Anmeldelse af MAGICSHINE MJ850
Førstegangsindtryk
Ud fra hvad jeg havde læst, før anskaffelse af lygten, skulle den være plastikagtig og bære lidt for meget præg af at det er en Kina-lygte, i den billige ende. Den vidste sig dog at være mere solid end forventet, med relativ lav vægt og et godt greb. Lygten har tidligere haft et dårligt ry pga. mange fabriksfejl, men de seneste leveringer skulle have fået et nøk opad kvalitetsmæssigt og fejlmeldinger er sjældnere, sådan daJ
Pris: 1200 kr.
Lysstyrke: 1200 Lumen.
Lygten har 5 indstillinger:
- Slukket
- 25% Styrke
- 50% Styrke
- 100% Styrke
- Blinke-funktion der indikerer hvor meget batteri der er tilbage.
25 % Styrke
50% Styrke
100% Styrke
Det positive
Kinalygte eller ej, man får rigtig meget lys for pengene her! 1200 lumen er fint til jagt i danske vande, og har kun ved enkelte lejligheder manglet mere lysstyrke.
Batteri-levetiden er angivet til to timer ved fuld styrke, men har været i over 2,5 timer uden problemer, så positiv overraskelse her.
Lyskeglen er ikke specielt koncentreret hvilket giver et bredt lys, som specielt til havørred og torskejagt er velegnet. Ved dårlig sigt kan det dog være en smule pres, da lyset ikke når så langt, som hvis den havde haft en mere koncentreret stråle.
Det negative
Det piner mig lidt at være en lyseslukker her, for efter 25 dyk har jeg været rigtig glad for lygten og godt tilfreds med købet. I torsdag var jeg en tur i Storebælt, men efter ca. 30 min. gik lygten død og efterlod mig en smule frustreret i total mørke.
Det var ikke muligt at genoplive lygten hjemme, så den blev byttet (uden problemer i øvrigt, hos KINGFISH hvor den oprindeligt var købt)
Desuden er blinke-funktionen ikke helt pålidelig og har det med at vise mere batteri-levetid tilbage, end det reelt er tilfældet.
Konklusion
Solid lygte, med masser af lys for pengene. Tilsvarende lysstyrke koster omkring det dobbelte hos andre kendte mærker, og tilmed er batterilevetiden utroligt god.
Den lave pris skinner beklageligvis igennem, hvilket jeg selv måtte sande, og den manglende driftssikkerhed trækker ned.
25 dyk er acceptabel testmængde for en lygte, og havde jeg ikke oplevet problemer med den havde den fået en flot score.
Jeg giver den 3 spyd ud af 5 mulige, for lav pris, høj ydeevne, god levetid, men en smule uberegnelig
.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!