Viser 4 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #1595

      Mikael
      Deltager

      Hej her fra det sydjydske!

      Jeg har længe haft interessen for at snorkle, og bare ligge i overfladen og være fascineret af livet under vand, men det har altid været for koldt uden våddragt eller noget andet end badebukser og maske.

      Min bror og jeg, er blevet hooked, og sidste år prøvede vi for sjov med en herre billig 3mm våddragt fra harald nyborg, og blev specielt overrasket over opdriften.

      Vi står lige på vippen til at bestille en skræddersyet teknodiver dune 7mm hver med longjohn, knæbeskytter og open cell.
      http://sportsbutikken.dk/catalog/product_info.php?manufacturers_id=62&products_id=1280

      Jeg har ikke umiddelbart kunne finde nogen bedre løsning, og prisen er allerede i overgrænsen af hvad vi vil af med for dragter. Det skal lige siges vi går efter noget varmt, da vi formår at ryste fuldstændig fra hinanden af kulde selv om sommeren.

      Har i nogle forslag mht dragt valget?

      Angående vægte:
      Lige nu, uden dragt har vi 2kg på i svømmehallen for at være neutrale. Hvad ligger man egentlig på af kg når man er oppe i en 7mm våddragt? 5kg? 15 kg? Bare så vi ved hvad vi ca skal hente hjem.. Vi vejer mellem 78-83 kg.

      Ellers bruger vi Seac shout s800 finnner, nogle beaver masker med noget rødt/blåt halløj i og skal ellers have fat i dykkerbøje, dykkerkniv og harpun.

      Harpunen venter vi dog lidt med, da vi er totalt nye. Vi vil lige se vandende an om vi i hele taget er gode nok til det inden vi køber harpun.

      Det blev langt, men håber svarene måske også kan hjælpe andre begyndere. 🙂

      /Mikael

    • #1596

      Asger
      Deltager

      Mht. dragt ville jeg nok vælge en alm. højtalje. 7 mm lyder fornuftigt og specielt knæbeskyttere er en god ting for ikke at smadre dragten når man plasker rundt på lavt vand.

      Højtalje er til at leve med om sommeren(Man sveder ikke ihjel, som man kan gøre i en longjohn), og har selv været i vandet i feb,. i ca. 1 grad varmt vand en lille time uden at fryse nævneværdigt.

      Det er meget individuelt hvad man bruger til belastning, jeg har selv 7 kg om livet og 2×750 gram. om anklerne, hvis jeg smider 8 kg om livet på kan jeg ikke flyde, hvilket er rart at kunne når man skal lade harpun/sætte fisk på stringer. Hellere for lidt end for meget til at starte med.. UV jagt er sjovt, men det er stadig en vandsport uden noget safty-net, så hellere en tur hvor man har svært ved at komme under overfladen, end slet ikke komme op til overfladen igen!!

      Det handler ikke så meget om hvor god man er, men mere om hvor meget man træner. SÅ vil klart anbefale at købe en harpun, en cayman 75 cm. er solid begynder harpun der kan tage det meste, og som ikke går i stykker for et godt ord. (Sommap laver nogle billig-harpuner til ca. 500 kr. der er lige til skraldespanden).

      Problemet er at på et tidspunkt finder man ud af at der er 10 gange så meget liv om natten, og så skal man ud og have en lygte.. de ligger fra 1500-5000 kr. Er man grejnørd er det en super sport, er man på SU kan det godt knibe lidt. :unsure:

      Held og lykke med det!

    • #1598

      Også nybegynder hér. Jeg har lige fået anskaffet mig en Dune. Dog kun 5mm. Var ude næsten to timer her forleden, uden den mindste antydning af at fryse. Faktisk bliver det lidt lunt om ørene i den engang imellem, så man lige må lukke en slurk vand eller to ind for at køle lidt af. Dragten er meget behagelig at have på i vandet, og man kan slet ikke sammenligne én af de billige med lynlås i ryggen, med denne. Kostede godt nok lidt, men har ikke fortrydt det endnu. (Knæ, evt albuebeskyttelse, og lidt ekstra padding på brystet, til når man skal lade er absolut en go ide at få med…)

      Jeg har ikke fået fat i et vægtbælte endnu. Jeg ved, fra et dyk jeg var på på en ferie sidste år ved denne tid, at jeg i min gamle 3mm våddragt, med SCUBA udstyr og det hele, stadig skulle bruge over 10 kg, for at være neutral, + det løse, for at komme nedaf, selv med BCD’en helt tom for luft.
      Jeg frygter lidt for hvor meget bly jeg skal bruge for at være neutral, med min nye dragt, så indtil videre plasker jeg også bare rundt i overfladen, og (prøver) at stange nogle fladfisk.

      Jeg har en billig harpun fra Seac. kostede ikke mere end et par hundrede kroner i Dykkercentret inde på HC Ørstedsvej. Den er 55 cm, ikke alverdens slagkraft, men fin nok til mig for nu.

      På cirka 10 dyk, er det kun blevet til et par fladfisk indtil videre. Jeg overvejer lidt hver gang jeg skal ud, om jeg ikke bare skulle tage mit kamera med istedet, og tage nogle billeder, istedet for at gå efter fiskene, som jeg alligevel aldrig ser noget til. Men det ville på den anden side også ærgre mig at støde ind i en fisk der er værd at skyde på, og så kun have et kanera med. 😀

    • #1618

      Mikael
      Deltager

      Ups, jeg glemte da helt at svare igen.
      Takker for jeres svar.

      Det med kameraet er også noget jeg vildt godt gad have fingrene i, jeg tror det vil give mig mere end at stange fisk. 🙂

      Nå, men det blev til et par 7mm teknodivers, med longjohn. Jeg er virkelig en frossenpind så det kan ikke blive varmt nok. Bliver det for varmt må jeg jo smide overfrakken eller få fat i en tyndere en.

      Det skal lige siges at jeg venter rastløst på de dragte. Jeg vil bare ud hver eneste dag, og på tirsdag er der gået 4 uger. Der bliver lovet 2-4 uger, så jeg tvivler på løftet bliver holdt. Havde håbet på jeg var lidt mere heldig, men bare de snart kommer så er jeg glad.

      Har i øvrigt også fået en billig vest fra seac. Der er plads til 6 vægte af 1kg jævnfør brugsanvisning og forhandler, men problemet er at jeg kun lige og lige kan få ½kg’s i uden hullerne sprækker. Men 3kg i det hele er vel bedre end ingenting!

    • #1623

      3 kg er lige i øjet hvis du spørger mig – så skal du bare have ca. 4 kg og maven og så er vægtfordelingen fin. (Prøv dig langsomt frem med antal kg og start i den lave ende så du ikke får en dålig oplevelse fra start)

      Glæd dig! Det er en helt ny verden der venter på dig 🙂

      Læs gerne vores indlæg omkring moral/etik så du kommer godt fra start og er godt rustet.

      Kom endelig med rapporter på på dyk/fangster og start evt. en blog?

      /Morfar.

Forum er sponseret af

Viser 4 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.