#17375

Mads Broe
Deltager

Jeg kan huske at jeg læste om det i avisen på vej til arbejde for et par dage siden, og tænkte at det da var en fin idé at bruge vores havn til noget fornuftigt, men så huskede jeg på hvad der sidder af skilte på fodgængerbroen ved Sjællandsbroen, ikke langt derfra.
Tilsyneladende er det forbudt (hvordan, og hvem skulle kontrollere det!?) at spise visse fisk fanget i sluseområdet mellem Sjællandsbroen og fodgængerbroen, med den begrundelse at de er giftige som ba’r faen, og slusen ligger jo som regel opstrøms for f.eks. Havnebadet – hvor “de” efter sigende har oprenset bunden for tungmetaller udledt af hovedsaglig Sojakagen tilbage i dagene, og som er det eneste sted der må bades i Københavns havn af selvsamme årsag – og der hvor muslingerne dyrkes.

Der er noget her jeg ikke forstår, havnen er forurenet med tungmetaller…
Derfor må der ikke bades i den uden for Havnebadet, det er i hvert fald den forklaring jeg har hørt…
Der hvor der bades, er bunden renset, men det er i forhold til den primære strømretning, nedstrøms for hvor udledningen har fundet sted…
Og selv længere opstrøms må de stationære fisk ikke spises…
Muslinger trækker sjældent nogen steder, modsat f.eks HØ og sølvpile som godt må spises…

Hvorfor må muslinger fra Københavns havn så godt spises?
Det her er lidt forvirrende synes jeg, kan nogen kaste lidt lys over sagen, for der må være noget jeg ikke ved.

På forhånd tak.:)