Jah, man skal sgu ikke kimse af en friskfanget varfisk, de smager fantastisk, de er stort set altid smældfede, og så er de så lette at fange at man næsten ikke kan forstå det, hvis altså man kan finde dem. Den der med “bukkefeber” kender jeg også fra mine første ture, men nu lige med varfisk og tunger er der ingen grund til at få pulsen op – de stoler så meget på deres sløring at de bliver liggende, modsat spætter, skrubber, og isinger som gerne tager flugten noget tidligere.
Du kan roligt tage dig god tid, hvis du ser noget af samme slags som er værd at tage med hjem en anden gang. Personligt gør jeg det at jeg oversvømmer fisken, dykker, og nærmer mig den lige forfra. Fidusen er at hvis fisken letter, så sker det på kort afstand, og vil i langt de fleste tilfælde være med retning mod mig, og så skyder jeg aldrig flade som ligger på bunden da jeg riskerer for det første at smadre spyddet mod en nedgravet sten, for det andet er man generelt bare langt mere hurtig og præcis med kniven inde på de korte afstande, og for det tredje er man stadig skudklar med harpunen hvis noget godt skulle komme forbi, før man har fået afmonteret og genladt. Og så går jeg altid efter hovedet (det ser ud som om du har ramt den i fileten, du får bedre hold på den ved at gå gennem gællelåg eller hoved), hvilket ikke er noget problem med hvarrene, men tunger skal du tage dig lidt sammen med, for de er så ubeskriveligt stærke og smidige at man tror det er løgn – prøv at få en kniv igennem hovedet på dem, og grib dem så efterfølgende med din frie hånd rundt om hovedet, og hold godt fast, for man stoner dem stort set aldrig, jeg har i hvert fald ikke fundet hjernen endnu, og hold kniven i dem til du har fået dem ud af vandet, og så godt fat på dem at du kan aflive dem effektivt.
Anyways, sig endelig til hvis du har spørgsmål, som ny i sporten kan man ikke vide det hele fra starten, og det er ikke altid lige let at finde guldkornene herinde.
D&P
