#28807

Lasse Pedersen
Deltager

Personligt foretrækker jeg 3mm handsker, jeg synes at der er for dårlig føling i noget tykkere, men prøv dem lige i butikken. Det samme kan i højere grad siges om masken, den skal du prøve i butikken, kan du holde den fast på ansigtet udelukkende ved at suge ind gennem næsen, mens du bukker dig forover og ryster på hovedet, skulle der være gode chancer for at den holder tæt. Jeg ved ikke helt hvad der får dem til at mene at lygten er en “Super lygte der med sine fantastiske 425 Lumen er perfekt både som primær og back up lygte.” Nej, det er den langt fra, som primær lygte vil jeg sige at du skal op på minimum 1000 lm før det reelt kan bruges til noget, selv bruger jeg en Ragnarok Bifrost 2000 som min primære, og en MagicShine MJ-876 som min backup, Min makker brugte første sæson en 800 lm lygte, mens jeg brugte en 1200 lm, og der var en ret tydelig forskel på hvor meget vi hver især fik med op. Men, hvis du er nybegynder vil jeg fraråde at du springer på hovedet ud i natjagt, eller dybder hvor du skal bruge en lygte, bliv hellere fortrolig med hvad det vil sige at jage i et miljø som på alle måder er så forskellig fra landjorden, og hvor der gælder helt andre regler for hvad der er muligt, og hvilke farer der er tilstede.

Resten ser brugbart ud, omend jeg ville vælge en noget længere kniv, i min verden er en MiniLaser ikke i nærheden af at være en nødkniv, men udelukkende en aflivningskniv, og selvom kniven i 99,99% af de tilfælde hvor den bliver trukket, vil blive brugt til aflivning, er det ikke derfor du skal have den med, men for at du kan skære dig fri. Og den der teflon-sag virker også lidt kort, jeg mener en MaxiLaser vil være et bedre valg da den har et skær i fornuftig længde, og er spids nok til at fungere som aflivningskniv også, men pas lidt på nallerne.

Spøg endelig hvis der er andet du lige vil høre en mening om, jeg er fuld af meninger om alt muligt, og velkommen til forresten. 🙂
D&P

Tak for dit indlæg.. Jeg endte med at droppe lygten. Og købte dette sæt:

– Apnea sort – 7 mm (Cressisub)
– Handsker – Elaskin – 5 mm (IMERSION)
– Glatskin 5 mm – str. 6 – XLarge (OMER)
– Sparid model 90 (Rob Allen)
– Micromask – Sort (Aqualung)
– Zoom sort (OMER)
– Bøje – Master torpedo (OMER)
– Bongie line m. kerneline – 10 meter ( Rob Allen)
– Kniv – Laser (OMER) (afventer svar fra forhandleren, denne dukkede aldrig op, postnord var ikke gode ved pakkerne)
– Marseillese – Stålspænde – Gummiebælte XL (IMERSION)
– Captain Nemo/Powerblades med OMER stingray fodlommer – Hårdhed 1 (Waterway) (Dog i rest ordre, men fik nogle plast finner med som jeg kunne starte ud med, lækker service fra forhandleren)
– Fish stringer – M. Bardi (OMER)
– 10Kg Bly

Har været ude og svømme lidt rundt i fjorden. bare med maske og snorkel for at prøve det lidt inden jeg medbringer harpunen 🙂