Viser 25 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #4114

      Nicolaj
      Deltager

      Hej alle,

      jeg skal til at begynde på undervandsjagt med en af mine venner. Vi skal jage ved Odense Fjord. Da økonomien ikke er stor (jeg er studerende), og jeg aldrig har været en udstyrsrytter, så leder jeg efter et billigt startsæt. Og jeg stiller virkelig ikke de store krav, og i første omgang vil jeg kune have det helt basale – hav det in mente . Hvad harpun angår køber jeg en i en butik.

      Jeg har fundet frem til følgende. I meget må gerne komme med inputs, og jeg beklager, hvis det er helt dumt det jeg har valgt.

      http://www.edyk.dk/shop/u-v-jagt-dragt-2417p.html

      http://www.edyk.dk/shop/snorkelsaet-seac-tris-2043p.html

      http://www.edyk.dk/shop/neoprensokker-seac-anatomic-1523p.html

      (eller har man støvler på? De kan vel ikke komme ned i finnerne?)

      http://www.edyk.dk/shop/dykkerhandske-seac-stretch-2065p.html

      Samlet pris: 2.500. Kan det gøres billigere/mere optimalt? Som sagt – jeg skal bare have helt, helt basale. Så kan jeg altid opgradere løbende, hvis jeg bliver bidt af det

      Mvh. Nicolaj

    • #4115

      Emil
      Deltager

      Du kan med fordel kigge lidt her
      tidligere tråd

      Selvom du nok allerede har gjort det 🙂 Det ser ud som om der er en del penge at spare ved at købe det fra udlandet… Bly, handsker og kniv ville gøre dig glad!

    • #4116

      Nicolaj
      Deltager

      Af en eller anden meget sær grund havde jeg faktisk overset den tråd. Mange tak 🙂

      Jeg har prøvet at sætte et sæt sammen ud fra første indlæg i tråden. Dog har jeg et par spørgsmål (jeg beklager, men det er en helt ny verdne for mig)

      – Jeg har en fiskekniv – er den ikke fin?
      – Mht bly: hvad vil I anbefale der? Og er bæltet fra ovenstående tråd til at sætte bly fast på?
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53093468&language=en&catID=1&nom=CRESSI+MINI+TORPEDO+BUOY+
      –> er ovenstående produkt en nødvendighed?

      Ellers er jeg kommet frem til dette sæt (jeg har taget et par billigere finner end trådstarteren har gjort)

      Jeg har lavet et nyt sæt ud fra ovenstående tråd. Jeg har indtil videre gået ud fra første indlæg, da jeg synes, det ser ganske fint ud. Dog har jeg taget et par billigere finner. Og hvad er bæltet til?

      Dragt:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53155313&language=en&catID=1&nom=CRESSI+TECNICA+ULTRASPAN+WETSUIT+7+MM+

      Handsker:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53094675&catID=1&language=en&catID=1&nom=CRESSI+ULTRASPAN+CAMO+GLOVES+

      Sokker:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53094671&language=en&catID=1&nom=CRESSI+METALLITE+CAMOUFLAGE+SOCKS+

      Maske:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53091107&language=en&catID=1&nom=CRESSI+SUPEROCCHIO+MASK+

      Snorkel:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=15337&language=en&catID=1&nom=CRESSI+CORSICA+SNORKEL+

      Finner:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53090002&language=en&catID=1&nom=FINS+TIGULLIO+ANGEL+WINGS+

      Pris: lidt over 2000 kr.

    • #4117

      Emil
      Deltager

      jeg syntes det ser fint ud… Bøjen er ikke et lovkrav, men jeg syntes selv det er meget rart at have den med mig, især hvis jeg er i et område med mange motorbåde.
      Bæltet er til dit bly, kniv, evt fisk osv…
      Jeg ved ikke hvad det er for en fiskekniv du har, men dykkerknivene er som regel ret modstandsdygtig overfor rust, de er lavet til at kunne få dem frem og tilbage i skæftet nemt selvom man har handsker på.

      I forhold til bly, så er det ret personlingt hvor meget man skal have på. Det handler om din kropsbygning osv, men også hvor tyk din dragt er. Når du har en 7mm dragt på skal du derfor bruge mere bly end hvis du havde en 5m dragt. Der er ikke rigtigt noget at gøre andet end at prøve sig frem. Mit udstyr er lige pakket væk, og jeg kan ikke huske hvor meget jeg plejer at have på. Men det er der nok nogle andre herinde der kan hjælpe dig med???

      Er der en bestemt grund til at du vil købe din harpun i en butik?

      Emil

    • #4118

      Anonym

      Blot et hint til harpunen – vent med at købe en. Start med et enkelt håndspyd (Evt hawaian sling du selv laver) Se link:

      http://www.youtube.com/watch?v=EwbFrkKQJt4

      Du vil alligevel kun tage flade til at starte med, så er et spyd mere end nok. Og så kan du altid supplere.

      Desuden skal du have fingrene i en bøje. Om det så bare er en badebold i en snor, så SKAL du have en bøje med. (Har selv været få cm fra et ret ubehageligt møde med en jetski)

      Dyk&pløk

    • #4119

      Klaus Mulvad
      Deltager

      fin film men vær lige opmærksom på at det er forbudt at bruge spyd med mere end 1 spids i DK

    • #4120

      Anonym

      You’re right. Kun en spids i Danmark. Men uanset hvad, kan det ikke gøres meget mere simpelt. Du skal bruge: et kosteskaft, en elastik og en harpunspids. Samles efter bedste evne og jages igennem en fladfisk. End of story.

    • #4121

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg har prøvet at sætte et sæt sammen ud fra første indlæg i tråden. Dog har jeg et par spørgsmål (jeg beklager, men det er en helt ny verdne for mig)

      No problem, vi skal nok prøve at få sendt dig i den rigtige retning.

      - Jeg har en fiskekniv – er den ikke fin?

      Det kommer lidt an på dens karakteristika…
      Hvis du med fiskekniv mener en filetkniv, eller en kniv som ikke har savtakker og lineskærer, ville jeg sige nej. Din kniv er først og fremmest en sikkerhed, hvis den er noget billigt gøgl som ikke rigtig kan slibes skarp, ikke sidder tilstrækkelig fast i skeden, eller er besværlig at trække i en fart, duer den ikke.
      Husk på at den gerne skal kunne skærer dig fri af tovværk eller fletline, hurtigere end du kan nå at bruge din ilt, og den ilt forsvinder hurtigt hvis du hænger fast og begynder at gå i panik.
      Har du et billede af den, eller bare model/type navn?

      - Mht bly: hvad vil I anbefale der?

      Der er ingen let og elegant måde at udregne det på, du må prøve dig frem, men til en 7mm m. longjohns bruger jeg lige over 10 kg, så hvis du starter på 8 kg og derefter hælder forsigtigt på bør det være rimelig let at finde ud af hvor meget du skal bruge.
      Overvej evt. ankelbly, for mig er det et must hvis jeg skal holde finnerne nede.

      Og er bæltet fra ovenstående tråd til at sætte bly fast på?

      Jøp.

      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53093468&language=en&catID=1&nom=CRESSI+MINI+TORPEDO+BUOY+
      –> er ovenstående produkt en nødvendighed?

      Nej, ikke i lovens forstand, men der er ingen grund til ikke at have en…

      Der er flere årsager, den vigtigste er nok for din egen sikkerheds skyld; når en eller anden muppet kommer drønende i sin speedbåd har han ikke en jordisk chance for at se dig, før hans skrue har lavet en skudefuld meget lidt nydelige, men dog parallelle, flænger i din dragt, og det vil være både dyrt og tidskrævende at lappe.
      Nåh ja, og så kan du ikke dykke så længe du ligger på hospitalet, hvis du da er så heldig at overleve.

      Og, når I er flere ude (som man sådan set bør være), er det nemmere for din makker at spotte dig hvis du har en bøje med, uden bøje forsvinder man overraskende hurtigt, og om natten skal man ikke mere en 5-10 meter væk før man helt væk, hvilket leder mig frem til at en bøje er et glimragende sted at placere refleksbåd og markeringslys.
      Jeg har for eksempel præsteret at forsvinde fra tre andre dykkere under en natjagt ved Knud Rasmussen statuen, på under 10 minutter, med bøje men uden lys på – når først man ligger i vandet er det ikke let at se en bøje, og fuldstændig umuligt at se sin makker hvis han/hun er 10-15 meter væk og ikke bruger bøje.

      En anden grund til at skaffe sig en bøje er at du derved får et sted at hænge fangsten, så du slipper for 1) at skulle slæbe den med rundt, og 2) undgår potentiel nærkontakt med en sæls meget spidse tænder når den kommer forbi og stjæler din fangst (det er sket for en UV’er her i DK). Desuden kan du have en ekstra harpun hængende under bøjer, og/eller mad og vand spændt fast på den.

      Til sidst er en bøje fantastisk at have hvis man er ved at løbe tør for energi da man har noget at holde fast i, og skulle det ske at man utilsigtet ryger til havs og skal hentes kan man i det mindste holde sig oven vande osv.

      Køb eller byg en bøje, du vil ikke fortryde det.

      Dragt:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53155313&language=en&catID=1&nom=CRESSI+TECNICA+ULTRASPAN+WETSUIT+7+MM+%5B/quote%5D

      Det er præcis den jeg bruger, jeg kan kun finde rosende ting at sige om den, der er dog ikke fuld enighed om at en sløret dragt gør den store forskel (men det kan aldrig skade), så hvis du kan spare lidt guld på at få den i sort ville det måske være smart.

      [quote=”NM86″ post=2780]Handsker:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53094675&catID=1&language=en&catID=1&nom=CRESSI+ULTRASPAN+CAMO+GLOVES+%5B/quote%5D

      Bruger selv 3mm fra Mares, og har aldrig frosset om nallerne, så mon ikke et par 2mm går an.

      [quote=”NM86″ post=2780]Sokker:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53094671&language=en&catID=1&nom=CRESSI+METALLITE+CAMOUFLAGE+SOCKS+%5B/quote%5D

      Bruger selv støvler og hælremsfinner, nu står der ikke noget om tykkelsen på sokkerne, men jeg ville ikke gå under 5mm.

      [quote=”NM86″ post=2780]Maske:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53091107&language=en&catID=1&nom=CRESSI+SUPEROCCHIO+MASK+%5B/quote%5D

      Hvad der fungerer af maske er ret individuelt da ikke alle masker passer til alle hoveder, det vil være bedst at prøve dig frem, men som udgangspunkt skal du kunne suge den fast til ansigtet ved at trække luft ind gennem næsen.
      Nåh ja, og så rager jeg altid lige stubbene af overlæben før jeg tager ud, for at få så god kontakt mellem maske og fjæs som muligt.
      Jeg bruger selv en Sporasub Mystic.

      [quote=”NM86″ post=2780]Snorkel:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=15337&language=en&catID=1&nom=CRESSI+CORSICA+SNORKEL+%5B/quote%5D

      Ser fornuftig nok ud, jeg ville dog skifte den klamme der holder den fast til maskestroppen da den ser ud til at have mere eller mindre samme designfejl, som klammen på min Omer Zoom Mimetic der knækkede og gjorde at jeg var nødt til at lave en ny… Den holder så nok også til mine børnebørn dør af alderdom, men det ville være rart hvis originalen bare havde fungeret.

      [quote=”NM86″ post=2780]Finner:
      http://www.subprof.com/tienda/product_info.php?products_id=53090002&language=en&catID=1&nom=FINS+TIGULLIO+ANGEL+WINGS+%5B/quote%5D

      Kender dem ikke, men skulle de vise sig at være for stive, kan du altid ta’ lidt at ribberne langs kanten af, det var hvad jeg gjorde og det virker fint.

      [quote=”NM86″ post=2780]Pris: lidt over 2000 kr.

      Hvis du kan få alt det for to jern, så hug bare til, men vær forberedt på at du måske skal have en ny maske, og måske skal fiddle lidt med et par af stumperne før de spiller som de skal.

      Håber det kan bruges.:)

    • #4122

      Jimmy Jensen
      Deltager

      Omkring dit valg af dragt vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at det målskema som er på subproff ikke er det samme som det skema der er på cressis officielle hjemmeside.

      Jeg tror subproff har afrundet lidt på deres omregninger.

      F.eks. model 2 ifølge subproff 60/70 kg. Ses der på cressis egen side så det 128/143 lbs (omregnet til 58/65 kg) – der er imogvæk en del kg til forskel.

      Jeg målte og gik efter cressis egne skema.

      Det er blot en orientering :=)

      Desuden viser deres skema også illustrationer over hvor på kroppen målene skal tages

      EDIT: http://www.cressi.it/SizeChart/SCSpearfishWetsuitsMan.asp

    • #4123

      Nicolaj
      Deltager

      Tusind, tusind tak for alle jeres inputs. Det hele er noteret, og jeg vil gå efter jeres råd, når jeg køber det hele.

      Jeg køber også en bøje så – vil ikke spare omkring sikkerhed. Jeg har ikke et billede af min fiskekniv, men den har ingen savtakker, så jeg køber nok også en ny kniv.

      Det er en fed idé med sådan et spyd, men jeg tror nu nok, at jeg bare køber en harpun :).

      Igen – tusind tak for rådene, de er en kæmpe hjælp.

    • #4124

      Mads Broe
      Deltager

      Igen – tusind tak for rådene, de er en kæmpe hjælp.

      Vi sku’ godt nok være en sløj side, hvis vi ikke kunne hjælpe en ny UV’er ind, så velkommen om bord!:)

    • #4125

      Nicolaj
      Deltager

      Jeg har i grunden lige to spørgsmål til :cheer:

      1) hvor stor forskel er der på 5 mm kontra 7 mm våddragt? Der er en del penge at spare ved “kun” at købe 5 mm. Hvis jeg så ikke kan dyrke undervandsjagt i de koldeste måneder, så går det nok.

      2) Mace: du nævner, at du bruger støvler og hælremsfinner – er den kombi at foretrække ifht sokker og finner?

    • #4126

      Asger
      Deltager

      Hej NM86:

      Mht dragt:
      100 % en 7 mm.. ellers risikere du at fryse det meste af tiden. Hvis dragten bare er en smule for stor vil du fryse hele året rundt i en 5 mm. Ud fra egen erfaring er en målsyet klart at foretrække! Den koster 10-15 % ekstra, til gengæld er du sikret mod fejlkøb.
      Man finder hurtigt ud af at KOMFORT er altafgørende! Begejstringen ved uv jagt forsvinder hurtigt hvis man ikke har det lunt og rart!

      Finner:
      Sko = finner med hælrem, ALDRIG brug neoprensokker sammen med hæl-rem, du risikere finnerne ryger af.
      Har endnu ikke set nogen bruge hæl-rems finner til uv jagt, men kan ikke se der sku være noget problem idet.

    • #4128

      Mads Broe
      Deltager

      Jeg har i grunden lige to spørgsmål til :cheer:

      1) hvor stor forskel er der på 5 mm kontra 7 mm våddragt? Der er en del penge at spare ved “kun” at købe 5 mm. Hvis jeg så ikke kan dyrke undervandsjagt i de koldeste måneder, så går det nok.

      Frøsig sagde det meget godt, synes jeg.
      Du kan altid lukke lidt vand ind i dragten hvis du får det for varmt, det er svært at gøre dragten tykkere når du får det for koldt.

      2) Mace: du nævner, at du bruger støvler og hælremsfinner – er den kombi at foretrække ifht sokker og finner?

      Jeg bruger støvler + hælrem fordi sokker bliver slidt ned hurtigere af at man går i dem på sand og sten, har aldrig brugt sokker, men har hørt alt for mange pive over at skulle investere i sokker med jævne mellemrum, så det valgte jeg at springe over med det samme.
      Det kan selvfølgelig forhindres at sokkerne bliver slidt for hurtigt med et par Crocs (verdens officielt grimmeste fodtøj) men så skal man til at investere i sådan nogle, og skal man have dem hængende i bøjen skaber de unødigt “drag”.
      Jeg tror årsagen til at langt de fleste bruger sokker + fodlomme er at hælremsfinner generelt er stivere, så der er på et eller andet tidspunkt i tidernes morgen blevet skabt en fælles konsensus om at “til UV jagt bruger man sokker og fodlommefinner”, da stive finner er noget skidt med mindre man er i meget god form.
      Det er jeg så ikke, men til gengæld er jeg go’ til at snyde et par stive finner blødere, så for mig virker det fint.
      Nåh jo, og så har jeg lidt bedre justeringsmulighed ift. hvor stramt mine finner sidder, men det har jeg læst kan opnås med fodlommefinner, ved at skære dem op og sætte snørebånd i, tror vi har en enkelt eller to herinde som bruger det trick.

    • #4129

      Nicolaj
      Deltager

      Perfekt – mange tak. Nu tror jeg også, at jeg har alle de inputs, der er nødvendige :).

    • #4144

      søren bernburg
      Deltager

      Lige et indspark ang. finner :cheer:

      Køb IKKE finner med hælrem, det er scuba finner og har nogle indlysende ulemper når man snakker uvjagt. (jeg ved hvad jeg snakker om startede med hælrems finner for 12-13 år siden) For det første er der sikkerhed, når man nogen gange ligger måske et par km fra land og der er bølger og lidt strøm og remmen springer, det kan jo ske! så er der en potentiel farlig situation fordi der nu lige pludselig er en hel anden slags tur tilbage til land med kun en finne. Spænderne på sådan et par finner har det også med at blive viklet ind i fiskeliner, specielt fletliner har det med nærmest at klistre til alt hvad der har spænder. Det kan også blive et irreterende moment hvad bøjeline angår. Så mit råd til dig som begynder er, køb nogle lange finner med fodlommer helst nogle bløde af slagsen feks Omer winter som er en rigtig god begynder finne eller imersion de grønne de er også uovertrufne men lige en tand stivere end omer winter. Du slipper så ikke for at have et par crogs på slæb på bøjen men i forhold til 10-x kg fisk så er der ikke meget vandmodstand i sådan et par, Hvad størrelse angår så køb nogle finner der ikke sidde alt for stramt med et par 5 mm sokker for så har du mulighed for i ekstreme tilfælde at gå op i 7 mm eller at svømme i 3 mm sokker hele sommeren. Den største faktor ang at holde varmen på hænder og fødder er faktisk 1 at det ikke strammer så det hæmmer blodomløbet 2 det er god kvalitet sokker og handsker (og det er ikke ensbetydende med dyrt) 3 at det er nogenlunde nyt specielt hvad ang sokker der er et stort slid på sokker når man svømmer, så 1 par nye sokker pr sæson er et must. Jeg plejer at købe et nyt par hvert forår som jeg så bruger i starten af sæsonen og i slutningen, hele sommeren bruger jeg de gamle sokker fra sidste år, på den måde fryser jeg aldrig med 5 mm sokker

      Knæk og bræk

    • #4146

      Nicolaj
      Deltager

      Mange tak for rådet – det vil jeg følge :).

      Jeg har et spørgsmål omkring størrelse.

      Jeg vil købe en våddragt fra Cressi. Her er deres mål for str. L/4:

      Vægt: 75-85 kg
      Højde: 175-183 cm
      Bryst: 98-103 cm
      Talje: 78-83 cm
      Hofte: 88-93 cm

      Mine mål er:
      Vægt: 80 kg.
      Højde: 178 cm
      Bryst: 100 cm
      Talje: 88 cm
      Hofte: 102

      Jeg er altså noget bredere ved de to nederste mål end det angivne skema for L – men alt det andet passer, og jeg er normalt en str L (nogle gange endda M). En str. XL i våddragt tror jeg bliver alt for stor. Hvad siger i? Det er selvfølgelig også muligt, at mine mål er ukorrekte, men jeg har forsøgt at måle der, hvor tegningen viser. Jeg har brugt dette link: http://www.cressi.it/SizeChart/SCSpearfishWetsuitsMan.asp

    • #4148

      Jimmy Jensen
      Deltager

      Jeg har valgt en str. 4

      Mine mål er:

      vægt 77 kg
      højde: 183 cm
      Bryst: 99 cm
      talje: 88 cm
      hofte: 96 cm

      Så vi mindre en del om hinanden mht. mål.

      Jeg har ladet mig fortælle, at det vigtigste er højde og kg. Selvfølgelig kan der være tilfælde hvor bryst og hofte har større betydning. F.eks. hvis man lidt ligner en Hulk :cheer:

      Men jeg taler ikke ud fra egen erfaring, kun hvad jeg fik fortalt i en butik i Aarhus (hvor de også laver målsyet dragter, så jeg regner med de ved hvad de taler om?^^)

    • #4149

      Nicolaj
      Deltager

      Fedt – mange tak. Jeg nupper en str. 4 så 🙂

    • #4161

      Nicolaj
      Deltager

      Nu er det ikke fordi, jeg skal spamme dette forum med begynderspørgsmål :cheer: , men jeg er bosat i Odense, og jeg vil høre, hvor på Fyns land det er godt at bedrive undervandsjagt? Odense Fjord? Glæder mig godt nok!

    • #4162

      Jimmy Jensen
      Deltager

      Jeg vil anbefale dig at tage et kig på spotkortet: https://www.uvjaegeren.dk/spotkort-a-vejr/spotkort

      Der er flere spots som virker lovende.

      Desuden synes jeg du skal tjekke forum – jeg har linket et par topics som virker rammende ift. hvad du efterspørger.

      Generelt er det mit indtryk at Fyn og specielt Langeland er nogle fornuftige spots!

      https://www.uvjaegeren.dk/forum/fangster-beskrivelser-af-jagt-ture-og-fangster/2031-uv-jagt-fyn#2042

      https://www.uvjaegeren.dk/forum/dagens-spot-hvor-hvem-hvornår/1729-er-der-nogen-her-der-har-base-i-odense#1734

      https://www.uvjaegeren.dk/forum/dagens-spot-hvor-hvem-hvornår/1090-lytteposten#1095

      Tag også et kig på Nak Nemos “hotspots”

      http://www.naknemo.dk/viewpage.php?page_id=63&j=9#9

      Der er en del spots ved Fyn generelt

    • #4164

      Nicolaj
      Deltager

      Super – mange tak.

    • #4629

      Hej NM86

      Mht udstyr ser det jo ud til at du er kommet godt igang.
      Jeg vil dog lige nævne at fyns dykkercenter efterhånden har et godt udvalg af kvalitetsG

      Spots på fyn er der massere af og spørger du mig så har vi da helt klart noget af det bedste fiskevand her på fyn.
      Men lige netop Odense fjord er ikke så sjov til uv jagt da sigten for det meste ikke er ret god. Skal du have sigt i
      Fjorden så skal du til gabet eller enebærodde og så skal det helst være når strømmen går ind i fjorden.
      Men der er heldigvis massere andre gode spots, og hvis du er lidt mobil så kan du bare sige til så finder vi en dag hvor jeg kan vise dig lidt spots.

    • #4630

      Hej NM86

      Mht udstyr ser det jo ud til at du er kommet godt igang.
      Jeg vil dog lige nævne at fyns dykkercenter efterhånden har et godt udvalg af kvalitetsG

      Spots på fyn er der massere af og spørger du mig så har vi da helt klart noget af det bedste fiskevand her på fyn.
      Men lige netop Odense fjord er ikke så sjov til uv jagt da sigten for det meste ikke er ret god. Skal du have sigt i
      Fjorden så skal du til gabet eller enebærodde og så skal det helst være når strømmen går ind i fjorden.
      Men der er heldigvis massere andre gode spots, og hvis du er lidt mobil så kan du bare sige til så finder vi en dag hvor jeg kan vise dig lidt spots.

    • #4641

      Jeg har boet i Seden Strandby, som ligger ved Odense Fjord. Jeg har været i et par gange, og jeg har fanget nogen gevaldigt store flade der. Vandet er ofte 1-2 grad varmere end på åbent vand – til gengæld føler man sig lidt fjollet med alt sit udstyr, og det dybeste sted er omkring 2 m, :unsure:

    • #4643

      Det er også de lave dybder der gør at vandet er varmere i Fjorden, men det er også med til at ødelægge sigten i fjorden.
      Hvad med frednings områder i den indre fjord, har i styr på det 😉

Forum er sponseret af

Viser 25 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.