Michael Hesselhof
En 85cm er ret allround, og kan tage både flade og pelagiske fisk. Bare de 10cm mere strækker elastikken ekstra (samme elastik på 75 og 85 nemlig 56cm). Det gør at der er mere smæk på skuddet.
Der er masser af gode guns på markedet, jeg kender så bedst Omers og Beuchats, og her vil jeg helt klart foretrække Omers. Cressis modeller er også spændende synes jeg.
Der er også dem som er mega glade for SEACS modeller. Jeg har selv haft en Hunter, og mener den er ok til prisen, men jeg blev alligevel hurtigt træt af den (læs giv lidt mere og få en bedre model).
Til jagt ved sten og huler er 75 mere manøvredygtig, og vælger man så roller udgaven, kommer der mere smæk på igen. 2 elastikker giver også mere smæk, og er også en god løsning.
Fordel ved ET: spyddet bliver styret hele vejen ud, altså teoretisk mere præcists skud.
På de lange modeller kræver det noget tilvænning at lade. Især om natten, når man skal have spyddet
proppet ind i sporet.. (men natladning er altid bøvlet, om man ikke har en pandelampe)
En ulempe ved ET er, når man stikker flade, kan spyddet løfte sig op og sætte sig fast i sporet. Det kan blive noget bøvlet at få spyddet ned igen(læs pænt umuligt). Så er løsningen at rive spyddet opad sporet til det kommer fri.
Jeg har en HF 75. Den er jeg glad for. Jeg har en 85 ET, og det er den jeg bruger mest. Jeg kan anbefale begge modeller HF og ET.