Christian Rehder
De lokale kaldte dem for Yellow tail.
Jeg havde fået at vide at det var en god idé at tage nogle søsyge tabletter, hvis man havde hang til at blive søsyg. Det har jeg sådan set ikke, og da slet ikke på en lille båd hvor man kan se horisonten hele tiden. Men jeg tænkte at de lokale måske vidste noget jeg ikke gjorde, så jeg havde taget en inden vi skulle afsted. Men som sagt ingen problemer på båden, samt vejret var dejlig stille og roligt. Med det lille aber dabei, at stille og roligt stadigvæk betød 2.5-3 meter dønninger. Problemet opstod i det, man hoppede i vandet. Nu kiggede man nedad med 5-8meters sigt og kunne ikke se det store for hele tiden at ‘falde’ og stige optil de der 3 meter. Der gjaldt det hurtigt om at komme ned fra overfladen, da jeg på sigt helt sikkert var blevet grøn i hovedet af det.
Og så har denne tur yderligere bekræftet mig i, at ‘dark side’ er the way to go. Jeg havde min Sten 100 med og den funkede virkeligt godt, indtil mit lille uheld. Den var markant nemmere at tracke med end deres elastikskydere og havde stadig meget drøn på spydet.