Viser 6 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #21876

      Jeg tager til Vesterhavet i dag. Målet er havbars og hvad der ellers kommer for harpunen. Jeg har tænkt mig at afsøge nogle store stenhøfder. Jeg kan læse, at man skal tjekke mellem stenene efter havbars, er det rigtigt? Jeg troede egentligt de svømmede rundt i stimer langs med stenene? Er der andre tips og tricks nogen vil af med så smid et svar her. På forhånd tak.
      Mvh. Lasse Bager Jensen

    • #21877

      Henrik
      Deltager

      Du er ikke helt galt på den. Tjek først og fremmest hulerne. Tag evt en lille lygte med. Derudover kan de også komme svømmende. Det er derfor vigtigt at du er stille som en ninja, og gemmer dig helt inde under stenene.
      Nu må du ikke blive skuffet hvis du ikke får en bars med hjem. Der er ikke så mange af dem, og de er samtidig utrolig sky.

    • #21880

      Hej.
      jeg har da et nappet et par bars eller to 🙂

      Bars elsker strøm, så jo mere af det jo bedre og så går de ofte sammen med multerne og ses her ofte som nogen af de bagerste fisk, så kommer der pludselig en stime multer fræsende ude på revet, så vent og se om der ikke lunter et par dovne bars eller to nede bag ved.

      Attachments:
    • #21881

      Christian Topp
      Deltager

      Flotte fisk, du får lavet model pose billeder med, der :)..

      Mvh. Topper

    • #21884

      hahah.. tja.. model og model..
      jeg lå bare på stranden og var mega kvaderet efter at have svømmet 2 km i åbenthav..

    • #22102

      Tænkte lige, at jeg ville følge op på min tur til Blåvand.
      Min bror og eg kørte til Blåvand, og parkerede ved campingpladsen. Der var ca. 10.000 andre der havde samme ide, men vi fandt da en plads, og fik skiftet til våddragt, uden for mange traumatiserede børn og sarte sjæle 🙂
      På stranden, gik vi til den nærmeste høfde mod nord, og gik i vandet. Jeg afsøgte først begge sider af høfden, og derefter tog jeg et smut ud på dybere vand. Et par hundrede meter ude, var der ca 3-4 m dybt, men jeg fandt ikke noget skyd-bart af interesse. Jeg så dog et par små tunger og skrubber. Jeg besluttede mig for at svømme tilbage til høfden, og lægge mig på lur for enden. Efter et stykke tid, dukkede en skrubbe op på bunden foran høfden. Den blev skudt og sat på stringeren. En halv time senere, kom der sørme en havørred, helt fuld af havlus, svømmende ind fra højre. Den svømmede ind under de yderste sten, hvor jeg ikke kunne se den. Jeg besluttede at vente til den selv kom frem af sit skjul, hvilket den gjorde få minutter senere. Ørreden blev skudt og ligeså sat på stringeren. Efter lidt mere venten, uden at se flere fisk, svømmede jeg i land, og mit første Vestehavsdyk sluttede. Min bror kom senere tilbage fra en længere svømmetur mod nord. Heldigvis havde han ikke skudt noget der stak min ørred 😉 Han havde dog haft en oplevelse med en sæl på meget nært hold. De havde kigget hinanden an i et par lange sekunder, hvorefter sælen svømmede roligt videre.
      Alt i alt en dejlig tur, og sigtbarheden var fremragende efter fire fem dage med let østenvind. Det skal helt sikkert prøves igen, næste gang forholdene byder sig.
      Mvh. Lasse Bager Jensen

    • #22107

      Esben
      Deltager

      Fedt med en rapport fra Blåvand. Jeg skal til vestjylland i næste uge, nærmere bestemt Vejers. Er der nogen, der har afprøvet andre steder deromkring end Blåvand? Der er jo umiddelbart ikke andre steder med stenhøfter i nærheden.

      Hilsen Esben

Forum er sponseret af

Viser 6 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.