henrik
Nu er der ikke rart at få forstyrret sin jagt af sådan en fuldfed spæktorpedo, men jeg tror at risikoen for at blive angrebet er ret beskeden. Jeg læste for et par år siden om en anden jæger som mistede en havørred til en sæl, og det var fra stringeren som sad i hans bælte… Man kan næppe kalde det et angreb i traditionel forstand, men ubehageligt har det da været. Det siges jo også at det som regel er det der sker, når jægere under varmere himmelstrøg bliver nappet af en haj der forsøger at æde deres fangst, og lige får lidt mere med end beregnet. Og så var der jo sælen som endte med at blive skudt i Roskilde fjord, tilsyneladende havde et par småt begavede stangsvingere fodret den, så den forbandt mennesker med mad, og det endte med at den angreb et par kajakroere og derfor måtte aflives.
Så jo, der er tilsyneladende en risiko under visse omstændigheder, men jeg tror ikke den er ret stor sådan i almindelighed, og nu er en jæger jo ikke fuldstændig forsvarsløs, hvis uheldet skulle være ude. Der er jo jægere som har skræmt både hvidhajer og tigerhajer væk (der var endda en jæger som nakkede en større af de sidstnævnte da den gik efter hans makker), så mon ikke man også kan overtale sådan en pelset fedtklump til at fise af?
Hej mace
Kan sagtens se flere ting spiller ind da det er et vildt dyr, men det er rart man lige har fået info og at det gir ret mening med det du skriver