-
ForfatterIndlæg
-
-
november 19, 2018 kl. 10:13 pm #53974
Morten Rosenvold VilladsenKeymasterVelkommen til Uvjaegeren.dk!
Her kan man lige smide en kort (eller længere) hilsen, sige hej og fortælle lidt om hvem man er og hvor længe man har undervandsjaget, hvor man bor, hvor man jager og hvad man ellers går og roder med 🙂
Du kan rette dit profilfoto på Gravatar.com og du kan redigere dine fangster her
Er du helt ny undervandsjæger kan jeg anbefale:
- Udstyrsguide til undervandsjagt (gratis ebog)
- Generelle anmeldelser af dykkerudstyr til uv jagt
- Denne podcast episode om at komme godt igang
- Oversigt med regler
- Bogen “Undervandsjagt”
Velkommen til alle nye brugere herunder:
Læg en hilsen her i tråden så vi kan lære dig lidt at kende!
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk -
november 19, 2018 kl. 11:06 pm #53975
TimbjorndalDeltagerHej Jeg hedder Tim jeg har snorklet/UV jagt de sidste 7 – 8 år men har ikke været så seriøs.
Jeg vil gerne blive bedre, få forbedret mine teknikker sås om udligning, bundtider og jagt teknikker, så jeg måske kan minimere mine nulture 😀
-
november 20, 2018 kl. 12:04 am #53978
HanziiDeltagerEftersom jeg svarede Morten, at jeg meget bedre kan lide forummer end Facebook, da han fortalte, at han ville genoplive stedet her, så er det vel kun fair, at jeg byder ind her 😉
Jeg er ikke blot ny på siden, men også i hobbyen. Jeg er oprindeligt ferieflaskedykker og har været heldig at dykke fede steder på flere kontinenter, men aldrig så meget i Danmark. Jeg er også vild med fisk og med at lave mad, men slet ikke tålmodig nok til fiskestænger, så jeg havde længe luret på uv-jagt som en måde at kombinere flere interesser.
Så jeg har kun været i gang i lidt over et år, men har brugt en del tid på research. Diverse hjemmesider, Youtube, uv-podcast, Facebook og så ikke mindst gamle tråde på forummet her – så det ville da være fedt, hvis der kom lidt aktivitet igen. Fordelen ved forummet er, at Google kan se det, så nye uv-jægere kan lære af gamle tråde, hvor Facebookgrupper kun ses af dem, der er med mens trådene er aktive.
Anyway, jeg bor i Karlslunde tæt på Mosede Fort, men kører gerne langt efter den gode sigt, et lovende spot eller en tur med en af de mere erfarne, så jeg kan lære. I det år jeg har været i gang har jeg mistet tre knive, et Kinakamera og en finne, så jeg synes ikke helt hobbyen har tjent sig hjem. Men jeg har haft gode oplevelser og fra en spæd start med skrubber har jeg fanget mange kilo fladfisk (deriblandt en del hvar og tunge, som nok er min favoritspisefisk) men også hø, torsk (en enkelt, så der skal jeg måske satse nu), fjæsing og rimte (også kun en enkelt, og ja, det var med vilje … der skal så ikke satses).
Men selvom jeg gerne kører en time, fordi Nordkysten og pighvar nok er favoritjagten, så har jeg da fanget min PR på havørred (7,4 kg) fem minutter fra min egen gadedør – oprindeligt er jeg fra Langeland, men der har jeg kun været i to gange uden det vilde jagtbytte (men flotte oplevelser).
Hvem er I?
/Hans Lauring
-
november 21, 2018 kl. 8:27 am #54096
moeslundDeltagerHej
Godt tiltag med siden her Morten
Michael her, bor på Djursland, med rigtig gode fiskemuligheder, og kyster til de fleste vindretninger
Har dyrket uv jagt så lang tid jeg kan huske tilbage, ihverfald 35 år, er en af de der irreterende typer, der er rød grøn farveblind, så teorien er, at jeg er bedre til at se gråtoner end de andre dykkere.Det er tit sket at jeg er kommet i land med rigtig mange fladfisk, hvor de andre nogen gange slet ikke har fanget noget
Fladfiskeri er blevet lidt “madfiskeri”, hvorimod jagten på pelagiske fisk er det jeg brænder for, havørreder, multer, og torsk
Bruger meget mine dykkerture til at få skyllet “printkortet” rent, det betyder ikke så meget om mine ture giver fisk eller ej, kommer meget i sync med verden, og får altid en følelse af udmyghed, når jeg får lov til at opleve den kæmpe naturoplevelse, som jeg syntes fridykning er
Tror jeg har dykket omkring djursland så længe, at jeg er begyndt at lege med sammenhænge mellem fødeemner, strøm, temperatur, vind og årstid for at finde de fisk jeg gerne ha med hjem
mvh Michael
-
november 22, 2018 kl. 4:57 pm #54178
Jesper NordinDeltagerHej. Musiknørd her som opdagede uvjagt for 3 år og et par måneder siden, og blev bidt med det samme.
Har forsøgt at dykke så meget som muligt, og har derfor skudt og nydt mangen en herlig fisk, men stadig mangler jeg at finde et par af fabeldyrene – multe, havbars, ørred over 5kg.
Har startet en database for at vide mere om uvjagt, og om fisk og om jægere og vores vaner.
Træner lidt i svømmehallen i ny og næ, men er nok for gammel og sat til for alvor at kunne ændre på noget – og nogen stor atlet har jeg sgu aldrig været. Vil gerne lidt oftere på dagsdyk (ligger nok på 80% natdyk nu) og samtidigt vænne mig til dybere dyk, så jeg måske kan komme ned og snuse til et par vrag en dag, eller få glæde af noget jagt i udlandet.
Stor glæde af undervandsjagt. Der har beriget mit liv på en måde heg aldrig havde troet muligt.
Må dit spyd aldrig knække, og din hule holde torsk!
Kh
Jesper
-
november 29, 2018 kl. 12:03 pm #54314
EmilDeltagerHej Folkens
Jeg syntes det er en rigtig fin idé at forsøge at genoplive forumet her. Dengang jeg selv startede, trawlede jeg hele Naknemo forummet igennem, allerede inden jeg var i vandet første gang, og det var en super måde at finde viden og få glæde af “de garvede” folks erfaringer.
Det er nu efterhånden 6 år siden, og brænder stadig ligeså meget for at komme i vandet, som første gang.
Derudover, bor jeg på Østerbro, arbejder med lyd og musik til dagligt, og familiefar til et barn på 2. Som har lagt en væsentlig dæmper på mit natdyks-aktivitet… Det er nu lidt hårdt at stå op kl 6.45, hvis man har været på nordkysten aftenen før, og først kommer i seng kl 02.
Emil
-
november 29, 2018 kl. 2:14 pm #54320
Roar PedersenDeltagerHej
Jeg har været her før, men er heldigvis blevet en meget bedre UV jæger siden da. 4 ud af de sidste 5 HØ har været ½m+ og skudt gennem hovedet; 2 døde på stedet. Og selvom jeg er en voksen mand med forpligtelser, så er det lykkedes mig at komme ud ca. 1 gang om ugen.
Forud ligge forhåbentlig pighvar i lidt mere end lige præcis lovlig størrelse (de smager nu også godt) og torsk som i flertal. Og at jeg formår at bevarer turene i vandet som det frirum, det var tænkt som, og ikke lade det hele gå op i trofæ jagt.
Roar
Roar
-
december 19, 2018 kl. 4:11 pm #55110
KlausSimonsenDeltagerHej, for fire år siden, fandt jeg ud af, at jeg kunne kombinere mine to hobbyer scubadykning og jagt. Siden har jeg været bidt af uv jagt, og får abstinenser, hvis der går for længe mellem turene. Jeg er medlem i Cousteau frømandsklub, hvor vi træner fridykning og uv rugby vinteren over. Det sidste års tid har jeg deltaget i diverse konkurrencer, uden de bedste placeringer. Men har mødt en masse venlige uv jægere med samme passion, og lært en masse, så det kan anbefales. Har allerede planlagt en uge til malta i foråret, hvor der skal trænes med fridykning i dybden. Målet for 2019, må være at fange den første vragtorsk, samt komme på en masse fede ture, rundt omkring i det danske vand. I år er det blevet til HØ 73cm, Multe 2,8kg, pighvar 4,91kg, rødspætte 52cm, så målene for i år, er så rigeligt blevet indfriet med fire nye personlige rekorder.
Jeg er så heldig at have en kæreste, der også er ivrig uv jæger, så der er fuld forståelse for at hoppe i vandet en ca. gang om ugen. I efteråret har jeg haft flere helt nye med på tur, for at give lidt igen. Jeg blev jo selv oplært af en rigtig god læremester Kewin Hougaard i begyndelsen. Der er mange ting at lære endnu, synes det er spændende at udforske alle kroge af uv jagt. Har allerede mødt super mange skønne mennesker inden for denne herlige sport, og håber at møde flere i det nye år. Når det er dårligt fiskevejr, sidder jeg der hjemme og tegner humoristiske fisk, for min lille tegnestue, http://www.klassi.dk, eller laver uv mad til kæresten. Det med madlavningen er en stor del af uv jagten.
Knæk og bræk fra
Klaus Simonsen
-
december 19, 2018 kl. 5:12 pm #55112
Morten Rosenvold VilladsenKeymasterNår det er dårligt fiskevejr, sidder jeg der hjemme og tegner humoristiske fisk, for min lille tegnestue, http://www.klassi.dk, eller laver uv mad til kæresten. Det med madlavningen er en stor del af uv jagten.
Sjove tegninger på klassi 🙂
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk
-
-
december 19, 2018 kl. 5:35 pm #55113
-
marts 7, 2019 kl. 9:04 pm #58642
jom43DeltagerHejsa.
Helt grøn inden for dette UV-univers. Glæder mig vildt til at komme på mit første rolige og nemme dyk. Og nok uden harpun. For lige og vende mig til div udstyr og andet. Regner dog med et roligt sted med lav dybde 🙂 Glæder mig til at få læst mere på denne side.
Mvh Johny
-
marts 13, 2019 kl. 10:09 am #58678
Hrpaaske83DeltagerHejsa allesammen.
Jeg er fra Thy starte med uvjagt siste efter år har fanget hummer og enkel skubbe har altid bruget vild med tid i vandet da jeg har dykket en del og har hvert konkurrence svømmer med det er en del år siden nu 😆. Mål for i år er at komme så made af sted som muligt og fange nye arter og skyde nåde med min harpun. Møde nye folk med samme interesse
venlig hilsen Bo paaske
stenkonservator
-
marts 14, 2019 kl. 5:49 pm #58692
Hrpaaske83DeltagerHej Hanzii du siger bare til kender ejeren af den lokale bad and breakfast så tager vi ude og finder nogen hummer og andre god😄 Det gælde også allender her inde. Bor også tæt på hanstolm som Morten beskriver i en af sine podcast
Hilsen bo
stenkonservator
-
marts 14, 2019 kl. 9:44 pm #58694
-
-
april 3, 2019 kl. 9:07 am #59009
Dani459eDeltagerHej
Jeg har undervandsjaget i 4 år. Startede med at undervandsjage, da jeg var 12 år, og er nu 16. Igennem de sidste år har jeg primært gået efter fladfisk, og har efterhånden fanget de fleste arter af fladfisk. De sidste 4 år, har jeg nok været ude 8 gange om året, da jeg afhænger af andre ift. kørsel (under 18, så ingen kørekort). I år har det allerede taget mere fart, og jeg har allerede været på 10 ture i skrivende stund, og har planer om at komme på mange flere ture. I år har jeg også planer om at deltage i konkurrencer, og udvide min horisont ift. arter og former for undervandsjagt. Jeg er bosat syd for Aarhus i Odder.
Mvh Daniel Johannsen
-
juli 1, 2019 kl. 8:56 pm #60876
CarstenBorgDeltagerHey allesammen, jeg hedder Carsten Borg, bor i Brenderup på Fyn, har sejlbåd liggende i Bogense med en lille mini Rip båd ( til 2 med udstyr ) og er helt ny i denne verden! Men snorkling og uvjagt har længe været på ønskelisten.
Havde første prøve dyk ved Fogense ( Bogense ) blot for at teste ny indkøbt harpun ( Sea Pro 75 cm )vores mini Rib båd med dykkerflag og rød bøje, dragt og “snorkelmaske” Har en maske så jeg kan trykudligne ved dyk. Havde min kamerat med som blot vil snorkle, men mon ikke han bliver lidt interesseret hvis jeg får fat i fisk næste gang. Ønske fangst vil nok være Fladfisk og Torsk. Skød kun efter muslinger… og ramte ;o)
Vi fik ved denne tur lært en masse og er sikker på at vores næste tur giver endnu mere.
Udgangspunkt vil i størstedelen af dykkene blive i nærheden af Bogense, Æbelø og Juelsminde, da det typisk er der vi tager hen med sejlbåden.
Har nogen nogle steder vi skal prøve af, giv gerne lyd.
I starten er vi nok ikke de skrappeste til dybere dyk.
Nok for nu, glæder mig til at blive bedre…. og skyde min første fisk.
Attachments:
-
juli 22, 2019 kl. 7:21 pm #61245
UvTomDeltagerGod dag
Jeg hedder Tom og er i en alder af 30 år begyndt at uv-jage.
Det hele startede med, at jeg skulle besøge mine forældre på Bornhom og tænkte, at jeg egentlig blot ville kigge nærmere på havets bund derovre. Jeg havde hertil tænkt at jeg blot skulle have fat i en våddragt samt finner, men det tog hurtigt fart. Jeg købte hele molevitten og fik fuldt kit (minus ur.), og jeg blev hooked af jagten. Jeg har siden da været ude en dem gange, og jeg er vild med det. Ro samt det selektive udvalg af hvad man ønsker med hjem, når muligheden vel og mærket byder sig.
Dagligt virke: Ambulancebehandler i Roskilde.
Mon ikke vi ses før eller siden.
Mvh. Tom.
Attachments:
-
september 10, 2019 kl. 12:49 pm #62065
Mads PlesnerDeltagerOhøj
Skønt med et forum for uvjagt uden for Facebook! Jeg blev bidt af sporten i 2013 og har jaget en del, mest selv, og eksperimenteret med jagt metoder. Jeg er stor fan af pyrsch jagt, det giver spænding og man skal være 100% hele tiden. Jeg er tilflyttet Bornhorn for et års tid siden, blandt andet med sigte på at give den gas med uv-jagt. Men jeg har ikke helt nået så mange ture som jeg havde håbet.
Alt vel.
Mads
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.