-
ForfatterIndlæg
-
-
maj 27, 2014 kl. 5:39 pm #19800
Tobias Guldberg FrøslevDeltagerHej spydfiskere og andet godtfolk!
Den 30. Januar havde Sportsbutikken et lille parti GoPro-kameraer til salg til spotpris, og jeg var en af de heldige der fik trykket på bestillingsknappen inden for få minutter, og er nu den U-lykkelige ejer af et GoPro Hero 3 Black edition. Det har ligget i sin boks og ventet på at komme med ud på tur, når vandet var blevet mere tempereret og undertegnede havde tid til at tage et dagsdyk (med dagslys underforstået).
På jomfruturen i vandet gik det desværre ikke så godt. 🙁
Ved den første tur under vandet kom der vand ind i GoPro-huset. Jeg opdagede det, da hulrummet rundt om kameraet var ca 1/3 fyldt af vand. Jeg skyndte mig at slukke kameraet, komme op af vandet og tørre alle dele så grundigt som muligt (incl tage batteri ud). Herefter lod jeg det tørre i 2 dage før jeg forsøgte at tænde det igen, uden held.
Kameraet var på snorkleturen på max 2 meters dybde, det var ikke monteret på harpun eller noget, jeg havde bare sikret det med en simpel håndledsstrop (snor igennem “øjerne”).
Før turen i vandet, har kameraet kun været brugt til et par testoptagelser over vand, og huset har været åbnet 2-3 gange, og har altid været opbevaret beskytte og lukket.Nu har jeg prøvet at vaske og tørre O-ringen af så godt jeg kan i flere omgange.
Hvis jeg herefter lægger huset i en skål med vand, så kommer der vand ind i huset løbet af få minutter. Jeg kan ikke umiddelbart lokalisere utætheden, men det må jo tydeligvis være en fabrikationsfejl huset er født med.Det er senere lykkes mig at tænde kameraet igen (hvilket ikke var muligt i første omgang), men betjeningen virker ikke stabil, og på trods af min grundige redningsprocedure, så er tilslutnings-stik (USB, HDMI, etc..) tydeligt korroderede. Med de implikationer dette har for kameraets levetid og betjening, ønsker jeg selvfølgelig en ombytning til et ny kamera og hus. Jeg er ikke ekspert ud i forbrugerrettigheder, men tænker at det må være ret straight i sådan en sag her.
Nu har jeg sendt kameraet tilbage til Sportsbutikken med en beskrivelse af problemet, og håber på at det går problemfrit, og vil selvfølgelig holde jer orienteret om det videre forløb.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er andre der har oplevelser med utætte GoPro-huse.
Mvh og glædelig forsommer
Tobias -
maj 27, 2014 kl. 6:09 pm #19804
Thomas FechtenburgDeltagerJeg har brugt mine GoPro kameraer rigtigt meget, særligt under vand i op til 30 meters dybde og aldrig oplevet vand i mine huse. Jeg har dog et hus der nu er ved at give op, da “hængslet” på huset, efterhånden har fået nogle tæsk, men det er forventeligt efter lang tids brug.
Hvis der ikke sidder fremmedlegemer i klemme ved pakningen, kan du ikke have gjort meget galt. Der er flere steder at der kan komme vand ind, ved linsen eller der hvor knapperne er monteret. Har dit GoPro først fået saltvand, står det nok ikke til at redde. Selvom du kan få det til umiddelbart at du, så vil der på sigt være stor sandsynlighed for at det går i stykker på et senere tidspunkt.
Jeg vil tro at du får begge dele ombyttet, da der er tale om lidt af et særtilfælde.
Jeg var selv uheldig med et Canon hus og et Canon G15, hvor huset også tog vand ind, uden synlig grund, og begge dele fik jeg ombyttet uden problem (dog tog det lang tid)
Held og lykke
-
maj 30, 2014 kl. 10:23 am #19952
David HModeratorJeg er enig i, at det ligner en bytter.
Hvis det havde været et fremmedlegme i den store o-ring, så havde det nok været brugerfejl, men hvis det stadig lukker vand ind, så er det et af de steder, som brugeren ikke rigtigt har ansvar for.
Lad være med at pille mere ved den. Forhandleren har brug for at se, at det netop ikke er den store o-ring.Held og lykke med det. Det er yderst sjældent, at de lækker, hvis man ellers lige tjekker den store ring.
Der har dog været eksempler, hvor låsen på modellerne før 3eren er hoppet op i dybden, når huset er mest sammenpresset og når dykkeren så har nærmet sig overfladen har huset åbnet sig fuldstændigt…:-(
Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo
-
maj 30, 2014 kl. 11:26 am #19954
Søren NeubertDeltagerKameraet ryger straks videre til GoPro, så må vi se hvad de kommer frem til.
Vi har som forhandler ikke mulighed for at teste eller vurderer kameraet.
Mvh Søren Neubert / Sportsbutikken.dk
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

