• Forfatter
    Indlæg
  • #53410

    Jesper Nordin
    Moderator

    Bare lidt overvejelser fra et dyk i går.

    Prøvede et nyt spot lige uden for mit hotel i Sønderborg, hvor jeg er og arbejde i den her uge. Tæt på Alssund, det snævrer ind og der er jævn strøm ind mod sundet, og en dyb sejlrende relativt tæt på land. Super spot, men desværre også samlingspunkt for brandmænd.

    Det stresser når de kommer fra alle sider, og i alle størrelser. Jeg så både nogle af de største og de mindste jeg i mit liv har set. Blev selvfølgelig stukket en del i fjæset, men jeg kan sagtens leve med det. Det går over efter et par timer og generer slet ikke så meget at jeg må afbryde mit dyk.

    Mareridtet er at der hænger noget ved snorklen efter et neddyk, og at man putter den tilbage i munden med tentakler på.

    Oplevede mange gange i går, at jeg var svømmet ind i tentakler med harpun eller arme eller ben uden at have bemærket det, så derfor er det vel realistisk at det kan ske?

    Derfor: Er der nogen af jer der har prøvet at få dele af en brandmand i munden?

    Ellers et dejligt dyk. Rigtigt mange mindre torsk, stimer af sej, og flotte rødspætter på kanten til sejlrenden på 5-6 meter. God sigt og tåge på vandet, så det gav stemning.

  • #53412

    Jeg ved at Ole fra Kalundborg har oplevet det. Jeg kan ikke huske om det er sket for mig selv, men scenariet du beskriver er ret sandsynligt i teorien… I praksis tror jeg det sker uhyre sjældent.

    Fedt at høre om torsk og sej fra de kanter. De har vist været savnet i nogle år.

    Morten Rosenvold Villadsen

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.