Viser 11 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10244

      Nikolaj Thomsen
      Deltager

      Jeg er nybegynder og dykker i 3 mm fra Harald Nyborg uden problemer, men det er efterhånden ikke mere en en time jeg kan holde varmen. Jeg har planer om at kunne dykke hele året. Derfor vil jeg købe en tykkere dragt men er i tvivl om jeg skal købe en 5 mm eller 7 mm. Kan en 7 mm også bruges om sommeren eller er den for varm ?

      Hvem har nogle bud på en god billig dragt for en nybegynder.

    • #10246

      Christian Topp
      Deltager

      Du skal have 7mm til hele året.. For ekstra vare kan det være en longjohn model.. Du kan altid lukke vand ind, hvis den er for varm..

      Det største problem med en tykkere dragt, er at det oftest bliver lidt dyrt i bly, vægtvest mm..

    • #10247

      Sigurd Møller
      Deltager

      Jeg startede med en 5.5mm som jeg brugte fra maj til sidst i oktober sidste år og siden maj i år. Jeg har nu opgraderet en 7mm som jeg kommer til at bruge hele året og igennem vinteren. På de helt varme sommerdage kunne jeg nok finde på at bruge min 5.5mm men ud over disse få dage bliver det 7mm.

      Desunden vil jeg mene en open cell dragt er at foretrække da de virker til at sidde bedre og derved holde bedre på varmen. Nogle siger de er svære at få på men med lidt sæbevand glider de nemt på.

      Håber mit svar kan bruges

    • #10249

      Nikolaj Thomsen
      Deltager

      er der en hovedregel om hvor meget bly man skal bruge i forhold til vægt og dragters mm ??

    • #10251

      Sigurd Møller
      Deltager

      Hovedregl ved jeg nu ikke. Tror det nemmeste er en hurtig tur på google / diverse forums og se hvad andre bruger i forhold til tykkelse af dragt og hvor stor/lille man nu er. Jeg startede med omkring 6kg med min 5.5mm dragt og bruger nu 8 kg til den 7mm. (Jeg er omkring 183 og vejer omkring de 72kg – altså en høj spinket gut)

    • #10252

      Christian Topp
      Deltager

      Fingerreglen for 5mm er 1kg bly for hver 10kg legemsvægt… Ved ikke om der er en tilsvarende for 7 mm..

    • #10261

      Michael Povlsen
      Deltager

      Forskellige kvaliteter neopren har forskellig opdrift. Generelt er det min erfaring, at jo blødere neopren (mere indkapslet luft) jo mere opdrift. Typisk er den dyre bløde neopren, derfor den der kræver mest belastning. Jeg er selv oppe på 17,5 kg. med en 7mm Elios dragt, min makker med en 7 mm Cressi bruger kun 9 kg… (vi er ikke langt fra hinanden i kropsvægt) Jeg har derfor svært ved at regne en gylden formel ud. Køb derfor altid kun bly hos en forhandler hvor du kan få lov til at tilbagelevere overskydende.
      Efterhånden som dragten slides går noget af “gassen af” og man kan gradvist pille vægt af. Køb derfor ikke 3 x 5 kg klodser, men fordel det så der også er mindre vægte af 1 kg til justeringer.
      En anden ting som f.eks. saltindhold vil også påvirke opdrift, dykker du i Middelhavet vil du opleve at du flyder som en prop med samme belastning som ellers er perfekt i DK…

    • #10262

      Christian Topp
      Deltager

      Jeg er lidt nysgerrig omkring din vægtfordeling… Hvordan placerer du de 17,5kg?

    • #10266

      Michael Povlsen
      Deltager

      7 kg i vesten, 8,5 kg om hoften og 2×1 kg ankel. Føj for et slæb

    • #10291

      Frans Schmidt
      Deltager

      Køb 7mm og luk vand ind som der skrives. Jeg har 5mm longjohn, det er sgu lidt presset i april og sidst på året hvad angår temperaturen.

      Vedr. vægt kører jeg 10kg til Ellios målsyet, jeg vejer vist lidt over 80kg og er 190cm.

    • #10298

      Søren Neubert
      Deltager

      En god brugbar nøgle er som følger.

      5 mm dragt: ca. 1 kg. pr. 10 kg kropsvægt
      7 mm dragt: ca. 1,4 kg pr. 10 kg kropsvægt

      Det vigtigste er dog at du flyder i overfladen og første er neutralt afbalanceret på 2-3 meters dybde (dog varrierende alt efter hvor dybt du dykker)

      Mvh Søren Neubert / Sportsbutikken.dk

    • #10300

      Christian Topp
      Deltager

      Hvad er det for en vest, der kan tage 7kg?

Forum er sponseret af

Viser 11 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.