-
Indlæg
-
-
Dejlig dag i Gilleleje.
Vejret var helt i top, og da vi endelig havde fået mulighed for at låne en bil, skulle vi afsted. Det viste sig, at være en formidabel beslutning. Allerede efter 5 min. i var der fine fisk i sigte, og min kammerat, som stadig er meget grøn i faget (det glæder mig, at kunne sige det, eftersom jeg kun selv har været igang i lidt over et år), var glad for at komme til et sted, hvor der VIRKELIG var fisk at finde.Personligt har jeg længe ledt efter en pighvar – fra Sydals til Djursland, og nu var det altså Gilleleje. De mange videoer, artikler osv, har efterhånden givet mig et godt billede af, hvad jeg kigge efter, og det kom altså i brug i lørdags. Efter mødet med en havørred, som selvfølgelig var aaaalt for hurtig, møder vi en overgang til noget mere grus-lignende bund. Jeg siger til min kammerat, at vi altså skal finde den store pighvar, som må være her. Jeg husker alt, hvad jeg har læst og hørt, og går i spotting-mode. Ikke længe efter er den der. Et par meter fremme ligger der, hvad der for en rookie som mig er et kæmpe bæst. Jeg får placeret spyddet, hvor det skal, men da jeg får fat i fisken går det op for mig, at den altså ikke er helt uden kræfter. Da jeg ikke kan få aflivet fisken 100 %, tager vi svømmeturen ind til stranden og få styr på sagerne. Af frygt for at miste den fisk jeg længe har drømt om, går vi i vandkanten tilbage til bilen i ren ekstase. Flotte fisk… men en overskygger dem alle – den store pighvar jeg stolt bærer på: http://s23.postimg.org/mw512re57/pighvar.png
Inde i Gilleleje havn får vi lidt is til fiskene af fiskemanden, som også giver os lov til at veje fisken. 3,720 kg smuk pighvar, som fiskemanden er ret misundelig på. Det fejres med en dejlig frokost på havnen, hvorefter vi vender tilbage til selv samme spot. Magien vil ingen ende tage, og jeg ender med at skyde yderligere to pighvar, som jeg vil skyde på ligger i omegnen af 1,5-2 kilo. Den ene var vi dog nær gået glip af, da jeg havde givet min harpun til min kammerat, hvis harpun ikke helt havde spark nok i sig, til at det var forsvarlig jagt. Jeg havde lovet, at jeg ville se om jeg ikke kunne finde en pighvar til ham – og det gjorde jeg – han kunne bare ikke se fisken, der blot lå en meter under ham. Så efter intense sekunder med pegning og diverse underlige fagter, tog jeg harpunen fik gjort det der skulle gøres. Vi fik 3 flotte pighvar, hvoraf den ene gik til udlejeren af bilen. Køkkenet sejlede i blod og indvolde det meste af aftenen, men 3 sultne drenge har nu endelig lækker fisk i fryseren, selvom der allerede ikke er meget tilbage.
Kort fortalt – min bedste jagt so far.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Hvarrerne kommer typisk ind til kysterne 2 gange om året, forår i april-maj og igen efterår september-oktober for at æde sig fede til gydning/overvintring. De kan naturligvis fanges udenfor de nævnte måneder, dog i langt mindre koncentrationer.
Så det er NU de er der så afsted! 🙂
De officiellemindstemål lyder på 30 cm, men jeg vil personligt opfordre alle til at lade de små lovlige gå og lade dem spise sig store og stærke. De er ikke omfattet af fredingstider, men igen – hvis det kan ses det er en hun sprængfyldt med rogn så lad den gå. Vikar som UV jægere jage bæredygtigt til gavn for bestanden.
Dyk&pløk
/Morfar -
-
Forum er sponseret af
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
