Viser 5 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #62565

      For mig var det her Udtagelsesstævne i denne weekend ved Snekkersten og Strandmøllen en test.

      En test af hvordan Undervandsjagt kan blive sikrere for mit eget vedkommende (og andre).Flere små ændringer vedrørende udstyr. Se anden tråd om dette. Bøjeline i blybælte, medbragt fløjte, linehjul mm.

      Men…

      Største ændring var at jeg ville dykke med makker.

      Frans og jeg testede det på dag1 og Johan og jeg testede det idag (one up one down). Det viste sig at være en rigtig god idé.

      Dels kunne vi hjælpe hinanden med at holde øje med sejlskibe, fiskekuttere og torskegarn (det var nødvendigt på Dag2) – og dels traf vi begge dage beslutninger undervejs baseret på hvad begge 2 uvjægere havde set, og idag gav det faktisk konkret flere fisk til både Johan og jeg. 5 torsk til og hver og et hav af fladfisk. Det må vi lave en podcast om.

      Resultatet?
      Vi placerede os i toppen af feltet og er begge kvalificerede til landsholdet 2020. Johan ranker #2 og jeg #5 på landsholdet.

      Igår hvor jeg testede samme makkerset-up med Frans Boeris og oplevelsen var sådan set den samme. Mere sikkerhed, flere oplevelser (det er fedt at se sin makker skyde fisk) og ingen negativ påvirkning af slutresultatet pga makkerset-up. Frans endte med en flot rank #4.

      Hvordan gjorde vi?
      Vi dykkede med hinanden på tæt hold hele tiden og så på hinanden i overfladen efter hvert dyk hvorr vi jagede torsk og fladfisk på +4 meters dybde. På lavere vand og ved transportsvømning gav makkersystemet (so far) mindre mening og det var svært at holde sig tæt sammen pga forskellige teknikker og fokus på forskellige arter og brug af forskellige teknikker. Risici ved Uvjagt på 0-4m er også væsentligt mindre.

      Jeg regner med at mit næste konkurrencedyk også bliver med makker.

      Morten Rosenvold Villadsen

    • #62605

      David H
      Deltager

      Hvor fedt, at I prøvede det og at det funkede.

      Fortæl lidt mere om de der torskegarn – garn i vandet er en af de ting, som virkelig kan skræmme mig…

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #62607

      Garnene var torskegarn som stod 0-1,5m over bunden. Der var mindst to der hvor vi dykkede. De var fint markerede og de stod paralelt med kysten.

      Der var rigtig fin sigt 4-5m, så de var nemme at se under vandet (hvis man kiggede frem mens man dykkede). Jeg spottede det første og signalerede til Johan på vej mod overfladen at han ikke skulle dykke. Han signalerede at han godt ku se garnet og vi svømmede henover det (så to torsk der sad i det) og dykkede videre. Meget udramatisk i situationen, men hvis man havde overset i dårlig sigt ville en makker med en linecutter være meget vigtig.

      Da vi var på vej ind var garnet blevet rygtet og var ved at blive sat igen, og der kom jeg ret tæt på fiskekutteren som jeg havde overhørt og var glad for at Johan holdte øje og hev mig i bøjelinen så jeg gik i overfladen og holdt afstand til kutteren.

      Morten Rosenvold Villadsen

    • #62671

      Vi har netop optaget uvpodcast #49 (udkommer i slutningen af oktober), der fik fik vi igen talt om makkerdykningen til udtagelsen.

      Det der især giver mening (bortset fra sikkerheden selvfølgelig) er det at man kan kvalificere sine beslutninger undervejs fordi ens datasæt er dobbelt så stort. Man ved simpelthen mere fordi man kan konkludere på 2 undervandsjægeres observationer fremfor bare sine egne.

      Det giver altså bedre beslutninger og dermed en bedre fangst.

      Morten Rosenvold Villadsen

    • #62723

      Dani459e
      Deltager

      Jeg var til kredsmesterskab (jyllands kredsen) og valgte efter inspiration af Morten at prøve makkerdyk med en buddy og det gik godt. Der var store bølger 1-1,5 meter og 0,5 meter sigt + en masse brandmænd så forholdene var ikke de bedste. Men det var faktisk meget godt at få makkerdykket prøvet i de forhold. Til at starte med var det lidt svært ift. Hvornår man skulle dykke og blive i nærheden af hinanden. Men efter lidt tid faldt det på plads og vi kunne hjælpe hinanden med at tjekke sten man ikke lige nåede sidst på dykket, og kommunikere og hjælpe hinanden med hvad bund der er hvor, som var ret svært at finde rundt i med den sigt og de andre forhold. Fandt ud af at kommunikationen er meget vigtig især i de forhold der var, og især orientering ift. både, men igen var det her smart at kunne orientere den anden om der var en båd osv. En lille ulempe var at man ikke fik så mange dyk som jeg plejer at gøre, da der lige går lidt med kommunikation osv. Men synes ikke det gjorde noget for dykket blev meget sjovere, og det var fedt at have en at dele oplevelsen med, og ikke mindst gøre situationen mere sikker og tryg nu hvor vi havde de forhold. Vil helt klart gøre noget mere i makkerdyk, især i konkurrencer.

    • #62724

      Virkelig fedt I prøvede det af og havde en god oplevelse med det.

      Morten Rosenvold Villadsen

Forum er sponseret af
Viser 5 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.