#27418

David H
Moderator

Den kommer så kun i 55, 85 og 115.
Jeg havde ellers lige bestemt mig for at køre fast setup med en 65 og en 85. Ærgerligt 65eren ikke kommer i carbon 🙁
Man kan jo håbe det gør noget ved det næstetunge..

Er det nemt nok selv at skifte røret? Har kigget lidt efter carbon rør til min nuværende 65er og kommende 85er.. Hvad koster sådanne rør og hvad mål skal de mon have?

Ja, så godt, at Dark Side ikke kom i alle de normale størrelser som Predathoren. Måske vil de lige se hvor godt det går med de kulrør…

Det er ikke svært at skifte rør selv, men de skal være meget tæt på 38.00mm i indre diameter. Dem jeg har fået customlavet er 38×40.5mm. De klassiske alurør er 38x40mm.
Jeg sparede 50g på min medisten, som er en 70cm gun, og jeg sparede ca. 80g på min Seac 90er ved at gå fra alu til kulfiber. Om det er meget eller lidt ved jeg ikke.

Men jeg har nævnt tidligere, at jeg også korter mine spyd maks ned. Min 90er er vist helt neutral (med et 6.75mm spyd) og jeg mener også min Medisten er ret OK med de to modifikationer.
Jeg overvejer den helt hårde mod til min noget tungere Mirage – at dreje selve inderløbets yderside ned, der hvor det kan lade sig gøre. Det kræver en god mand på en drejebænk. På en Mirage 80er kan jeg spare ca. 70g på det.

Men lad os vende tilbage til kulfiberrørene.
Der hvor det nogle gange er svært at få det til at holde tæt er hvis indersiden ikke er glat nok til at o-ringene kan tætne til røret. Sjovt nok er det nogle af de bedst producerede rør, der har et problem på det her område. Det er fordi, at de stærkeste laminater har et minimum af epoxy i sig – og det gør at overfladen ikke er helt spejlblank. De er det på ydersiden, men det er fordi de er blevet sprayet med et overfladelag til sidst. På indersiden kan de være en smule ru og det kan gøre o-ringens arbejde svært.

Det første sæt rør jeg fik lavet holdt tæt efter en smule vandslibning, så jeg tror, at laminatet var en smule mere mættet. Men mit andet sæt rør holdt ikke tæt. Jeg har løst problemet ved at pensle et tyndt lag epoxy på indersiden af røret i hver ende.

Jeg har til tider overvejet at lave flere rør og vil måske kunne sælge et par stykker. Men på den anden side, så vil det jo være på eksperimentalt niveau uden lang garanti e.l.
Men i det mindste ville jeg nok trykteste dem inden afsendelse og også springe et prøverør i luften for at have en ide om, hvor meget de egentlig kan klare. Hvis de kan klare et meget større tryk end vi nogensinde kommer i nærheden af, så kunne jeg godt overveje at gå lidt længere ned i godstykkelse og derved spare en smule mere i vægt.
Derfor er det jeg er mest nysgerrig omkring sådan set også hvilke dimensioner Salvirørene har.

Men hvis jeg ender med at få lavet flere, så kan det være at jeg poster omrking det herinde.
Der er jo også den mulighed, at man måske kan købe Salvimars rør som reservedel og korte dem ned hvis det kræves, men det kan måske have lidt lange udsigter.

Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo