#22835

Mads Broe
Deltager

Jöps, det spyd trænger afgjort til en slibesten eller fil, som det ser ud der er det ikke egnet til at skyde andet end til måls med.

Nok om det, du kan formentlig forbedre det en smule så flopperen ikke klapper ind igen af sig selv, når fisken spræller.
Du gør følgende: Klap flopperen helt ud, og sæt så en prik på den lige bagved nitten (ned mod nok-enden). Når du klapper flopperen ind igen, vil du bemærke at prikken sidder på “undersiden” af spyddet, eller sagt lidt anderledes den “svæver” i forhold til spyddet da det er rundt og prikken er flyttet væk fra der hvor spyddet er tykkest, jeg håber det giver mening.
Fidusen er at give flopperen et klem med en tang der hvor du lavede markeringen, så den i udslået tilstand vil komme til at klemme om spyddet. Den skal klemmes lige akkurat nok til at når du holder spyddet lodret med spidsen opad, og ruller det frem og tilbage mellem hænderne, kan centrifugalkraften slynge flopperen ud så den klemmer sig fast om spyddet og ikke klapper ind igen af sig selv.
Du skal nok forsøge dig lidt frem, men bare gi’ den et lille klem ad gangen, så du slipper for at skulle til at rette den ud igen, hvilket kan gøres ved at hamre en skruetrækker ind mellem spyd og flopper, skulle det vise sig nødvendigt.