-
Indlæg
-
-
*Stemmer sin lyre*
Klokken otte om aftenen, lørdag d. 29 marts 2014 trillede jeg ind på parkeringspladsen ved Isbådmuseet under Storebæltsbroen. Her hilste jeg på Tom og Martin, som også havde lagt turen forbi. Efter at have gjort udstyret klar bevægede jeg mig ned til strandkanten. Først troede jeg at kommunen havde terraformet kystlinjen, men så gik det op for mig at der var 1½ meter lavvande. Stjernerne glimtede fra en klar himmel og lyset fra Storebæltsbroens enorme pyloner reflekterede i det spejlblanke vand. Luften var kold og frisk, omkring 5-6 grader men ellers var det vindstille og roligt. Det var første gang jeg skulle teste min nye Wisedive 3300, og jeg glædede mig til at hoppe i.
Da jeg gled i vandet var min første tanke at sigten var lidt skuffende. Men efter natteforhold var det nu nok ganske fornuftigt. Jeg satte kursen ud mod bropille 2, og halvejs derude kom en stor fed stenbider forbi og snusede til mit spyd inden den dovent svømmede videre på sin natlige færd. Der var et helt utroligt liv af fiskeyngel og andre smådyr i vandet. Flere steder kunne man slet ikke se bunden for store sølvblanke stimer så langt øjet rækkede. Flere gange lod jeg mig dale ned blandt stimerne som susede om ørene på mig som en cyklon. Der var tusindvis, millionvis af småfisk.
Ude ved pille 2 tog jeg nogle dyk ned til stenene og de mange blåmuslinger. Ligeså snart man kom ned i vandsøjlen over de mange vandfiltrerende muslinger blev sigten krystalklar. Der var et par små torsk som puttede sig blandt stenene, men ikke noget af interesse, så jeg satte kursen mod pille 3. Halvejs derude kom der dog en meget kraftig nordgående strøm, og jeg vendte om igen. Jeg svømmede tilbage under broen og betragtede de hundredevis af små fladfisk der lå overalt på bunden og legede ninja. Da jeg kom tilbage til kysten drejede jeg mod nord langskysten på den anden side af broen. Her så jeg flere torsk på omkring et kilo som jeg lod svømme videre. Pludselig, inde på lavt vand mellem store kampestegn ser jeg et glimt ud af øjenkrogen. Jeg drejer mod højre og nærmer mig en stor sølvskinnende skygge i vandet. En havørred, og for en fyr der ikke har set en havørred før virkede den enormt stor. Den havde ryggen til mig og jeg lod den stå i yderkanten af min lyskegle som jeg har lært mens jeg tålmodigt gled nærmere. Langsomt drejer ørreden så den til sidst vender siden mod mig. Jeg sigter mod rygregionen, og trykker af.
Den næste sekvens har roteret i mit hoved lige siden i går aftes. :sick:Spydet rammer den store fisk som tager 3-4 voldsomme loops rundt i vandet, den drejer mod højre, mod venstre, det givet et ryk i min harpun og til min rædsel stikker den pludselig af udover stenene mod dybere vand. Jeg forstår ikke hvad der gik galt andet end at jeg må have fejlramt fisken og flopperen derfor ikke har foldet sig ud? Efter at ledt i fisken i over en halv time uden held sætter jeg slukøret kursen tilbage mod bilen. Få meter fra strandkanten passerer jeg endnu en fladfisk og når lige at tænke: ”Den var da godt nok meget stor i forhold til alle de andre jeg har set”, inden jeg fortsætter ind til kanten og begynder at bakse udstyret af. Det er først da jeg sidder i bilen at det rammer mig som et lyn. Den store flade fisk, med hele kroppen begravet i sand, kun med øjnene og den store, store tvære mund synlig… Det var en hvar!
Ikke nok med at jeg har anskudt den første havørred jeg har set, så drev jeg også lige henover en hvar på vejen ind, men sad tomhændet tilbage i bilen.Nå men i det mindste var det da en flot tur… Og så fik jeg mødt et par flinke gutter.
-
Hej Lars.
Ja det var en smuk aften.
Jeg er ked af at høre om dit uheld. Vi snupper HØ og pighvar næste gang 🙂
Det var som du selv skriver helt vildt med byttefisk, rejer og så videre. Jeg har aldrig set noget lignende i Danmark. Det giver klart løfter om at rovfisken må komme til snart.
Tak for fin beskrivelse og god tur.
Vi ses derude i det blå/sorte -
Når jeg laver de store bommerter, så bilder jeg mig selv ind, at hvis jeg virkelig lærer meget af dem, så er det ikke så slemt endda og i hvert fald ikke helt spildt…..
Husk at ørred (og multer) er meget stærke, ørreden er samtlig ikke så stærk i kødet, så det gælder virkelig om at ramme præcist. Ellers river den sig igennem kødet. Husk også at jo vildere fisken er, jo vigtigere er det, at du svømmer imod den… Den har meget nemmere ved at rive sig fri, fra en stram line.
Endelig vil jeg sige, at når man har en “førstegangs” oplevelse, kan det være svært at bevare roen, men det er det eneste rigtige..
Bedre held næste gang..
Mvh. Topper
-
Hej Lars
Hvis du har en harpun der er kraftig, og du er tæt nok på,så skyder den igennem fisken så den hænger på linen..
Der er som regel altid meget strøm ved broen med mindre du vælger at dykke ved strømskifte. Strømmen bliver altid markant hårdere ved pille 4 og ud, og det er også der at fiskene er..Morten
-
Tak for de gode råd. Jeg tog mig ellers god tid til at få den linet godt op og komme tæt på, men når jeg nu tænker tilbage kan jeg faktisk ikke huske om jeg havde ladet min enkeltbånds 90’er i første eller andet hak… Næste gang jeg dykker bliver det med en 90er dobbeltelastik, og så vil jeg huske på at svømme fullspeed mod fisken i det øjeblik jeg har skudt den.
Morten er der nogen tommelfingerregel for hvornår strømskifte indtræder? Sidste søndag var jeg ude ved pille 3 uden på noget tidspunkt at mærke strømmen. (Der var dog relativt høje bølger)
-
jeg tror ikke du skal tænke for meget om elastikken var i første eller andet hak eller om det skal være dobbeltelastik næste gang. Det er selvfølgelig bedst spyddet går helt igennem, men det er ikke altid muligt uanset hvor kraftigt dit skud er. Jeg tror du har ramt så yderligt at hø’en har revet sig fri, hvis det er tilfældet kunne det også være sket selvom spyddet var helt igennem, dog mindre sansynligt.
Som allerede anbefalet hold linien forholdsvis løs. Hvis spyddet ikke er helt igennem svømmer jeg altid hen og trækker det igennem.
-
Du kan bruge sejladsudsigten. Som du selv skrev var det meget lavvandet den aften, og store udsving i vandstand gir meget strøm:) Og strømmen skifter under normale forhold vel med cirka 6 timers mellemrum. Der kan under specielle vejrforhold, specielt hård vind fra N-Nv være konstant sydgående strøm, men der plejer jeg så ikke at dykke:)
-
Hej Lars,
Tak for den fine historie på trods af at den endte lidt kedeligt.
Er helt enig i de øvrige kommentarer, men vil gerne tilføje to småting, som har hjulpet rigtigt meget til havørred og multer.
1. Jeg skyder aldrig (mere…:-s) på havørred og multer fra andre vinkler end vandret imod siden af fisken. Altså ned på fiskens dybde, fiskens side til og pløk. På den måde er det nemmest at placere spyddet godt, og chancen for at spyddet ryger hele vejen igennem fisken størst.
2. Jeg har altid min harpun hængende i bøjelinen. Når jeg har skudt en pelagisk fisk slipper jeg simpelthen harpunen og lader fisk trække rundt med bøje, harpun og spyd. Så er det bare om at følge efter, og der har endnu ikke været et problem. Evt kan man holde løst fast (ja, det lyder umiddelbart som noget vrøvl) i linen til bøjen, så man har styr på det hele. Fisken har nu rig mulighed for at bokse rundt med alt dit grej, og du har to hænder fri til at gribe fisken. Når du har fået fat i fisken med hænderne afliver du den, hænger den på stringeren og tager til sidst spyddet ud.
Muligvis duer pkt 2 ikke til kæmpe tun i troperne, men herhjemme er det altså de færreste fisk der kan svømme særligt langt eller hurtigt med alt det hardware på slæb.Knæk og bræk!
-
Hej Lars,
Tak for den fine historie på trods af at den endte lidt kedeligt.
Er helt enig i de øvrige kommentarer, men vil gerne tilføje to småting, som har hjulpet rigtigt meget til havørred og multer.
1. Jeg skyder aldrig (mere…:-s) på havørred og multer fra andre vinkler end vandret imod siden af fisken. Altså ned på fiskens dybde, fiskens side til og pløk. På den måde er det nemmest at placere spyddet godt, og chancen for at spyddet ryger hele vejen igennem fisken størst.
2. Jeg har altid min harpun hængende i bøjelinen. Når jeg har skudt en pelagisk fisk slipper jeg simpelthen harpunen og lader fisk trække rundt med bøje, harpun og spyd. Så er det bare om at følge efter, og der har endnu ikke været et problem. Evt kan man holde løst fast (ja, det lyder umiddelbart som noget vrøvl) i linen til bøjen, så man har styr på det hele. Fisken har nu rig mulighed for at bokse rundt med alt dit grej, og du har to hænder fri til at gribe fisken. Når du har fået fat i fisken med hænderne afliver du den, hænger den på stringeren og tager til sidst spyddet ud.
Muligvis duer pkt 2 ikke til kæmpe tun i troperne, men herhjemme er det altså de færreste fisk der kan svømme særligt langt eller hurtigt med alt det hardware på slæb.Knæk og bræk!
Tak for det. Punkt 1 var mere eller mindre som jeg gjorde. Jeg var på så lavt vand at fisken stod i samme niveau som mig selv. Den havde halen til og jeg ventede til den havde vendt sig rundt og havde “bredsiden” mod mig så at sige. Og så skød jeg mod den øvre del af kroppen lige bag hovedet. Jeg følte også jeg var ganske tæt på.
Næste gang vil jeg give slip på harpun, og sørge for også at have mere kraft medud så jeg er sikker på at spydet skyder helt igennem. -
Hej LarsF,
Tak for din tur beskrivelse. Sigt efter fiskens hoved.
Det er rigtigt, at man kan “stene” fisken, hvis man rammer den i rygsøjlen bag hoved som du beskriver, men det er bedre at sigte efter hovedet – med mindre det er en meget stor fisk.
Jeg køre samme set-op og fremgangsmåde som Kasper nævner i punkt 2 – det virker også godt for mig. Jeg skyder dog også fisk forfra (kebabskud) og skråt ned forfra (panden).
Jégwan
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
