Min Første Harpun
Så kom dagen! Bacheloropgaven er afleveret, sommerferiejobbet ligger for døren og det sammen gør en ny jagtsæson. Jeg har længe leget med tanken om at skulle bygge min egen harbun, og nu er dagen så endelig kommet. Alså jeg bygger ikke en harpun i dag, men jeg går i gang! 🙂
Harpunen bliver bygget at teak og bliver prydet med diverse rustfaste dele som jeg selv fremstiller. Teaktræet stammer fra den gamles loft, hvor han opbevarer resterne fra et bådbygningsprojekt. Træet er endnu ikke blevet fragtet til Århus, men forventet ankomst er 10-11/6 – 2017.
I mellemtiden er der jo andre dele på sådan en harpun, som man kan give sig i kast med. Mine øjne har nået det punkte mine forældre altid advarede mig om da jeg var lille og kunne sidde klistret til flimmerkassen i 8 timer i streg på en varm sommerdag. De er noget der minder om firkantede af at informationssøge, google og grave! Den primære inspirationskilde til projektet må være vores alles yndligs-ROISUB fusion system. Det er elegang, sexet og fuld af power, uden at være i nærheden af Demoltiplied i kompleksitetsniveau.
Det er planen at alt, med undtagelse af trigger og spyd, bliver designet og konstrueret af mig selv. Imens jeg venter på ankomsten af træet til harpunen, er jeg gået i gang med at designe linehjul og de pulley-hjul som skal sidde i snuden. Et sæt keramiske lejer er bestilt til fronten og er lidt spændt på deres holdbarhed og performance under vandet.
Lidt små-skitser er blevet udarbejdet under den kreative proces og de er selvfølgelig lidt rå. Mit CAD-program (SolidWorks) er pt. ude af drift, så må bero mig på mine evner med blyant, linal og passer
Angående setup i forhold til trigger-mekanisme og elastik-sammensætning mangler der stadig lidt research og der er ikke taget nogen endelig beslutning. Eftersom Lamberto virker som en meget kompetent debattør/sælger på området, har jeg kigget meget mod Signalsub “smart” modellen, som divecenter forhandel, for at udnytte harpunens fulde længde.
Og ang. fulde længe, er denne heller ikke bestemt endnu, men har en mavefornemmelse der siger omkring 75-80 cm. Nok mest 80 hvis jeg skal være ærlig.
Og med hensyn til elastikker, kunne jeg godt forestille mig at spørge guroen til råds omkring et passende setup 🙂
Det bliver en lærerig proces, det er jeg overbevist om! Og jeg modtager meget gerne tip og tricks gennem processen.
Nu vil jeg smide noget rugbrød i halsen og begynde på mit projekt. Håber i vil nyde det lige så meget som mig 🙂
Update 30/05-2017 -Fremstilling af linehjul
Havde besluttet mig for, at i dag skulle det være! Påbegyndelsen af det store selvbyggerprojekt med alt hvad det indebærer! Første genstand blev linehjulet. Der er for mange ukendte faktorer og løse tråde ved selve harpunen, som skal undersøges og afdækkes inden den bliver påbegyndt.
Første step var at finde et stykke plast i den størrelse jeg skulle bruge. Havde besluttet mig for, at diameteren på spolen skulle være omkring 70 mm. Et styk 80mm POM lå lige ved hånden, så den blev barberet ned til 75 mm.
Kernediameteren blev 25 mm, med et 8 mm gennemgående hul med H7 pasning til akslen.
Til skinnen hvor akslen bliver monteret, blev der benyttet en 2 mm RF plade og en 3 mm akslen blev bukket rundt og skal fungere som line-guide. 2 x 5 mm montagehuller er også blevet lagt ud.
Langsomt, men sikkert, skrider projektet fremad. En Ø8 RF aksel er blevet monteret på pladen og har fået gevind i toppen til tilspændingsskruen. Lineguiden er blevet påsvejst og det hele er blevet polleret op.
Et håndtag blev fremstillet i grå plast for kontrastens skyld. Det resterende stykke af den 8 mm aksel blev benyttet til håntaget. Gennemgående M4 gevind blev skåret for at kunne montere akslen fast på selve spolen, og håntaget fast på akslen.
Og så skulle der skæres vægt af! 6 styks Ø13 huller blev lagt ud i hver side for at skære lidt vægt af konstruktionen.
Og bum! Så stod linehjulet færdig! Et hyggeligt projekt der tog omkring 5 timer. Ingen færdige arbejdstegninger blev benyttet under projektet, kun fri fantasi og byggelyst 🙂
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!