-
ForfatterIndlæg
-
-
juni 17, 2013 kl. 2:14 am #7824
Nikolaj NikolajsenDeltagerFiskestang sælges! 11 fods kulfiberstang – ideel kastevægt 15 – 70 gram.
Jeg har gennem en del år været ivrig lystfisker – en af dem med stang ved kysten – men er blevet grundigt desillusioneret gennem de sidste år.
Det er gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er en naturgiven sandhed, at man skal stå ved kysten i al slags vejr, og komme hjem – gennemblødt af regnvand eller skamgnasket af myg – uden fisk, men med meldingen til fruen: Jamen – det var skam en dejlig tur og en god naturoplevelse – vel vidende, at man som resultatorienteret konkurrencemenneske, utroligt langt hen af vejen, tillægger processen en meget lille værdi, hvis ikke det har givet resultater. (Med mindre processen har inkluderet indtagelse af så store mængder Gammel Dansk, at man ikke har kunne køre hjem selv…)
Jeg har simpelthen miste tiltroen til fiskestangens effektivitet her i Danmark. De danske fisk må simpelthen være blevet klogere og smartere siden den blev taget i anvendelse her i landet.
Min fiskestang virker fint i Nordnorge, hvor jeg af 2 omgange har decimeret fiskebestanden ved Selsøyvik – en lille ø 5 minutters sejlads nord for polarcirkelen – hvor jeg har lidt familie. Der er 50 kg. torsk/lyssej og 5 kg. fjeldørred en sædvanlig dagsfangst. (+ tilfældighedsfangst af havørred, kveite/helleflynder, makrel, laks og andet godt fra havet)
Her hjemme fanger stangen ingenting…
Jeg er flere gange – af de lokale – blevet spurgt om jeg fisker meget i Danmark, og mit svar har helt enkelt været : NEJ
Det kan – ud fra en ren effektivitetsbetragtning (tid/udbytte) – bedre betale sig, at putte fiskestangen i bilen og køre nord for polarcirkelen for at fiske – og så køre hjem igen efter bare et døgns fiskeri.
I søndags gav jeg stangen en chance igen, Jeg var blevet inviteret på fisketur med en kammerat til Glatved med stangen, en tur, der involverede både kaffe, rundstykker og Gammel Dansk, så forudsætningerne for at processen kunne være vellykket var tilstede.
Vi var der i 6 timer – fra 06 – 12 – og fangende på tilsammen 5 stænger: en stakkels skrubbe på 25,8 cm, der havde slugt en blanding af sildefileter og sandorm så grådigt, at den døde under operationen med at få den drabelige krog ud, og en torsk på 12 cm der overlevede.Samtidigt kunne man meget vel blive fristet til dynamitfiskeri på alle de multer, der tumlede rundt på lavt vand 2 – 6 meter fra kysten. Vi kunne også se den ene UV-jæger efter den anden komme op af vandet med pæne fladfisk, herunder vist en pighvarre større end gennemsnitlige lokumsbrædder i Jylland.
Så var det nok! Nu er fiskestangen sat til salg – den virker fint i Norge! Og DHL skulle komme forbi med våddragt og en Seatec Roller 75 i morgen!
Så jeg vil bare undskylde på forhånd, hvis jeg bliver lidt for ivrig de næste uger, og – til stor forargelse for lystfiskerne med stang m.fl. – kommer stavrende op af vandet rundt om Djursland et sted, med stingeren fuld af multer, fladfisk, makrel, marsvin, sæler, rødhajer, torsk, hvidhvaler og havørred. Den danske natur skylder mig fuldgod erstatning for mange timer, den har holdt mig for nar, når jeg har stået derude med stangen…
NN
-
juni 17, 2013 kl. 9:44 am #7825
HansRolfGDeltagerHehe. Som om at du har bruge for en opture.. 😛 Hvis du mener at natur skylder dig, efter alle de timer ved standen :blink: , skal du købe en lygte og lave nogen nat dyk. En meget nem måde at se mange fisk på.. :woohoo:
Gl
-
juni 17, 2013 kl. 10:25 am #7828
Anders C. MøllerDeltagerHaha! Lock ‘n load, siger jeg bare. Og go’ fornøjelse. Lystfiskeri kan være hyggeligt nok og nok så fuld af “gode naturoplevelser”… men det slår altså ikke en tur i baljen. B)
Dyk og Pløk!
-
juni 17, 2013 kl. 10:28 am #7829
JesperDeltagerFiskestang sælges! 11 fods kulfiberstang – ideel kastevægt 15 – 70 gram.
Jeg har gennem en del år været ivrig lystfisker – en af dem med stang ved kysten – men er blevet grundigt desillusioneret gennem de sidste år.
Det er gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er en naturgiven sandhed, at man skal stå ved kysten i al slags vejr, og komme hjem – gennemblødt af regnvand eller skamgnasket af myg – uden fisk, men med meldingen til fruen: Jamen – det var skam en dejlig tur og en god naturoplevelse – vel vidende, at man som resultatorienteret konkurrencemenneske, utroligt langt hen af vejen, tillægger processen en meget lille værdi, hvis ikke det har givet resultater. (Med mindre processen har inkluderet indtagelse af så store mængder Gammel Dansk, at man ikke har kunne køre hjem selv…)
Jeg har simpelthen miste tiltroen til fiskestangens effektivitet her i Danmark. De danske fisk må simpelthen være blevet klogere og smartere siden den blev taget i anvendelse her i landet.
Min fiskestang virker fint i Nordnorge, hvor jeg af 2 omgange har decimeret fiskebestanden ved Selsøyvik – en lille ø 5 minutters sejlads nord for polarcirkelen – hvor jeg har lidt familie. Der er 50 kg. torsk/lyssej og 5 kg. fjeldørred en sædvanlig dagsfangst. (+ tilfældighedsfangst af havørred, kveite/helleflynder, makrel, laks og andet godt fra havet)
Her hjemme fanger stangen ingenting…
Jeg er flere gange – af de lokale – blevet spurgt om jeg fisker meget i Danmark, og mit svar har helt enkelt været : NEJ
Det kan – ud fra en ren effektivitetsbetragtning (tid/udbytte) – bedre betale sig, at putte fiskestangen i bilen og køre nord for polarcirkelen for at fiske – og så køre hjem igen efter bare et døgns fiskeri.
I søndags gav jeg stangen en chance igen, Jeg var blevet inviteret på fisketur med en kammerat til Glatved med stangen, en tur, der involverede både kaffe, rundstykker og Gammel Dansk, så forudsætningerne for at processen kunne være vellykket var tilstede.
Vi var der i 6 timer – fra 06 – 12 – og fangende på tilsammen 5 stænger: en stakkels skrubbe på 25,8 cm, der havde slugt en blanding af sildefileter og sandorm så grådigt, at den døde under operationen med at få den drabelige krog ud, og en torsk på 12 cm der overlevede.Samtidigt kunne man meget vel blive fristet til dynamitfiskeri på alle de multer, der tumlede rundt på lavt vand 2 – 6 meter fra kysten. Vi kunne også se den ene UV-jæger efter den anden komme op af vandet med pæne fladfisk, herunder vist en pighvarre større end gennemsnitlige lokumsbrædder i Jylland.
Så var det nok! Nu er fiskestangen sat til salg – den virker fint i Norge! Og DHL skulle komme forbi med våddragt og en Seatec Roller 75 i morgen!
Så jeg vil bare undskylde på forhånd, hvis jeg bliver lidt for ivrig de næste uger, og – til stor forargelse for lystfiskerne med stang m.fl. – kommer stavrende op af vandet rundt om Djursland et sted, med stingeren fuld af multer, fladfisk, makrel, marsvin, sæler, rødhajer, torsk, hvidhvaler og havørred. Den danske natur skylder mig fuldgod erstatning for mange timer, den har holdt mig for nar, når jeg har stået derude med stangen…
NN
Det er noget nær det mest sjove jeg længe har læst 😆 Du burde måske være tekstforfatter, for jeg grinte højlydt da jeg læste det.
Jeg har det lidt på samme måde. Jeg har i årevis fisket i søer og åer, på kysten, på kutter, efter karper i Tyskland og Ungarn og har sågar prøvet at fluefiske (3 gange nu er stangen sat til salg). Men så fald jeg også over uv-jagt. Bum – så blev jeg bidt af det. Selvom man ikke får noget med hjem, så er det altid fedt bare at hoppe i baljen og se på alt det dyreliv der er.
Knæk og bræk.
Jesper -
juni 17, 2013 kl. 10:42 am #7830
Michael MøllerDeltagerJa funny historie og godt skrevet.
Men det her UV jagt kan sku også være pisse deprimerende engang imellem, efter at have haft en super aften/nat ved Glatved for ca 3 uger siden, med min kæmpe fangst af pighvar på 1,8 kg, og en den store flade, så har det været nedtur siden 2 besøg ved Gladved m.m. og ikke det store siden, forstår det ikke, så UV jagt er jo ikke en 100% garanti :o)
Men held og lykke, det er en fed sport/oplevelse
-
juni 17, 2013 kl. 11:08 am #7836
Nikolaj NikolajsenDeltagerMUUUAHAHAHAHAHA!
Nu har posten været her! I GOT A GUN!
Hvad er mindstemålet på havfruer?
Og havbiologer?
I får en melding senere på dagen, når havet er tømt for liv…..
NN
-
juni 17, 2013 kl. 7:10 pm #7854
Christian EggersDeltagerjeg været så heldig og mødt havbiologer af hunkøn. De er fredet og udern tøj pragtfuld at se på under vand.
mvh Christian
-
juni 17, 2013 kl. 10:12 pm #7862
Mads BroeDeltagerVelkommen om bord!
Som gammel stangfisker kan jeg godt forstå dit ræsonnement, det var så af lidt andre årsager at jeg selv blev bidt af UV-jagt, men nok om det.
Hvis jeg må kyle et par tips i din retning sådan i al mindelighed, vil jeg anbefale dig at læse alt på siden du tror kunne indeholde et par guldkorn, og derefter alt det andet.
UV-jagt er en sport som er i hastigt stigende vækst, og for nye jægere er det en god ide at tage ud med en som har lidt erfaring under blybæltet, de har som regel også lidt tips og tricks i ærmet, foruden viden om hvad man bør og ikke bør gøre, det er trods alt ikke en 100% ufarlig sport.Anyways, dyk & pløk, og stil endelig spørgsmål – der er som regel nogen der kan gi’ dig et fornuftigt svar.:)
EDIT: @Christian – Hva så, smider du lige noget op på spotkortet?:D
-
-
ForfatterIndlæg
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.