

Det var vist det hele.