Hej, jeg er forholdsvis ny i uv jagt. Jeg startede sidste sommer og har siden haft et par succesfulde ture, hvor det er blevet til en del skrubber og et par pighvar. Her i det nye år har jeg en målsætning om at skyde min første torsk. Kan nogen hjælpe mig med et par gode spots til torsk på sjælland, som ikke er for svære for en ny i gamet, og hvornår er egentlig den bedste tid på året til den slags? Gerne I området Nordsjælland eller omkring København. Tak på forhånd. Vh Peter.
Hej Peter,
Hvis du vil skyde en torsk så skal du finde strøm og sten (gerne huler) – og så skal det være i et område hvor torskebestanden ikke er fisket ned.
Lyt evt til https://undervandsitetet.dk/torsk-uvjagt-uvpodcast26/
Mit forslag i dit område vil være Snekkersten mellem havnen og rundkørslen på 4-10 meters dybde over muslingerevene. Kig særligt efter områder med sten.
Strandmøllekroen og sydover på 4-6 meters dybde – og eventuelt meget langt ude (der bliver stort set ikke dybere). Kig igen efter sten og muslinger og lerhuler.
Sidst men ikke mindst er Helsingør Nordmole et godt torskespot til at fange fisk inde i hulerne. Her er torsk fra 2-9 meters dybde, men flest inde i hulerne, så medbring en lygte.
April, maj, juni & september, oktober, november er efter min mening de bedste måneder.
God jagt!
Morten Rosenvold Villadsen
Undervandsitetet.dk
Uvjaegeren.dk
Hej Morten, tusind tak for dit svar! Meget brugbart. Jeg ser frem til at komme afsted og håber, at jeg har heldet med mig.
Vh Peter.
Forum er sponseret af