-
ForfatterIndlæg
-
-
juli 16, 2014 kl. 1:03 pm #21658
TLNDeltagerHej Jægere.
Jeg har dyrket UV-jagt i en del år nu efterhånden og har aldrig haft problemer med kroppen udover en enkelt omgang ørebetændelse. De sidste tre gange jeg har været i baljen har jeg efterfølgende oplevet at jeg får store røde knopper i armhulerne (nogen i ærtestørrelser). De er helt hårde og enormt ømme og bliver der i ca. en uges tid. Sidst jeg var i fik jeg også 2 stks. under navlen. 🙁 Jeg har googlet og søgt rundt og læst lidt omkring neopren-allergi, men umiddelbart kan jeg ikke få min reaktion til at passe med det som andre skriver. Jeg var til lægen forrige gang det skete og fik noget salve og shampoo, men synes ikke at det hjalp på behandlingstiden.
Jeg gennemskylder altid mit udstyr grundigt efter brug i rent vand, men tænker at der muligvis kan have samlet sig nogen bakterier i dragten som ikke bare lige forsvinder ved rengøring med vand.
Nogen der har nogen bud på hvad det kan være der gør at jeg slår ud eller har nogen gode tips til en super-rengøring af dragten? (Omer 7mm Opencell). Jeg ved ikke om man kan ligge den i rodalon eller om det er en dårlig idé? Alle neopren-husmoder-tips modtages med kyshånd. :cheer:Skal på 2 ugers ferie her om lidt hvor der jeg kommer til at hoppe i baljen hver gang jeg har muligheden for det (ca. 2-3 gange dagligt) og ville være lidt træt af at komme op og ligne Krang fra Ninja Turtles efterfølgende 😉
Attachments: -
juli 16, 2014 kl. 1:25 pm #21660
Lasse Bager JensenDeltagerBetændte svedkirtler kan give de symptomer du beskriver. De kan forårsages af barbering eller heftig svedning (hedder det det?). Spørg din læge om du skal prøve at behandle knopperne med Fucidin salve.
-
juli 16, 2014 kl. 2:25 pm #21664
Christian ToppDeltagerUrin i dragten kan give alle mulige hyggelige hudsymptomer.. Så det er en overvejelse..
Rodalon har været diskuteret mange gange og er blevet forkastet af sundhedsmæssige hensyn. Prøv selv at søge forum.
Mvh. Topper
-
juli 16, 2014 kl. 3:51 pm #21669
TLNDeltager@abflm
Tak for svaret 🙂 Det kunne muligvis godt være det du skriver, men umiddelbart virker det underligt, da der står at lidelsen skulle være arvelig og ingen i min nærmeste familie har oplevet noget lignende. Synes heller ikke de billeder jeg har set ligner det som jeg har haft, men beskrivelsen passer meget godt.Fra sundhed.dk:
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?
Tætsiddende, især syntetisk, tøj bør undgås.
Undgå varmt og fugtigt klima – hvis muligt.Det kommer så ikke til at ske :cheer:
@topp75
Tak for svar 🙂 Jeg har søgt på forum, men fandt ikke noget definitivt svar. Nogen anbefaler rodalon andre gør ikke og der er ikke rigtig nogen der kommer med et super alternativ til en god gennemrensning af dragten, hvad jeg lige kunne se.
-
juli 16, 2014 kl. 4:48 pm #21674
Lars Folsberg RosenflindtDeltagerHVIS du beslutter dig for at lægge den i blød i rodalon så skal den virkelig, virkelig vaskes og skylles grundigt efterfølgende. Ellers vil du nok opleve udslæt der er mere ubehagelige end dem du har nu.
-
juli 16, 2014 kl. 4:51 pm #21675
JesperDeltagerKøb noget neoprenshampoo og håndvask den. Så bliver den i hvert fald renere og så lugter den heller ikke.
-
juli 16, 2014 kl. 6:37 pm #21687
-
juli 16, 2014 kl. 7:24 pm #21688
JesperDeltager@JesperUV Perfekt, tak for svaret! Er der noget mærke du kan anbefale? Har set på McNett Wet & Dry Suit Shampoo der står til omkring 75,-.
Det er præcis det mærke jeg bruger 🙂 Du skal selvfølgelig ikke bruge det efter hvert dyk. Jeg fylder en stor balje fra Harald Skrald med lunkent vand og hælder produktet i, vasker dragten og skylder den efterfølgende i en balje med rent vand. Det plejer at kunne gøre det for mig.
Det er faktisk denne flaske jeg har: http://www.edyk.dk/shop/mcnett-wet-dry-914p.html
-
juli 16, 2014 kl. 10:45 pm #21694
Frans SchmidtDeltagerFor et par år siden fik jeg det samme, under den ene arm. Jeg gjorde ikke rigtig noget ved det, men det gjorde VIRKELIG ondt, når min dragt gnavede i det. Jeg formodede derfor, at det var nogle gnavesår eller som der bliver skrevet, sådan noget bumse/skægpest-agtigt (jeg barberer mig ikke under armene, men hårene får jo trods alt en hård tur af dragten).
Det gik væk af sig selv og er ikke kommet igen siden (brugt samme dragt altid, Ellios).
-
juli 17, 2014 kl. 10:07 am #21710
Lasse Bager JensenDeltagerJeg bruger som regel shampoo eller sæbe af mærket Neutral til at hælde i “glide-vands-flasken” til dragten. Det er parfumefrit og allergi venligt. Jeg har aldrig fået udslæt af det. Hver gang jeg kommer hjem fra et dyk, så hænger jeg dragten op på bøjlen og skyller hele indersiden med haveslangen. Derefter lader jeg dragten hænge til tørre. Min dragt bliver på den måde “vasket” med sæbe ved hvert dyk, og jeg har endnu ikke haft problemer med at den lugter. Det gør sokker og handsker derimod indvendigt, så sæbevandet har helt sikkert en effekt.
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

