Viser 3 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #28843

      Frank
      Deltager

      Efter at have stukket lidt flade her over sommeren, er jeg begyndt at kigge efter en harpun. Jeg har selvfølgelig læst en del anbefalinger rund omkring, men er nu alligevel lidt i tvivl om størrelsen. Langt de fleste anbefaler en 90’er, som bør kunne klare det meste, men hvorfor ikke en kortere harpun med 2 elastikker? Vil den ikke være lettere at manøvrere rund med og lettere at lade? Jeg havde godt nok noget svært ved at lade en 90’er (Cressi Geronimo) nede i den lokale biks, men den havde måske også et tykkere elastik på, jeg er ikke helt sikker…

      Mvh Frank

    • #28844

      Mads Broe
      Deltager

      Som regel plejer de fleste herinde at anbefale en 75’er, og det vil jeg også gøre, de er lettere at manøvrere rundt med, og rigeligt kraftige til opgaven. De er også en smule lettere at lade, men man skal lige holde sig for øje at det er lettere at lade i vandet når man er iført dragt og bælte, end det er når man står på landjorden. Du kan godt kyle en ekstra elastik på, men vær lige opmærksom på at du får en noget voldsommere rekyl, hvilket i sig selv kan være negativt for træfsikkerheden, og så kan du også risikere shaft whip fordi spyddet ikke er lavet til at skulle affyres med mere end en enkelt elastik. Jeg har selv en TRB 77’er med dobbeltelastik i 16mm, og den sparker som et æsel, men jeg har ikke bemærket at spyddet opfører sig mystisk, og den rammer rimeligt præcist.

    • #28846

      Frank
      Deltager

      Er en 75’er med ét elastik kraftig nok til de fisk man møder i Danmark?
      Kan man evt. montere to elastikker, men kun spænde ét af dem, eller kommer det andet så i vejen? Så kunne man jo spænde det andet, hvis man pludseligt fik brug for det.

      Mvh Frank

    • #28847

      Mads Broe
      Deltager

      Harpunen jeg omtalte er den der er på mit profilbillede, og billedet blev taget før jeg opgraderede med en ekstra elastik. Fisken på selvsamme billede er en multe, og de er jo som bekendt nok de mest pansrede fisk vi riskerer at støde ind i på vore breddegrader, så jeg vil sige at ja, en standard 75’er er kraftig nok til alt hvad vi kan støde ind i, men man skal lidt tættere på end man ville skulle med en harpun med længere rækkevidde.

      Der er ikke noget til hindring for at du kan nøjes med at spænde den ene elastik op, dog ville jeg som udgangspunkt sige at du bør spænde begge op, og så afspænde hvis du ikke vil have så meget smæk på, for når du har brug for meget energi har du som regel ikke særlig lang tid til at spænde op, mens du som regel har god tid når du godt vil have lidt mindre smæk på.

      Tænk på det sådan her, en multe eller ørred som kommer cruisende bliver formentlig ikke hængende mens du spænder op, mens en torsk som står i en hule har masser af tid, til at vente på at du får droslet kanonen så langt ned som du kan.

Forum er sponseret af

Viser 3 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.