Hej, for fire år siden, fandt jeg ud af, at jeg kunne kombinere mine to hobbyer scubadykning og jagt. Siden har jeg været bidt af uv jagt, og får abstinenser, hvis der går for længe mellem turene. Jeg er medlem i Cousteau frømandsklub, hvor vi træner fridykning og uv rugby vinteren over. Det sidste års tid har jeg deltaget i diverse konkurrencer, uden de bedste placeringer. Men har mødt en masse venlige uv jægere med samme passion, og lært en masse, så det kan anbefales. Har allerede planlagt en uge til malta i foråret, hvor der skal trænes med fridykning i dybden. Målet for 2019, må være at fange den første vragtorsk, samt komme på en masse fede ture, rundt omkring i det danske vand. I år er det blevet til HØ 73cm, Multe 2,8kg, pighvar 4,91kg, rødspætte 52cm, så målene for i år, er så rigeligt blevet indfriet med fire nye personlige rekorder.
Jeg er så heldig at have en kæreste, der også er ivrig uv jæger, så der er fuld forståelse for at hoppe i vandet en ca. gang om ugen. I efteråret har jeg haft flere helt nye med på tur, for at give lidt igen. Jeg blev jo selv oplært af en rigtig god læremester Kewin Hougaard i begyndelsen. Der er mange ting at lære endnu, synes det er spændende at udforske alle kroge af uv jagt. Har allerede mødt super mange skønne mennesker inden for denne herlige sport, og håber at møde flere i det nye år. Når det er dårligt fiskevejr, sidder jeg der hjemme og tegner humoristiske fisk, for min lille tegnestue, http://www.klassi.dk, eller laver uv mad til kæresten. Det med madlavningen er en stor del af uv jagten.
Knæk og bræk fra
Klaus Simonsen
Forum er sponseret af
