-
ForfatterIndlæg
-
-
august 25, 2016 kl. 3:54 pm #28368
Erik DaugaardDeltager2016-08-24 “Et sted på nordkysten”.
Let fralandsvind. Lavvande. Vand temperatur 17 °C. Sigt 4 – 5 meter. Ingen makker. I vandet ved 23 tiden.
Ørred ca. 35 cm tiltrækkes af lyset og passerer langsomt under mig i en halv meters afstand. Den er for lille.Skyder kort efter 3 kg blank ørred på ca. 1 meter vand. Ser den i kl. 9 på ca. 4 meters afstand. Tiltrukket af lyset, begynder den at nærme sig ved at cirkle om mig. Skyder den i kl. 12 på 2 meters afstand, da jeg ikke tør vente længere. Rammer den for lavt og den slider en flænge i sig selv. Jeg bliver viklet ind i linerne, men formår alligevel at trække den til mig. Får fat om struben på den og beroliger den med et par slag med lygten. Jeg har skudt min første ørred – dagen er reddet.
Sidst på dykket ses en ørred mere på omkring målet, som svømmer hurtigt forbi.
Øvrige observationer: 1 ål på ca. 40 cm, 3 skrubber på målet, 1 lille torsk på ca. 10 cm, utallige fjæsinger på op til 20 cm. Derudover i tusindvis af fisk på ca. 5 cm på meget lavt vand, som bliver skræmt op af sandet, pisker lidt væk fra mig og graver sig ned igen i løbet af et splitsekund. Nogle hamrer imod maske, dragt og hænder. Bliver nød til at fotografere dem, for at kunne se hvad det er, selvom det nok bliver svært.7 mm målsyet Polosub dragt er virkelig god, men også meget meget varm !. ingen handsker eller sokker. Intet bly. 75 cm Cayman harpun.
Det er ikke godt at svømme helt uden bly. I hvert fald ikke i en dragt med ca. 14 kg opdrift. Ligger alt for højt og må vende mig om på siden for at få hovedet ordenligt under vandet. Ben kommer let i karambolage med den flydende bøjeline. Det er svært at rejse sig op.
Harpunspyd vanskeligt at klikke ind. Sikringsknappen er alt for lille og kan formentlig ikke betjenes med handsker. Harpunspids er blevet “dum-dum” efter vådeskud ned i stenene.
Ønsker mig en pandelampe, da det er svært at se hvad man laver, når man skal lade osv. Klarer den ved at lægge lygten på den lyse sandbund og arbejde i lyset derfra.Da jeg kommer op på stranden er vandet steget og mine træsko ved at blive søsat. Hjemme kl. 0200.
Eftertanke: Fjæsing er jo en udmærket spisefisk.
Med ulovlig trefork på Hawaiislynge kunne man hurtigt fange nok til en bradepande fuld.
På den anden side – fjæsinger som er store nok til at servere, kan man sagtens ramme med en enkelt spids. Så er det også mere jagt end decideret indsamling af mad.
Håndtering af fiskene kunne være en flydende kurv. Med en slidse i siden kan man trække fisken af spydet, som skal være uden modhage.
Iøvrigt underligt at man ikke hører om badegæster der er blevet stukket, men måske trækker fjæsingerne ud på dybere vand i dagtimerne ?Attachments: -
august 25, 2016 kl. 10:46 pm #28373
Mads BroeDeltagerHvis du vænner dig til at svømme fisken op efter du har skudt den, og gribe den om haleroden, er der mindre risiko for at den får revet sig fri. Det er noget rod med anskudte fisk, og det risikere vi desværre når vi rammer yderligt, selv har jeg vænnet mig til at skyde efter hovedet, da jeg enten misser fisken helt, eller sætter spyddet helt fornuftigt. Og så laver det heller ikke huller i fileten. Hvis du skærer halsen over på fisken i stedet for at gi’ et gok i nødden, får du meget af blodet ud med det samme da hjertet pumper videre selvom fisken er død.
De små fisk som graver sig ned i sandet er kysttobis, dem har vi ved alle kyster og man ser dem til tider i følgeskab af tobiskonger som bliver noget større, og det der “tobis-massage” er vi flere der har oplevet, jyderne påstår at de oplever det samme med sild, hvilket jeg finder helt sandsynligt da sild af en eller anden mærkelig årsag styrer direkte mod lygten når man rammer dem med keglen. Jeg har dog aldrig før hverken hørt om eller oplevet at ørreder skulle blive tiltrukket af lys, de små virker nærmest ligeglade, og de store tager flugten.
De tanker du har gjort dig om fjæsinger har jeg også haft, jeg startede dog med en ultrakort tryklufthapun med et letvægtsspyd, men er nu gået over til polespear, sidste tur gav 17 af de små stikkere. Tricket med en flydende kurv med en slidse i, er ikke nogen dårlig idé, det er præcis hvad ham her bruger:
Jeg ville dog nok være lidt bekymret over mistede fisk, hvis ikke der er modhage eller andet på spidsen, personligt ville jeg foretrække at rulletere spidsen for i det mindste at have noget som forhindrede fisken i at sprælle af hvis ikke man stoner den, hvilket jeg i øvrigt altid forsøger, det lykkes ca. halvdelen af gangene. Selv bruger jeg en kortnæset dobbeltflopper-spids på mit polespear, fordi det skal kunne fastholde bundskudte fisk med et minimum af penetration, men samtidig kunne fastholde pelagiske selv med en kort spids. Jeg overvejede at bygge en savlyster-spids til fjæsinger men når bare de ligger nedgravet, kan man nøjes med at stikke dem med en almindelig spids. Ligger de oven på sandet skal der mere tempo på spyddet end man kan levere ved håndkraft, jeg tror kun det er lykkedes en enkelt gang at nappe en fjæsing under de forhold.
Om de trækker længere ud i dagtimerne ved jeg ikke, jeg har set dem på dybder fra 25cm og udefter både nat og dag, jeg tror årsagen til at man sjældent hører om badegæster der stikker sig, er at det jo ikke rigtigt er nyhedsstof. En anden årsag kunne være at der hvor de mest besøgte badestrande på nordkysten ligger, er der som regel også et badekar så dybt at man ikke kan bunde i det, de badekar har det med at være fyldt med store sten, og der kan fjæsingerne ikke grave sig ned, så det virker måske som en naturlig barriere der holder fjæsingerne ud på revlen. Jeg har i hvert fald bidt mærke i at man sjældent ser fjæsinger krydse ind over områder hvor de ikke kan grave sig ned, men det er bare en strøtanke.
Tillykke med ørreden forresten, nydelig fisk. .:)
-
august 26, 2016 kl. 8:39 am #28374
Erik DaugaardDeltagerNår man i et forum læser et svar som dit, Mace, så tænker man: “Der findes stadig ordentlige mennesker”. Tak.
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

