Hej alle
Er der én der sidder inde med erfaringer fra Fanø? Det er lidt et svært omoråde at blive klåg på. På den ene side er det store stygge Vesterhav, på den anden en mudrert vandpyt… eller? Håber der er én der kan hjælpe, når nu spot kortet kun har øst-spots…
mvh Jonas
Det generelle problem med Vesterhavet og Jyllands vestkyst er at der i Danmark oftest er en sydvestlig vind, der gør dykning i og omkring vesterhavet besværligt og med dårlig sigt. Derudover er vadehavet netop som du skriver en stor sandet (ikke mudret) vandpyt, hvor du formentlig næppe har de store fangstmuligheder.
Vesterhavet er dog potentielt den bedste jagtmark i Danmark, hvis du kan fange det på dag med stille vind og hvor den dagene forinde har stået i øst.
Så du kan være heldig, men sandsynligheden er at du ikke er det 🙂
Hvad angår Fanø ved jeg ikke noget præcist, den største udfordring bliver nok som Marc siger at finde 2-3 på hinandenfølgende dage med let østenvind.. Jeg kommer selv (oprindeligt) fra de kanter og har tænkt mig at tage en tur ud på Rømø hvis vejret skulle blive til det.
Hvad angår mulighederne for fangst så bliver der fanget en del pighvarre inde i inderste bassin af stangfiskere langs med vestkysten så det er helt sikkert derinde jeg ville forsøge mig i første omgang..
Lige en ekstra bemærkning omkring sikkerhed, jeg vil opfordre alle der vælger at hoppe i Vesterhavet at bruge lidt tid på at sætte sig ekstra godt ind hvordan havet opfører sig på en højenergikyst samt være sikre på de har kompas med ud.. Jeg tænker på hestehuller, krydsende understrøm, havgus og lignende fænomener der hver år koster en del mennesker livet.
Forum er sponseret af