#4111

Hej Sorander,
Det er selvfølgelig fedt at have sin egen båd. Men for ca 1k om året kan du være medlem af en dykkerklub der har 2 både og som uhyre sjældent har dem begge i brug samtidig. Jeg siger det bare, fordi det er så meget billigere og fordi så er man +50 mennesker om at deles om vedligeholdningen osv. Hvis du vælger Regina Maris så står bådene på trailere i en carport v. Brøndby havn. Måske er det ikke løsningen for dig, men for mange vil det være den billigste (og enkleste) måde at have båd på – og så har man også nogen der kan introducere en til det hele.

Mht gummibåd så er de fleste dykkerbåde af typen RIB ( dvs glasfiberbåd med luftpontoner “Rigid Inflatable Boat”). Det betyder at alle mand nemt kan smutte ud over siden – og op igen uden at skulle vente ved en stige eller tilsvarende. En RIB er relativ fladbundet, let og nem at håndtere når man skal have den op og i vandet. En RIB er ikke det samme som en gummibåd, men jeg tror det er det du mener?

Mine egne erfaringer knytter sig til Regina Maris Ribbåde – og det fungerer altså rigtig godt. 4 mand er en luksustur med masser af plads – men i princippet kan man være 6-7 stykker når alle har styr på udstyr og er lidt disciplinerede mht håndteringen.

God dag,
Morten Rosenvold Villadsen

Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk