#13940

David H
Moderator

Gode tanker allesammen!
Især det med den lille harpun og at jage efter forholdene (og harpunen).

Det er helt rigtigt det med både erfaringen og den mindre harpun. Sidste år, hvor jeg stadig var meget grøn, var jeg i Thailand nogle dage ude med en lokal thai. Han havde en gammel 90er Etellerandet – den stod fint til hans hullede, mangefarvede scubavåddragt med ødelagt lynlås. De unge fyre på øen havde spritnye 110er Beuchat-, Cressi- og Omerharpuner. Hver eneste gang banden var ude, hev han mest med hjem.
Han var eminent til at tage groupere i huler og snappere mellem stenene og når der kom en Queenfish eller barracuda forbi, nappede han også den.
Han var så rolig i vandet og hans bottom time var vildt misundelsværdig og så kendte han nærmest hver sten på bunden.
Det var så fedt at se og jeg lærte meget.

Det var i øvrigt ham, der lærte mig aldrig at skyde efter en Queenfish lige med det samme. Hvis bare man er rolig i vandet og hænger på dens dybde, så kommer den ofte lige ind forbi igen for at tage et kig. Den svømmer frem og tilbage nogle meter ude men kommer gradvist nærmere, men lige pludselig får den nok og så er den bare væk. Men tommelfingerreglen i det område var at de viste deres sider tre gange, så hvis man bare bed det i sig og ventede fik man et nemmere skud.
Tror i øvrigt, der er en del pelagiske fisk, der opfører sig på samme måde – de tror ikke, vi er der for at spise dem…:-)

Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo