-
Indlæg
-
-
En lille special tråd om tips og sliptips.
Der er nok ikke mange af os der bruger sliptip her i Danmark, men jeg kan godt forestille mig, at det ville være en god ting at have på sit polespear, hvis man var på ørred eller pighvar jagt.
Til jagten på de store pelagiske fisk er sliptip for nogle et must. Er sliptip’en først kommet ind under fiskens seje skind, er det svært for fisken at rive sig. Sandsynligheden for at ende med et bøjet spyd er alt også lige mindre med en sliptip.
Er der nogen af jer der har erfaring med brug af sliptips? Jeg har selv et lille udvalg. Se billede. De er set oppefra:
1. Seastinger
2. Riffe, Ice Pick
3. Riffe, Mini Sub Ice Pick
4. Seatec Lazer 7mm spyd med indbygget sliptipMvh,
Jégwan -
Cool, tak for billedet!
Du har da en samling:-)Går selv og overvejer en slip tip til et par potentielle ture. Den ene går til et sted med fornuftige barracudaer, GTs, Spanish Mackarel og måske nogle småtun.
Den anden er min drøm om at dykke i det sydligeste Sydkorea, når de japanske amberjacks migrerer forbi senere på året.
Men lad os se, om det hele bliver til noget.Indtil da, kan jeg jo researche.
Mht. Seastingeren så er den nok for tung til min One Air 120, selvom de vist laver en der er kortere netop til harpuner.
Til gengæld ser den lille Ice Pick lækker ud men den er, som alt der hedder Riffe, sikkert møgdyr.
Seatec er interessant, da jeg netop kører 7mm på min One Air.Er også ret hooked på Salvimars Big Blue Slip Tip, som endda er en af de billigere.
Hvad tænker du? Hvad har du brugt den lille Riffe of Seatec’en til?
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Riffe tip’ne er rigtignok dyre, men som det er med meget Riffe, så fungerer de godt i praksis.
Den store har jeg på et 8mm spyd til min Black Sea – drømmen med den er tunDen lille bruger jeg på polespear og på spyd på 7mm og tyndere. Den er lille, men har virket rigtigt fint for mig. Den plastik coatede wire holder til store fisk, men coatning bliver nemt flosset efter et par fisk, så den har jeg måttet skifte. Den løber nemlig gennem “slideren” i stedet for at være fastgjort til den på den her lille model. Fordelen ved det er, at du kan bruge tip’en på spyd, som ikke nødvendigvis har så meget overhæng.
Seatec spyddet er en nyhed, som jeg endnu ikke har fået afprøvet. Jeg har købt det til min hjemmebyggede roller. Drømmen var, at begge dele skulle med på rejse – f.eks en tur tilbage til Lombok – hvor der så også skal jages GT, Spanish Mackerel og måske Dogtooth Tuna..
Seatec spyddet kunne helt bestemt godt være en god mulighed til en dry barrel.
“Break away” til flydeline med bøje er rigtig rart. Har du set på det?
Jégwan
-
Tak, tak.
Tror jeg er nede på 2-3 muligheder nu:
1. Den lille Riffe (En oleo har jo generelt halv så meget overhang som en arba)
2. Salvimars Blue Water
3. Seatec Laser-spyddet, men det afhænger måske også af fragt, da det i givet fald ville være et helt spyd.Har læst om breakaway rigning. Hurtigt begynderspørgsmål på den konto – en breakaway afhjælper vel ikke behovet for en slip tip, right?
Jeg tror, jeg gør det, at jeg holder mig et trin under breakaway’en og nøjes med linehjul og så harpunen bundet til flydelinen, så jeg kan give slip på den.Sagen er, at jeg heller ikke har lyst til at jagte de helt store monstre. Den første tur, hvis den bliver til noget, er en uges sejltur med venner mellem Thailand og Myanmar. Og jeg vil kun skyde det vi kan spise på en eller to dage. Men vi bliver nok også +10-15 mand, så små monstre er fine;-)
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Nope, det gør det ikke. Sliptip og break-away har i den forstand ikke noget med hinanden at gøre.
Dit setup med at slippe harpunen som sidder i bøjelinen er også helt fint. Jeg kører med break-away, for at undgå hjul, at harpunen går med fisken og for at eliminerer evt. svage led i setup’et.
Enig omkring det med størrelsen på fisk – men en lille bemærkning til det – for mig ville det være svært ikke at fristes af en tun på 10-15 kg – og den kan trække dig med ned på et øjeblik.
Med hjul vil den selvfølgelig først skulle trække linen. Men det vil den nok gøre.Det lyder i øvrigt som en skøn tur. Jeg bliver helt misundelig. Glæder mig til at høre om den.
Jégwan.
-
Den er godt gennemtænkt. Tip’en fastholdes ved at wiren fastholdes på en O-ring. Ved at dreje en omløber kan man tage spids og wire af, når man skal have fisken af spyd eller polespear.
Jégwan
har du / kan du lave en arbejdstegning af denne anordning (har ikke så mange penge men er fingernem og har Pt. en masse fritid)
-
-
-
-
-
Går selv og overvejer en slip tip til et par potentielle ture. Den ene går til et sted med fornuftige barracudaer, GTs, Spanish Mackarel og måske nogle småtun.
Den anden er min drøm om at dykke i det sydligeste Sydkorea, når de japanske amberjacks migrerer forbi senere på året.
Men lad os se, om det hele bliver til noget.Hej Gecko,
Med risiko for at være OT her. Jeg har aldrig jaget GT med harpun, men fisket dem med stang fra Tanzania, Indien, Andamans og Japan (Tokara), og jeg er lidt nysgerrig mht. den generelle “fiskepolitiske korrekthed”, når det handler om GT og harpunjagt. Er det generelt acceptabelt blandt UV-jægere at skyde dem? Blandt seriøse stand-up fiskere er man nærmest færdig i GT-kredse, hvis man bevidst nakker en GT. Så der gøres meget for at påvirke fisken så lidt som mulig, herunder at anvende kroge uden modhager, slynger, genoplivning med vandslange osv. Det er svært at finde fotomateriale på nettet, hvor en lystfisker-operatør fremviser døde GT’er. Og så er der GT som spisefisk. Jeg har een gang været nødt til at aflive en mindre blødende GT’er i 5-8 kg klassen. Den blev tilberedt af en trænet kok, men smagte helt ærligt ikke af noget særligt. Og jeg kan prale med, at jeg efterhånden har ædt mig igennem de fleste sportsfisk i det Indiske Ocean, så jeg har da lidt at sammenligne med. Men ok – jeg ved at GT (“Ulua”) i Stillehavet og andre steder regnes som en specialitet. Bemærk venligst at min intention er ikke at bashe UV-jægere, som jager GTs – snarere er jeg nysgerrig omkring forskelle mht normer og værdier, når man sammenligner lystfiskere og UV-jægere. Og en del af os har jo prøvet begge dele. :cheer: -
[quote=”Diving Gecko” post=9536] Går selv og overvejer en slip tip til et par potentielle ture. Den ene går til et sted med fornuftige barracudaer, GTs, Spanish Mackarel og måske nogle småtun.
Den anden er min drøm om at dykke i det sydligeste Sydkorea, når de japanske amberjacks migrerer forbi senere på året.
Men lad os se, om det hele bliver til noget.Hej Gecko,
Med risiko for at være OT her. Jeg har aldrig jaget GT med harpun, men fisket dem med stang fra Tanzania, Indien, Andamans og Japan (Tokara), og jeg er lidt nysgerrig mht. den generelle “fiskepolitiske korrekthed”, når det handler om GT og harpunjagt. Er det generelt acceptabelt blandt UV-jægere at skyde dem? Blandt seriøse stand-up fiskere er man nærmest færdig i GT-kredse, hvis man bevidst nakker en GT. Så der gøres meget for at påvirke fisken så lidt som mulig, herunder at anvende kroge uden modhager, slynger, genoplivning med vandslange osv. Det er svært at finde fotomateriale på nettet, hvor en lystfisker-operatør fremviser døde GT’er. Og så er der GT som spisefisk. Jeg har een gang været nødt til at aflive en mindre blødende GT’er i 5-8 kg klassen. Den blev tilberedt af en trænet kok, men smagte helt ærligt ikke af noget særligt. Og jeg kan prale med, at jeg efterhånden har ædt mig igennem de fleste sportsfisk i det Indiske Ocean, så jeg har da lidt at sammenligne med. Men ok – jeg ved at GT (“Ulua”) i Stillehavet og andre steder regnes som en specialitet. Bemærk venligst at min intention er ikke at bashe UV-jægere, som jager GTs – snarere er jeg nysgerrig omkring forskelle mht normer og værdier, når man sammenligner lystfiskere og UV-jægere. Og en del af os har jo prøvet begge dele. :cheer:[/quote]Hej Dan,
Superoplysende og det er helt, helt i orden, at du bringer det her på banen. Jeg anede det ikke, så fedt med et wake up call.
Jeg har aldrig selv fisket med stang så der er helt sikkert noget viden derude, som jeg endnu ikke har opsamlet.
Jeg har intet behov for at fange og spise GTere, hvis det er gængs viden, at bestanden er truet.I samme boldgade, så synes jeg også, at der er alt for mange spearos derude, som sætter en ære i at skyde på de største prægtigste fisk derude – og så lige lægge nogle “lækre” videoer på youtube (bl.a. fra en flok sydafrikanere). Jeg har stor respekt for deres bottom times og deres ro i hajfyldte vande, men jeg kan simplethen ikke se, hvorfor de partout skal skyde de største eksemplarer og nogle gange, hvad jeg går ud fra, er fisk, som er ved at være overfiskede.
Pointen er, at jeg ikke vil være i samme bås som dem så mange tak for dit indspark.
Hvis jeg ser dem, får de lov at svømme videre 🙂Og her er lidt mere off topic:
Jeg faldt også i snak med en japansk marinebiolog for et par måneder siden, som har et dive resort på Filipinerne. Jeg overvejer at tage dertil på en lille (arbejds)ferie og spugte, hvordan han havde det med, at jeg tog en harpun med og tog en tur væk fra flaskedykkeren en dag eller to, mens jeg var der. Da vi først havde etableret, at det selvfølgelig var i fridykker mode var han helt OK med det. Jeg spurgte, om hvis jeg nu havde muligheden for at nappe en lille ca. 1.5 kg grouper eller en til det dobbelte, hvilken en af dem, jeg så skulle tage. Han sagde, at det klart skulle være den mindre for hvis det var en hun, så har de større af dem mange, mange flere æg.Nu hvor jeg har dig: Hvad med Golden Trevallys?
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Tak for jeres indlæg. Det er også efter min opfattelse en meget vigtig del af UV jagt at forholde sig ansvarligt til sådanne spørgsmål.
Der er efter min bedste overbevisning ikke nogen restriktioner på GT (Uluah).
Den er meget almindelig og udbredt i farvandene omkring Thailand og Indonesien. I stillehavet (nærmere Hawaii) har man i en årrække oplevet, at bestanden har været faldende. Jeg kan dog ikke umiddelbart finde oplysninger om, at problemet har været af en sådan størrelse, at man har valgt at kontrollere fiskeriet. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at vi ikke skal lade den være. Hvis i finder noget på det, må i meget gerne poste det til mig.
Det er under alle omstændigheder vigtigt selv at vurdere og kende de enkelte fiskearters vækst/år, hvornår de er kønsmodne, maksimale alder og spiseværdighed – og ikke mindst størrelsen inden man skyder efter dem. Det er nemlig ikke alle nationer i verden der nødvendigvis er lige skarpe med deres regler. Desværre.
GT er en rimelig hurtigvoksende fisk, som ikke bliver meget gammel. Det er straks være med store snappere, gropers og ikke mindst White Seabas, som alle faktisk kan være lige så gamle eller ældre end en selv, hvis de er rigtig store. (Måske ikke ældre end mig 😉 )
Jégwan
-
Beklaget mit forsinkede indlæg i denne spændende debat!
Giant trevally (Caranx ignobilis) har en udbredelse, som strækker sig fra Aden Bugten, Røde Havet og det nordlige og østlige Afrika over det Indiske Ocean, Indien, Sydøstasien og videre over Australien og store dele af Stillehavet.
Jeg beklager, hvis man får det indtryk af mit indlæg, at der foreligger restriktioner I forbindelse med stangfanget eller harpunfanget GT. Det har jeg nu ikke skrevet, og det er helt korrekt, at der ikke er nogen restriktioner. Men som jeg skriver, er der en udbredt opfattelse blandt GT- og big-game-fiskere, at det er “fiskepolitisk ukorrekt” at slå GT’er ihjel, og denne opfattelse eksisterer altså uafhængig af lovgivning eller mangel på samme. Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på, hvad rationalet er for denne udbredte opfattelse og (selv-)justits blandt lystfiskere, men vil da gerne give et bud.
For det første opfattes GT af mange lystfiskere som den meste ekstreme sportsfisk, hvis kræfter i forhold til vægt og generelle adfærd ikke kan sidestilles med andre arter. Blandt den nye generation af stand-up big-game fiskere (lette kastestænger, ingen fight-stol eller andre hjælpemidler) opfattes GT som den ædle og retfærdige konge, og dette i sig selv gør, at langt de fleste ikke har lyst til at slå den ihjel. Her er altså tale om et følelsesmæssig rationale, hvor mennesker tillægger et dyr nogle særlige egenskaber.
Og så er der aspektet vedrørende tilstanden for de lokale GT-populationer. Det er noget, som man rent faktisk ikke ved meget om. Så vidt jeg ved, foreligger der således ikke valide resultater af større undersøgelser, som belyser, hvorvidt GT i et globalt perspektiv rent faktisk er truet eller ej. Det har medført, at IUCN – som er den største autoritet på området – ikke har rapporteret noget om trussel-niveauet. Men det betyder altså ikke, at populationen har det skidt eller godt, men at vi blot mangler informationer, som kan anvendes til at give et bud på trussel-niveau. Der er mange ting, som man ikke ved om GT, herunder migrationsmønstre og populationsvariationer over tid. I 2010 blev der igangsat et større mærkningsprojekt blandt GT-fiskere, og jeg har selv deltaget i catch-and-release, hvor GT’er blev fanget, mærket og genudsat ud for Tokara-øerne i det sydlige Japan. Ideen er netop at resultaterne fra dette og andre mærkningsprojekter på sigt skal kunne bruges til at vurdere trusselniveauet.
Personligt har jeg oplevet voldsomme (ikke-dokumenterede) nedgange i populationer af GT ud for øerne Pemba og Zanzibar og ud for det tanzanianske fastland over de sidste 10-20 år. GT’en er nærmest forsvundet i store områder, hvilket nok primært skyldes overfiskeri (kommercielt), dynamitfiskeri og økologiske ødelæggelser.
Igen – jeg ønsker ikke at bashe UV-jægere, som har lyst til at skyde en GT. Men det er efter min mening ret interessant, at der mht. GT-fiskeri og -jagt nok er ret forskellige meninger i de to grupper om, hvorvidt det er ok at nakke netop denne art.
Og så svar til Gecko vedr. ”Golden trevally” (Gnathanodon speciosus). Jeg har tidligere fanget bade Bigeye trevally og Bluefin trevally, men kender ikke noget til den gyldne slægtning. Sorry!
-
-
Tak for uddybningen Dan.
Det giver god mening at selv uden et evt. pres på arten, så viser stangfiskerne deres respekt for denne superfightende fisk ved at genudsætte den.
Jeg researched selv lidt videre i går og det lader til, at GTere er ret bunde til deres territorie og derfor kan de have sunde bestande et sted samt være trængte andre steder.
Hvis det nu viste sig, at GTerne klarede sig helt fornuftigt, der hvor jeg skal hen, så tror jeg alligevel, jeg afholder mig fra at tage en. Simpelthen fordi der er for mange forskelligerettede opfattelser af, om den er værd at spise. Og det er vigtigt for mig. Hvis jeg dræber et dyr, så skal det også være god spise. Især når jeg håber på, at der vil være andre gode spisefisk at vælge i mellem.Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
Takker! Der hersker delte meninger om, hvorvidt GT’er over længere perioder er stationære eller ej. Det er også noget, som man håber mærkningsprojekterne kan belyse. Nogle mener, at når man i visse områder i perioder ser fisk af næsten ens alder/størrelse tyder det på, at alderskohorterne har migrationsruter, som kan dække meget store områder. Fx ser man i Adénbugten og mellem Tokara-øerne ofte store grupper af ældre fisk – og relativt få mindre fisk. Nogle spekulerer i, at GT’en måske bevæger sig tværs over have for at følge fødefisk, temperatur og strøm.
Fra en UV-jægers synspunkt i forhold til sikkerhed, er det også værd at bemærke, at trækket fra selv en mindre GT er ret vildt. En fisk på fx 20-25 kg kan uden problemer trække 10-15kg. Og det går hurtigt – og som regel kun een vej – nedad! En fisk på 30kg og derover kan få mænd med fiskestang tll at græde. Og det er ingen joke. B)
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
