Viser 3 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #4110

      Administrator
      Keymaster

      Hey venner!

      Er så småt gået på jagt efter en båd til uvjagt i 2013, men hvad skal man gå efter?

      Tænker mest det skal være en gummibåd, men hvorfor egentlig?

      budgettet er mellem 10k – 50k for hele molevitten (båd+motor+trailer)

      Skal kunne laste min 4 personer+gear

      Kan i komme med jeres besyv, gode råd og erfaringer!

      Takker på forhånd

      //Søren

    • #4111

      Hej Sorander,
      Det er selvfølgelig fedt at have sin egen båd. Men for ca 1k om året kan du være medlem af en dykkerklub der har 2 både og som uhyre sjældent har dem begge i brug samtidig. Jeg siger det bare, fordi det er så meget billigere og fordi så er man +50 mennesker om at deles om vedligeholdningen osv. Hvis du vælger Regina Maris så står bådene på trailere i en carport v. Brøndby havn. Måske er det ikke løsningen for dig, men for mange vil det være den billigste (og enkleste) måde at have båd på – og så har man også nogen der kan introducere en til det hele.

      Mht gummibåd så er de fleste dykkerbåde af typen RIB ( dvs glasfiberbåd med luftpontoner “Rigid Inflatable Boat”). Det betyder at alle mand nemt kan smutte ud over siden – og op igen uden at skulle vente ved en stige eller tilsvarende. En RIB er relativ fladbundet, let og nem at håndtere når man skal have den op og i vandet. En RIB er ikke det samme som en gummibåd, men jeg tror det er det du mener?

      Mine egne erfaringer knytter sig til Regina Maris Ribbåde – og det fungerer altså rigtig godt. 4 mand er en luksustur med masser af plads – men i princippet kan man være 6-7 stykker når alle har styr på udstyr og er lidt disciplinerede mht håndteringen.

      God dag,
      Morten Rosenvold Villadsen

      Morten Rosenvold Villadsen
      Undervandsitetet.dk
      Uvjaegeren.dk

    • #4112

      Jens
      Deltager

      Jeg kan sagtens følge dig i at ville have din egen båd.

      Jeg har i øjeblikket en lille RIB med en 5 hk motor, men kunne godt tænke mig en lidt større, som kan have mere grej og flere personer med.

      Friheden er lidt større når man bare kan spænde båden bag på bilen når man får lyst.

      Jeg faldt over denne på gul og gratis, som ser rigtig fin ud

      http://www.guloggratis.dk/sport/baade/gummibaad/annonce/17542357-styrepultbaad-23000-kr

    • #4127

      Marc
      Deltager

      Med samme udgangspunkt købte jeg båd + motor i 2012, og kan vel lige dele ud af mine erfaringer, mens jeg venter på chefen 🙂

      Båden var det første jeg fandt og den blev faktisk købt allerede i november/december 2011 på dba.dk, brugt og til, vist nok, 500-600 kr – dog efter et par måneders søgen. Det blev en Navigator III oppustelig båd, med blød bund, fra 2011. Jeg var formentlig ret heldig med den pris, og at den tilmed var fuldstændig sammenpakkelig til en taske der fylder ca. 1 m3, var ovenikøbet en bonus. Båden kan rumme mig og en kammerat inklusiv udstyr, oppakning, anker osv. Der kan formentlig godt være en person yderlig i båden når den er fuldt pakket, men ikke en ekstra dykker + alt inklusiv.

      Næste skridt var at finde en motor, og oprindeligt var min idé at få en elektrisk motor, da den kun skulle bruges i kystnære områder og i stille vejr. Så efter lidt tid, købte jeg en saltvands elmotor for 2500kr + batteri og lader for 1000 kr.
      Efter et par ture i foråret, blandt andet t/r til ryggen fra lynetten, opgav jeg elmotor. Idéen og mekanikken er sådan set fin nok, men jeg brød mig ikke om at have en ikke-fornybar fremdriftskilde. Motoren med fuld 75a batteri holdt til ca. 4-5 timers drift, hvoraf den sidste timer foregår på langsommere end svømme hastighed, needless to say, så var turen retur til lynetten rimelig pinlig.

      Jeg var derfor nu på jagt efter en lille benzin motor, og igen kastede jeg mig over dba. Første motor fandt jeg til en relativ billig pris, 1000 kr. – og samtidig fik jeg solgt elmotor og batteri for 2000 kr samlet, hvilket desværre gav mig et stort tab. Denne motor krævede desværre en reperation til 500 kr., hvorefter jeg fik tilbudt at udskifte den til en bedre model hos mekanikeren mod en mindre betaling. Alt i alt, betød det, at jeg endte med at betale næsten 4000 kr., netto, for en motor jeg kunne have købt for 2500 kr. til at starte med.

      Nu er kører det hele tilgengæld suverænt og jeg har en rib og 3,3 hk motor med en rækkevidde, der kun begrænset af min reservedunk. Og jeg glæder mig personligt til at torskene vender tilbage til Øresund om et par måneder 🙂

      Pointen med dette er dog at du skal gøre dit forarbejde ordentlig og at motoren er klart det vigtigste at få rigtig til at starte med. Hvis jeg havde gjort det, havde jeg fået båd og motor for små 3000 kr., som ellers ville koste en 6-7000 kr. i en butik.

      Held og lykke med det!

Forum er sponseret af

Viser 3 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.