#21367

Mads Broe
Deltager

Først en beskrivelse af hans modelbetegnelser, og hvad det dækker over:
Fussion = samme princip som en roller, men i stedet for at hele den tykke elastik skal omkring hjulene ved muzzelen, afbrydes de midt på af en længde dyneema line som mindsker friktion og rekyl. (se billedet – siger mere end 1000 ord)

Denne type kender jeg som “reverse roller”, dog med den undtagelse at ROIsub’en her har en ekstra elastik på oversiden af røret; jeg mener Lamberto nævnte noget om det under forrige harpun-petting arrangement. Var det noget med patenter eller var det for at give spyddet et kick tidligt i skuddet?

Demultiplied = Også af mange kaldet compound (samme princip som set på jagtbuer) Her har man et virvar af liner som føres frem og tilbage :huh: Fordelen ved dette orgie af liner er et næsten rekylfrit skud, og grotesk høj udnyttelse af elastikkernes kraft. På ROIsub’s hjemmeside støder man også på begreber som Fussion 1 & 2 samt Demultiplied 1, 2 og 3. Det er slet og ret et udtryk for hvor mange elastikker modellen er bestykket med.

Det er vist ikke helt det samme der sker på compoundbuer, der blev engang lavet en “rigtig” compound-harpun (som vist nok nærmere var en Hawaiian), men i mangel af et bedre navn bruger jeg selv begrebet compound om den type harpuner, og du er for vild når du bruger udtrykket “bestykket” i den her sammenhæng, ikke alle ved hvad det betyder, men det er meget rigtigt anvendt.:)

Grunden til at jeg selv finder ROI produkterne så spændende er muligheden for selv at tilpasse og ændre. Man kunne faktisk sige at en ROI gøb er UV-freakens svar på et Kinder æg. Selve grundkonstruktionen er den samme uanset model, ønsker man en Demultiplied (multejagt , tur til Norge, lange skud i spritklart middelhavsvand osv) smider man et passende Demultiplied elastik/dyneema sæt på. Skal man dykke i grumset dansk natvand efter HØ og torsk, smider man Fussion elastik sæt på. Det tog ca. 4-5 minutter at skifte fra den ene til den anden.

Skudkraft og præcision er nøgleordene, jeg håber at billederne tjener til en bedre forståelse af principperne. For mig at se er det soleklart at det er dette spor der er fremtiden indenfor elastikharpuner – de sparker røv…. :woohoo:

Uden at have prøvet dem selv må jeg nok være enig, der har til tider været en debat om “hvilken harpun der er den bedste”, hvilket i mine øjne er omtrent ligeså fjollet som at diskutere hvilken bil der er den bedste, da det kommer helt an på hvad den skal bruges til. Men med lige netop disse harpuner vil jeg mene at debatten kan tages op, omend kortvarigt da svaret nærmest er givet. En harpun som kan omstilles fra en type jagt til en anden, med få og letudførlige modifikationer, må være noget nær det optimale vi kan ønske os.
Der er kun en enkelt hage jeg kan få øje på, og det er at harpunerne ikke sælges som et sæt af moduler man kan skrue sammen som det passer til dagens/nattens jagt, og så lige prisen.

PS, Povlsen, jeg har lige fået de nye snittappe hjem, jeg tror jeg skal have fundet noget bedre smørelse end gearkasseolie, jeg prøvede lige at skære lidt M4 gevind i dit anker og tappen bider stadig. Jeg tager noget fedt med hjem fra værkstedet i morgen.