Viser 8 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #55223

      Anonym
      Inaktiv

      Nød lærer nøgen kvinde at spinne – og jeg har ikke formået at få en torsk på spyddet her op til nytår.

      Men en af de mange retter skal være ceviche! Selvom torsken har undsluppet mig, så har jeg friskfanget skrubbe, ising og rødspætte i fryseren – de får lige en tur på -20C en uges tid, inden de serveres.

      Disse arter er velsagtens mere magre end de gængse ceviche arter. Derfor vil jeg høre ad, om der er nogle der vil dele nogle gode fattigmands-ceviche opskrifter til skrubbe, ising og rødspætte? Vil gerne bruge den samme opskrift, så vi kan få lidt sjov ud af, om vi kan smage forskel på de tre arter.

       

      Godt nytår til jer alle 🍾

    • #55244

      Nu er jeg ikke den store kok, men der findes jo en lang række opskrifter på torskeceviche på nettet – og jeg mene at de fladfisk du nævner fint kan gå i stedet for torsk. Lyst, magert kød.

      Morten Rosenvold Villadsen
      Undervandsitetet.dk
      Uvjaegeren.dk

    • #55245

      Anonym
      Inaktiv

      <p style=”text-align: left;”>Ja, der findes mange gode opskrifter på nettet, heldigvis. Jeg må give en af dem et skud, hvis ingen vil dele en opskrift, de har særligt gode erfaringer med 🙂</p>

    • #55325

      David H
      Moderator

      Don’t overthink it;-)

      Så vidt jeg forstår, er det vigtigste at få noget syre i din ceviche – det er den den “mørner” kødet. Om det er lime, citron, calamansi eller lidt eddike er smag og behag og afhænger af, hvad du har.

      Jeg har dykket med to franske brødre i Thailand som snittede deres ingredienser meget finere end jeg – og smed lidt olivenolie i også. Men personligt kan jeg bedst lide den lidt mere rustikke tilgang. Snit alt lidt grovere, vend det sammen og sæt i køleskabet i en times tid og server. Det er svært at lave en dårlig ceviche, så bare hyg dig med det.

      Den på billedet flækkede jeg sammen på Filipinerne (hvor det kaldes kinilaw) med rainbow runner.

      • Calamansi (det er bare nogle små, lokale limes)
      • Tomater
      • Koriander, hvis du er til den slags
      • Rødløg
      • Lidt hvidløg
      • Evt. lidt chili
      • Evt. en smule ingefær

      Nogle steder i Filipinerne putter de også lidt kokosmælk i, men jeg kan bedst lide uden. Ovenstående “opskrift” virker altid:-)

       

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #55385

      Jesper Nordin
      Deltager

      Vil tro du skal være ret omhyggelig med at rense blodet fra de fladfisk hvis de skal bruges til ceviche. Ellers vil du nok få en lidt bitter eller jern-agtig bismag?

      Altså lige når du renser fiskene (helst i vandkanten inden du kører hjem) så brug noget energi på at rense den lomme af blod der sidder langs rygsøjlen (bag ved indvoldene). Bare spræt den op med kniven og brug tommelfingeren eller en passende sten til at rense med. Der gir altid pænere hvide fileter, og med skrubber især kan det gi meget jern smag hvis man lader det sidde.

    • #55393

      David H
      Moderator

      Vil tro du skal være ret omhyggelig med at rense blodet fra de fladfisk hvis de skal bruges til ceviche. Ellers vil du nok få en lidt bitter eller jern-agtig bismag? Altså lige når du renser fiskene (helst i vandkanten inden du kører hjem) så brug noget energi på at rense den lomme af blod der sidder langs rygsøjlen (bag ved indvoldene). Bare spræt den op med kniven og brug tommelfingeren eller en passende sten til at rense med. Der gir altid pænere hvide fileter, og med skrubber især kan det gi meget jern smag hvis man lader det sidde.

      Personligt bleeder jeg altid mine fisk lige efter, de er blevet skudt – før deres små hjerter stopper med at pumpe. Kort sagt praktiserer jeg Brain – Bleed – Gut. Om det virker på flade, ved jeg ikke, men vi talte vidt og bredt om fiskeaflivning for nogle år tilbage her: https://uvjaegeren.dk/Emne/hjaelp-til-hurtig-aflivning-af-fisk/

      (Jeg har lige genlæst det meste af den tråd og ville nok lave et snit i gællerne på de flade, som Poulsen foreslog).

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #55451

      Anonym
      Inaktiv

      Tak for jeres svar.

      Det blev til anretningen på billedet – 3 små toppe med hhv. skrubbe, ising og havørred. Hver for sig, men samme marinade – fulgte en “klassisk” cevicheopskrift, som der blev foreslået, + lidt garniture.

      Det smagte godt og det var spændende at lede efter smagsforskellene, selvom havørred selvfølgelig skilte sig ud.

      Det hele blev akkompagneret af halvsød mineralsk riesling og røverhistorier fra dybet under havets overflade – så det var en god oplevelse 🍾🙂

    • #55458

      David H
      Moderator

      Damn! Det ser lækkert ud.

      Hvad er den grønne puré?

      Shooter & Shooter - Fotograf & Spearo

    • #55482

      Anonym
      Inaktiv

      Tak 🙂 Det er en avocadopuré.

Forum er sponseret af

Viser 8 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.