-
ForfatterIndlæg
-
-
januar 6, 2013 kl. 3:13 pm #4105
Mikkel MunksgaardDeltagerJeg var ude igen igår aftes – fra 20-21, nord for Snekkersten havn.
Vandet var frisk, og mit setup fungere rigtig godt (Cressi Lontra 7mm+5mm shorty) – også selvom jeg blot har 5mm handsker på. Det er koldt i ansigtet, og bliver vandet meget koldere skal man nok overveje sådan en helmaske.Området nord for Snekkersten havn er præget af en del rigtig store sten under vandet, og en temmelig alsidig bund. Der er både ålegræs, tangskove, muslingebanker og grovsand. Nogen steder er bunden dog ler, som er dårlig gemmested for tobisen.
Der er som regel fisk i vandet, men sjældent de store stimer som man kan opleve andre steder. Uanset mængden af fisk, er de meget varierede bundforhold, og de mange sten og planter ofte oplevelsen værd. Det er ikke det store fladfiske-mekka, men som oftest kan man da støde på en skrubbe eller to der ligger og gasser den.Tæt inde ved land er vandet roligt, men 10 meter fra land er der som oftest en god strøm. Jeg svømmer som regl mod strømmen tæt inde ved land, og når jeg skal tilbage svømmer jeg lidt længere ud og lader mig føre med strømmen. Det bliver forholdsvis hurtigt 2½-3 meter dybt.
I vandet så jeg en del villing, de var hverken mere eller mindre sløve end om sommeren, men som det ofte er med villing, var det små fisk jeg så.
Jeg stødte også på nogle ret pæne skrubber – de var ikke lynenene hurtige når man dykkede ned, men så sløve var de heller ikke – de fleste smuttede når min hånd nærmede sig. Jeg fangede en enkelt med hænderne – men lod den gå igen, primært fordi jeg ikke orkede de store flå-gilde når jeg kom hjem. Fisken var i en rimelig kondition og var også forholdsvis tyk.Sigten var, som den ofte er i de kolde måneder, top dollar – det var massere af vandplanter og en smule fritsvævende tang, men ikke mere end at det ikke var et problem.
Jeg har før mødt både torsk og HØ i området – men på denne årstid skal man nok ikke forvente noget i den stil, og jeg mødte altså heler ikke noget.
-
januar 9, 2013 kl. 9:26 pm #4150
Poul KristensenDeltagerspænende læsning og super godt beskrevet. Jeg skal ud på lørdag og vil give et lille referat når jeg er hjemme igen.
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.